Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 30/8
Man 30/8-2010 10.00

Dagen hedder "Benjamin".
1875: Den danske landinspektørforening stiftes.
Sol op 06.12 sol ned 20.07

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - 14.00 DIS kontaktudvalgsmøde
SK - 12.00 møde med Nils Wang i Rødovre
Kirsten Ø. Jensen – ferie (til 2/9)
 
FRA MEDIER

Pirateri
Pirat sigtet
Ved en domstol i Virginia i USA er en somalier nu sigtet for deltagelse i kapringen af Clipper-skibet "CEC Future" i november 2008. Besætningen på 13 mand blev frigivet efter 71 døgn angiveligt mod en løsesum på halvanden million dollar. Samme somalier har netop erklæret sig skyldig i delagtighed i kapringsforsøg af amerikansk skib den 10. april i år. Uheldigvis for den pågældende somalier og hans fem medskyldige var det pågældende amerikanske skib et krigsskib.
Frederiksborg Amts Avis/ritzau, 28/8 10.18, http://www.sn.dk/Pirat-sigtet-for-angreb-paa-dansk-skib/Danmark/artikel/79843

"Esbern Snare" i aktion
Et skib under Panama-flag rapporterede om piratangreb og "Esbern Snare" og "Winston Churchill" reagerede på opkaldet. Kort efter rapporteredes at også et norskindregistreret skib var under angreb. Da helikopteren fra "Esbern Snare" ankom til positionen valgte piraterne at sejle mod den somaliske kyst, men helikopteren fortsatte og affyrede varselsskud for at få piraterne til at stoppe. Efter et boarding team fra "Esbern Snare" dukkede op, blev piraterne afvæbnede og forskelligt udstyr beslaglagt. Herefter blev piraterne løsladt.
Politiken/ritzau, 28/8 16.32, http://politiken.dk/udland/1046670/dansk-krigsskib-forhindrede-piratangreb/

"Esbern Snares" frigivelse af syv pirater
I forbindelse med kortvarig tilfangetagelse af syv formodede pirater, som havde affyret varselsskud mod et handelsskib, beslaglagde besætningen fra "Esbern Snare" knive, stiger og andre effekter som bruges til en kapring. Der blev også fundet tomme patronhylstre i piratskibet. Alligevel frigav "Esbern Snare" de syv pirater, på grund af utilstrækkelige beviser. Det har nu skabt politisk blæst hvor Dansk Folkepartis forsvarsordfører Ib Poulsen udtaler "det duer simpelthen ikke". Forsvarsministeren erklærer på sin side at indicier er ikke tilstrækkeligt. Man skal simpelthen fange piraterne i færd med at entre et skib før beviserne holder i en retssal. Formanden for Søværnets Konstabelforening, Bjarne Krogh Pedersen, er forundret. Når medlemmerne sætter liv og lemmer på spil, er det da håbløst og ærgerligt bare at lade dem gå.
Politiken, 29/8 21.59, http://politiken.dk/udland/1047164/frigivne-pirater-presser-minister/

Mærsk Line - rateforhøjelser
Fra 1. oktober stiger priserne for fragt over Atlanten. Mærsk Line begrunder stigningerne med stigende omkostninger for at sikre tilstrækkelig containerkapacitet, og selvom raterne er delvist genopbyggede er indtjeningen fortsat utilfredsstillende. De nye prisstigninger bevæger sig mellem 200 og 500 dollar pr. container.
Business.dk/RB-Børsen, 27/8 09.15, http://www.business.dk/transport/maersk-line-gennemfoerer-rateforhoejelser

Britisk varehuskæde sagsøger Mærsk
Kæden Argus har lagt sag an med et erstatningskrav på 72 millioner kroner, fordi Mærsk ensidigt har tredoblet fragtprisen for containere. Ifølge Argus har Mærsk annulleret en aftale om transport af 5.000 containere i 2010 og andre 5.000 i 2011. Mærsk meddelte angiveligt i midten af januar, at selskabet ikke kunne garantere pladsen til containerne, hvis prisen som aftalt skulle holdes på 930 dollar pr. container. Raten blev konsekvensmæssigt hævet til 2.730 dollar pr. container.
Business.dk, 29/8 18.13, http://www.business.dk/transport/maersk-sagsoeges-72-mio.-kr

Frontline fik bedre regnskab end ventet
Det norske tankskibsrederi landede regnskabet for 2. kvartal med et overskud på 81,3 millioner dollar hvor analytikerne havde forventet et resultat på 67,5 millioner. Rederiet forventer markant lavere resultat i tredje kvartal.
Epn.dk/RB-Børsen, 27/8 08.48, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2164303.ece

DFDS weekly update
Trimmets betydning for olieforbrug
Ved hjælp af modelforsøg tester DFDS for tiden trimmets betydning for olieforbruget under normal fart (trim = dybgangsforskellen agter og for). Det har vist uventet store forskelle i olieforbrug ved forskellige trim af skibet.

Kontorer flytter og omlægger
* Logistikkontoret i Middlesbrough nedlægges og aktiviteterne flyttes til Immingham.
* Kontoret i Rotterdam flytter fra Rhoon til Vlaardingen
* Operationel kontrol koncentreres i Ipswich
DFDS weekly update, 27/8

Søværnet
Tre miner fundet og sprængt
"Havkatten" har under en øvelse fundet tre britiske miner fra 2. verdenskrig som nu er bortsprængt. I alt er der fundet seks miner under øvelsen.

Marchøvelse på "Esbern Snare"
Mandag gennemførte besætningen på kommandoskibet i Adenbugten en marchøvelse på helikopterdækket og sidedækket. Øvelsen er en 38-årig gammel tradition "Danish Contingent March". Med 10 kilo udrustning marcherede besætningen 25 kilometer. Traditionen blev indstiftet af de danske FN-styrker på Cypern i 1972 og er siden gennemført på alle danske missioner.

Demonstration for beslutningstagere
Torsdag var en række samarbejdspartnere fra erhvervsliv og forsvaret inviteret på rundtur i søværnet som blev indledt i operationsrummet i Århus.  Der blev blandt demonstreret en direkte opkobling til "Esbern Snare" i Adenbugten. Senere blev deltagerne sendt til søs med "Thetis", "Viben", "Makrelen" og "Glenten". Før skibenes ankomst til Hundested demonstrerede frømandskorpset en landing fra en lavtflyvende helikopter på dækket af "Thetis".
SOK, 27/8, http://forsvaret.dk/sok/Pages/default.aspx

Strengeste krav til skibsfart omkring Danmark
Miljøministeriet har netop afsluttet høringsfase om bekendtgørelse som betyder at skibe som sejler ind i danske farvande fremover skal skifte til fuelolie med et svovlindhold på kun 1% mod før 1,5%. I langt de fleste farvande at det tilladt at sejle med et indhold på 4,5%. Det bliver Søfartsstyrelsen som skal kontrollere at kravene overholdes. I 2015 skærpes kravene yderligere hvor svovlindholdet skal ned på 0,1%. For verdenshavenes vedkommende vil kravet i 2012 blive på 3,5% for til slut at lande på 0,5% i 2020.
Ingeniøren.dk, 27/8 15.18, http://ing.dk/artikel/111421-verdens-skrappeste-krav-rammer-nu-skibstrafikken-omkring-danmark

P&I-klubberne undersøges af Europa-Kommissionen
Kommissionen indleder nu en formel procedure for at undersøge om forsikringsklubberne begrænser konkurrencen. P&I-klubberne er rederiernes gensidige ansvarsforsikringsselskaber og 13 af disse er samlet i et globalt system (IG) som forsikrer omkring 93% af verdenstonnagen. IG har i 20 år været fritaget for konkurrencereglerne.
Danmarks Rederiforening, 27/8, http://www.shipowners.dk/presse/nyheder/28356.html

Efterlønnen forsvinder af sig selv
Efter år 2000 er antallet af a-kasse-medlemmer som har tilvalgt efterlønsordningen faldet med 25%. De unge og akademikerne gider ikke ordningen, af manglende tiltro til den vil eksistere på længere sigt. Det er imidlertid ikke godt nok for arbejdsmarkedsforskere og økonomer, som mener vi står overfor et akut demografisk problem i de kommende 5-10 år, og når den seneste efterlønsreform slår igennem i 2019 er løbet allerede kørt.
Information, 26/8, http://www.information.dk/242908

Konjunktur og arbejdsmarked uge 35
Indhold:
* Faldende ledighed, men stigende aktiveringsniveau
* Tegn på fremgang i beskæftigelsen
* Regeringen: Ledigheden lavere end ventet
* Finanslovforslag for 2011
* Stadig flere kommer i fleksjob
* Et flertal af danskerne forventer lavere ledighed om et år
* Dobbelt så mange mænd som kvinder pendler langt
Beskæftigelsesministeriet, 27/8, http://www.bm.dk/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/Arkiv/2010/08/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked%20uge%2035.aspx

BALTIC DRY INDEX
2712 (+9) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 27/8, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS SALGSKURSER
100 USD = 601,36 DKK
100 Euro = 757,73 DKK
Danske Bank, 27/8, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 43.060 (+1.640)
APM B-aktie: 44.500 (+1.900)
D/S Norden: 215,20 (+5,20)
D/S Torm: 42,42 (+0,10)
DFDS: 353 (+6)
Mols-Linien: 34 (-3)
Børsen, 27/8

(OleS)

Thora Lund


078-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Slår et ekstra slag for skibsmekaniker-uddannelsen i høringssvar

Omlægningen af uddannelserne til sætteskipper- og skibsfører, hvo ...

-Velfortjent IMO-pris til Birgit Sølling Olsen

-Det er mere end velfortjent, at Birgit Sølling Olsen modtager IM ...
bottom banner1