Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 22/7
Tor 22/7-2010 10.00

Dagen hedder "Maria Magdalena".
1703: Privilegium udstedes på brigader Huusmans stål manufaktur i Eidsfos i Norge. Privilegiet gælder i 30 år.
1899: Linedanserinden Elvira Madigan og grev Sixten Sparre findes døde i Nørreskov på Tåsinge.
1928: Forfatteren Per Højholt fødes.
Sol op 05.00 sol ned 21.32

CO-SØFART KALENDER

John Ibsen – arbejder hjemme

Ole Philipsen - ferie
Christian Petersen - ferie (til 2/8)
Susanne Holmblad  (Metal Søfarts a-kasse) - ferie (til 26/7)

FRA MEDIER

Kommentar: Regnekunst hos Danmarks Rederiforening
Jævnfør kommentar i går vedrørende et sommervarmt regnestykke fra Danmarks Rederiforening, som tirsdag blev trykt i Børsen som "Synspunkt" på side 2, og senere blev gengivet ordret på Danmarks Rederiforenings hjemmeside og på Maritime Danmark.

I teksten som understøttede det synspunkt, at det ikke betød så meget at der stort set ikke længere fandtes danske søfarende i den tungt subsidierede danske handelsflåde, blev der fortalt at knap 10% af den danske arbejdsstyrke havde tilknytning til søfarten. Onsdag blev teksten rettet på Danmarks Rederiforenings hjemmeside som på Maritime Danmarks, uden der noget steds fortælles at der nu er tale om en ændret eller opdateret tekst. Nu er det så 10% af den danske produktionsværdi som har tilknytning til søfarten. Også det tal kunne det være interessant at studere nærmere - har vi fået lidt landbrug og lidt søm og skruer med i regnestykket? Skibe købt og betalt i udlandet........?
CO-Søfart, 22/7

De to russiske tankskibe i nordøstpassagen er kollideret
Sent fredag aften kolliderede de to russiske tankskibe, der som de første i år er på vej gennem nordøstpassagen, i forbindelse med vanskelige isforhold og dårlig sigtbarhed. Der skete kun mindre skader og der er ikke meldt om olieforurening. De to russiske tankskibe er ledsaget af to atomdrevne isbrydere og forventes at ankomme til russisk fjernøsten den 27. Juli.
Maritime Danmark/BarentsObserver, 22/7 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=8414

Maersk Brooker scorer på krydstogtsindustrien i København
Selskabet har gennem de seneste fem år satset stærkt på krydstogtssegmentet hvor Maersk Brooker betjener 80% af de 311 krydstogtsskibe med 670.000 passagerer som anløber København i år. Opgaver er arrangering af kajreservationer, planlægge procedurer ved skibsanløb, formidle deklarationer til told- og immigrationsmyndigheder, koordinere leverencer til og fra skibene samt opgaver for søfolkene.

Antallet af krydstogtsanløb forventes fortsat at stige i de kommende år, efter en mindre tilbagegang i indeværende år. 2009 var rekordår og det forventes 2011 også at blive. Krydstogtsindustrien satser meget på børn og unge med henblik på at vænne dem til den form for ferierende rejseform. Københavns Havn taler om et boomende marked fordi kun 1% af europæerne har været på krydstogt og 3% af amerikanerne. Murens fald for 21 år siden var en vigtig faktor for udviklingen af krydstogtsindustrien i Europa, fordi Sankt Petersborg kunne sættes på rutekortet.

København er omdrejningspunkt for Østersøen hvor passagererne genererer en omsætning på 1,2 milliarder årligt. Positionen København har opnået er baseret på gode anløbsforhold og Kastrup som knudepunkt for flytrafik.
Børsen, 22/7, side 4-5

Mærsk afslører toldsvindel i Nigeria
APM Terminals i Apapa i Nigeria har afsløret toldsvindel som har ført til arrestation af seks toldbetjente for bedrageri til omkring 1 million kroner.
Epn.dk/RB-Børsen, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2130855.ece

Mærsk Line styrker australsk rute
Den trans-tasmanske rute Star Express vil fra medio august få indsat et ekstra skib med en kapacitet på 877 TEU, mens havnen Brisbane tilføjes ruten.
Epn.dk/RB-Børsen, 22/7 08.07, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2130847.ece

NOL opruster
Det Singapore-baserede containerrederi Neptune Orient Line har bestilt 10 nye skibe og indgået kontrakt om køb af yderligere to. De 10 har en kapacitet på 8.400 TEU mens de to vil være på 10.700 TEU. Samlet er værdien på 1,2 milliarder dollar og skibene vil blive bygget i Sydkorea.
Epn.dk/RB-Børsen, 21/7 16.58, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2130438.ece

Skoleskibene fra Tall Ship Races er nu kommet til Aalborg
I løbet af tirsdagen fandt 38.000 mennesker vej til havnefronten i Aalborg for at nyde synet af de mange sejlskibe.
Link til billedserie af skibene.
Nordjyske.dk, 21/7 14.36, http://www.nordjyske.dk/aalborg/forside.aspx?ctrl=10&data=28,3623647,5,3

Pinlig behandling af 12 russiske søfolk
I forbindelse med Tall Ships Races i Ålborg er 12 russiske søfolk fra det russiske skib "Mir" afmønstret. De har imidlertid ikke de nødvendige visa til Danmark og skal selv møde på Politigården og transporten hjem er deres eget problem. Søfolkene har i et døgn skulle holde sig tæt på landgangen til det russiske skoleskib. Enhedslisten er forarget over at de 12 afmønstrede søfolk behandles som kriminelle og mener vi burde modtage dem som gæster og lade dem deltage i arrangementer omkring Tall Ship Races.
Nordjyske.dk, 21/7 20.24, http://www.nordjyske.dk/aalborg/forside.aspx?ctrl=10&data=28,3623878,5,3

Hval sprang ombord på lystsejler
To hvalentusiaster som sejlede i en sejlbåd ved Sydafrika havde i en times tid iagtaget en 10 meter lang rethval nær ved båden, da hvalen uventet sprang ombord og knækkede masten før den ved egen kraft gled tilbage i havet. Den ene af de to sejlere havde kun sekunder til at undvige da hvalen sprang ombord. En sejler fra en anden båd fik ved et lykketræf et billede af hvalen netop da den sprang ombord.
Berlingske Tidende, 22/7 08.23, http://www.berlingske.dk/verden/hval-springer-om-bord-paa-yacht

Hædersbevisninger vedrørende velfærdstjeneste for søfarende
The International Committee on Seafarers Welfare har søsat uddeling af hædersbevisninger som skal lokalisere og opmuntre til faciliteter og tjenester som yder velfærdstjeneste for søfarende. Indtil videre har 450 søfarende indstillet til nominering, men komiteen ønsker mange flere indstillinger. Hædersbevisningerne kan tildeles rederier, havne, velfærdsorganisationer og enkeltpersoner.
Søfartens Ledere, 21/7, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=43561259-a65e-4db7-bdc3-3ee156e6f9f1

Danskerne tror ikke på jobcentrene
En befolkningsundersøgelse af Capacent for Dansk Erhverv viser at seks ud af ti danskere mener de selv er de bedste til at finde nyt job, mens kun 7% tror på jobcentrene. Professor Per Kongshøj Madsen, som er leder af Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, forstår godt holdningen, og mener den modsvarer en realistisk vurdering af jobcentrenes muligheder. Mens kun 7% tror på jobcentret mener 11% at et vikarbureau er det bedste sted at finde arbejde. Det antages at være fordi vikarbureaet ser den ledige som en ressource mens jobcentret betragter den ledige som en klient.
Politiken, 22/7 03.00, http://politiken.dk/erhverv/article1021307.ece

Unge tjekker unge
LO's jobpatrulje kører i disse uger rundt i landet og tjekker fritidsjobberes arbejdsforhold blandt unge. Målet er interview med 3.225 unge. I de første tre uger er 1.854 arbejdspladser besøgt og 991 fritidsjobberes arbejdsforhold tjekket.
LO, 21/7, http://www.lo.dk/
 
BALTIC DRY INDEX
1781 (+20) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 21/7, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS SALGSKURSER
100 USD = 595,95 DKK
100 Euro = 758,24 DKK
Danske Bank, 22/7, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 47.700 (+750)
APM B-aktie: 49.140 (+1.200)
D/S Norden: 209 (+10,70)
D/S Torm: 45,32 (+0,82)
DFDS: 358 (-1)
Mols-Linien: 42 (+3)
Børsen, 22/7

(OleS)

Thora Lund


052-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1