Beskrivelse
Et 106 m² Kalmar-træhus opført i 2003. Tilbagetrukket og i læ, beliggende på en 1469 m² stor naturgrund.
Husets stue - der har TV med Digital tuner, DVD-afspiller og trådløst Internet - er et kombineret åbent køkken/alrum, med el-komfur, køleskab, og opvaskemaskine.
Der er 4 soveværelser, brændeovn, gæstetoilet m/bruser, stort badeværelse med gulvvarme -vaskemaskine - og sauna.
(El-varme i alle rum)
Der er også en høj stol + en weekend-seng, til de små.
Derudover diverse havemøbler, grill, samt to cykler.
Nordvestsjælland og Sejerøbugten har en varieret kystlinie, mange fine, børnevenlige sandstrande og et særpræget, kontrastfuldt og meget smukt landskab.
I området findes mange store flotte herregårde og i Kalundborg finder man Vor Frue Kirke med de enestående 5 tårne.
Fra Havnsø går færger til de små øer Sejerø og Nekselø.
Sejerø byder velkommen til en skøn naturoplevelse, gravhøje og en kirke med smukke kalkmalerier.
Nekselø har 2 afmærkede vandreruter, hvor man kan observere et enestående fugleliv, himmel, hav og grønne bakker.
(Se mere på www.visitkalundborg.dk)