Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 19/7
Man 19/7-2010 10.00

Dagen hedder "Justa"
1823: Skuespillerinden Julie Sødring fødes i København.
Sol op 04.55 sol ned 21.36

CO-SØFART KALENDER

Kirsten Østergaard – arbejder hjemme

Ole Philipsen - ferie
Christian Petersen - ferie (til 2/8)

Susanne Holmblad  (Metal Søfarts a-kasse) - ferie (til 26/7)

FRA MEDIER

Pirateri
Somalia internt
To unge tyve fik hver hugget en hånd af i en lille by nord for Mogadishu. En 18-årig havde stjålet et beløb svarende til 7.700 kr og en 22-årig havde stjålet et beløb svarende til 350 kroner. Eksekveringen skete fredag aften af en skarpretter iført hætte og i overværelse af hundredvis af personer. Begge havde tilstået.
Jyllandsposten/ritzau, 17/7 21.59, http://jp.dk/udland/article2127928.ece

Danskerne foretrækker bilen fra Sjælland til Jylland
Mols-Linien har foretaget en undersøgelse om danskernes rejseprioriteter i Danmark. Fra Rådhuspladsen i København til Århus Hovedbanegård er der 303 km i bil og turen varer lidt over tre timer. Med Mols-Linien over Odden-Århus er der kun 116 km i bil og en samlet rejsetid på to timer og 30 minutter. Næsten halvdelen af de udspurgte danskere lægger vægt på rejsetiden, men alligevel siger 56% at de foretrækker at køre i egen bil.

Det antages at tiden føles kort når man selv sidder bag rattet, mens den føles lang hvis man f.eks. holder i en færgekø. Også egenkontrollen når man sidder bag rattet er en faktor. Preben Wolff fra Mols-Linien mener det er paradoksalt at vi oplever tiden bag vores eget rat som kortere, end når kontrollen overlades til andre på en færge, og oplyser at Mols-Linien arbejder målrettet på at forkorte ventetider i færgelejerne  (men han nævner ikke den katastrofalt dårlige anmeldelse cafeteriamaden netop har fået, som en faktor for at vælge netop denne færgepause fra til fordel for bilturen hvor man kan spise hvor og når man vil).
Politiken, 18/7 09.00, http://politiken.dk/tjek/dagligliv/fritid/article1018185.ece

To russiske tankskibe vil sejle gennem Nordøstpassagen
Et Murmansk-rederi sender to olietankere gennem Nordøstpassagen til Tjukotka i russisk Fjernøsten fulgt af en isbryder. Flere vil følge. De to tankskibe har ankomst til Tjukotka den 27. juli. De er de første som passerer passagen men senere på sommeren har Ruslands største rederi, Sovkomflot, planer om gennemsejling med en olitanker på 70.000 tons dødvægt.
Business.dk/ritzau, 17/7 1824, http://www.business.dk/brancher/russiske-tankere-gennem-nordoestpassagen

Mærsk's største skibe er med et snuptag blevet 34% større
Mærsk har altid yndet at gøre en sport ud af underdrivelser om nye skibes kapacitet. For de seneste otte container-kæmper har den officielle kapacitetsangivelse på 11.000 TEU været en så åbenlys underdrivelse at der har været konkurreret i at gætte den rigtige kapacitet. Gættelegene kan nu stoppe oplyser søfartsavisen Søfart, fordi Mærsk i sin nye flådeliste oplyser den nominelle kapacitet. De otte containerskibe oplyses her at have en kapacitet på 14.770 TEU.
Epn.dk/RB-Børsen, 16/7 13.08, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2127089.ece

Mærsk Line får støtte til miljøvenlig brændsel
Den amerikanske miljøstyrelse har støttet Mærsk Line og Port of Houston med 1,5 millioner dollar til et projekt som involverer 19 skibe, og som skal bruges til at skifte til mere miljøvenligt brændstof når skibene er 24 sømil fra den texanske kyst.
Euroinvestor/RB-Børsen, 19/7 07.41, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=11181797

Hanjin rustet til angreb
Containerrederiet Hanjin er med åbningen af en ny terminal i Algeciras i Spanien, klar til at angribe containerruterne til vestafrika, som ellers har været domineret af Mærsk Line og CMA CGM. Hanjin er verdens syvende største containerrederi.
Euroinvestor/RB-Børsen, 19/7 07.57, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=11181801

Prisstigninger på containerfragt fører til anklager om kartelsamarbejde
Flere af Danmarks største importører anklager containerrederierne for kunstigt at presse prisen op gennem kartelsamarbejde. Anklagerne kommer efter priserne på få måneder er mere end fordoblet. Det virker som om rederierne koordinerer deres prisstigninger udtaler ejeren af importfirmaet Milliarco i Århus og at de holder oplagte skibe tilbage på trods af efterspørgslen.

Hos Mærsk afvises enhver mistanke om prisaftaler. Mærsk Line-direktøren Vincent Clerc udtaler, at det helt enkelt er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel og at kunderne har vænnet sig til meget lave priser. Fragtprisen er nu blot på vej tilbage til niveauet før krisen. Mærsk klargør oplagte skibe så hurtigt som muligt på grund af efterspørgslen udtaler direktøren endvidere.
Business.dk, 17/7 06.30, http://www.business.dk/transport/rederier-anklages-kartel-samarbejde

Mærsk guldæg
Maersk Oils oliefelt i Qatar har rundet produktionen af 1 milliard tønder olie siden produktionsstart i 1994. I øjeblikket er selskabet i gang med en udviklingsplan for 6 milliarder dollar i feltet som inkluderer boring af 163 nye brønde og opførsel af 15 nye platforme. Produktionen i feltet er pt 300.000 tønder olie om dagen.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 19/7 07.57, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/187457/maersks_guldaeg_runder_1_mia_toender_olie.html

Gigantisk oliebrand i kinesisk havneby
Mens et tankskib var ved at losse 300.000 tons olie eksploderede to rørledninger sent fredag aften i en havneby i det nordøstlige Kina, og afstedkom brand i et tilknyttet oliedepot. 2.000 brandmænd kæmpede med ilden som efter 15 timers brandbekæmpelse er under kontrol.  Der ligger en stærk stank af brændt olie over hele området, som ikke er sundhedsskadelig udtaler myndighederne.
Jyllandsposten/ritzau, 17/7 13.08, http://jp.dk/udland/asien/article2127683.ece

Amerikanske marineelever på togt med danske kadetter
Da søværnets sejlbåde "Svanen" og "Thyra" sejlede på togt med årets første otte kvindelige kadetter, fik de selskab af to kvindelige amerikanske marineelever, på udvekslingsophold i Danmark. På sejlbådene får nye kadetter et grundlæggende praktisk kendskab til sejlads og rollen som officer. Hen over sommeren sejler de to både flere seks ugers sejladser med kadetterne.
SOK, 16/7 11.33, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/Pages/Amerikanskemarineeleverpåtogtmeddanskekadetter.aspx

Søfartserhvervet skal reklame-sælge sig selv mere aktivt
I Lloyds List og på en maritim konference i Danmark sidste måned, har det været fremført at søfartserhvervet mere aktivt skal sælge sig selv i medierne. Danmark er måske i en særlig gunstig situation på grund af regeringens aktive deltagelse i kampagner omkring "Det Blå Danmark".
Danmarks Rederiforening, 16/7, http://www.shipowners.dk/presse/nyheder/maritimeindustryneedsanewimage.html

Visse skibsruter i Kattegat nedlægges 1/10-2010
Link til informationsbrev og kortskitse.
Søfartsstyrelsen, 16/7, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/VisseskibsruteriKattegatnedlæggesden1oktober2010.aspx

Ex Mærsk-chef på vej mod international prestigepost
Thomas Thune Andersen som var ansat i Mærsk i 32 år indtil sommeren 2009, heraf de sidste fem år som chef for olie- og gasforretningen, er favorit til at blive bestyrelesformand for verdens ældste klassifikationsselskab, det britiske Lloyd's Register.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 16/7 10.51, http://borsen.dk/nyheder/karriere/artikel/1/187413/eks-chef_i_maersk_paa_vej_mod_prestigepost.html

Bornholm: Pendlerformand repræsenterer kun sig selv
I ”synspunkt” i BornholmsTidende for både16/7 og 17/7, angribes formanden for Bornholms Pendlerforening for at repræsentere en medlemsløs forening. Når formanden, Lasse Steen Jepsen, puster sig op i medier (og i trafikkontaktrådet), er det uden bagland af hverken bestyrelse eller medlemmer. Foreningens hjemmeside er ikke opdateret siden 2005 hvor også den sidste generalforsamling blev holdt iht vedtægterne. Når nogen siden har søgt at melde sig ind for at få demokratisk kontrol over foreningen, hører de aldrig fra foreningen. I 2008 forhandlede en gruppe pendlere om kollektiv optagelse i Bornholms Passagerforening, og en sådan optagelse blev effektueret i 2009.
BornholmsTidende, 16/7 og 17/7 side 2 

Offentlige arbejdsmarkedspensioner skal i udbud
EU-domstolen har afsagt dom i en tysk sag om arbejdsmarkedspensioner, og Tyskland er dømt for overtrædelse af udbudsreglerne. Sagen drejede sig om hvorvidt de tyske arbejdsmarkedspensioner på det offentlige område er omfattet af udbudsreglerne. Tyskland procederede for at pensionsrettigheder er en del af en arbejdsaftale som er undtaget fra reglerne, men Tyskland tabte altså sagen ved domstolen. Danmark havde afgivet indlæg i sagen til fordel for den tyske holdning.
Beskæftigelsesministeriet, 15/70, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2010/07/Dom0%20i%20sag%20om%20tyske%20arbejdsmarkedspensioner.aspx

70-års fagforeningsjubilar
En ganske særlig person kunne tidligere i sidste uge fejre 70 års jubilæum for medlemsskab i 3F afdelingen Lager, Post og Service, næsten samtidig med sin 88 års fødselsdag. Det er forhenværende statsminister Anker Jørgensen. Før medlemsskabet af "Lager og Pak", var Anker Jørgensen i fire år medlem af ungdomsforbundet for Dansk Arbejdsmands Forbund.
3F Nyheder, 16/7 12.12, http://forsiden.3f.dk/article/20100716/NYHEDER/100719947/2140

BALTIC DRY INDEX
1720 (+20) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 16/7, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS SALGSKURSER
100 USD = 587,50 DKK
100 Euro = 758,16 DKK
Danske Bank, 19/7, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

(OleS)

Thora Lund


049-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1