Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...
DAGEN 7/6
Fre 7/6-2013 10.00

CO-SØFART KALENDER mv 

Hanne Hansen - ferie, retur mandag d. 10/6
Susanne Holmblad - ferie, retur mandag d. 10/6
Jens-Fage Pedersen - ferie, retur mandag d. 10/6

Sol op 04.28 sol ned 21.48
 

PIRATERI 

Norsk-somalisk freelance journalist chokeret over anklager
Den norske journalist Abdiftah Gelle som optog filmmateriale til TV2 fra Somalia om gidslerne fra "Leopard", er chokeret over de anklager der nu bliver rejst af den danske kaptajn Eddy Lopez gennem Søfartens Ledere. Journalisten bestrider på det bestemteste, at han skulle have været vidne til at Eddy Lopez er blevet slået og ydmyget med henblik på at cencurere hans udtalelser, eller at han på nogen måde skulle været truet til at give interviews. Journalisten vil tale med en advokat, fordi angrebene mod ham vil skade hans erhverv som freelance-journalist.
Danmarks Radio, 6/6 21.02, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/06/06/06201742.htm

14 indiske søfarende i sikkerhed
Den 5. juni om morgenen overtog pirater kontrollen med en dhow med 14 indiske søfarende. Besætningen har nu genovertaget kontrollen over deres skib, efter EU-navfor skibet "Carlskrona" sammen med NATO-skibet "Van Spejk" havde placeret sig tæt op af dhowen. Kaptajnen på dhowen havde udsendt en alarm i forbindelse med piratangrebet, hvor han meddelte at skibet var under angreb fra 12 bevæbnede pirater. De militære styrker tvang kaptajnen til at sejle tæt ind mod den somaliske kyst så piraterne kunne forlade skibet i ly af mørket.
EUnavfor, 6/6, http://eunavfor.eu/indian-sailors-safe-after-eu-navfor-warship-hswms-carlskrona-forces-pirates-to-abandon-attack-on-cargo-vessel/

IMB Piracy Report update
119-13
1/6 21.55 LT Beira Port, Mozambique
To røvere bevæbnede med lange knive entrede en kemikalietanker langs kaj og under lasteoperationer, fra forskibs. Opmærksomme folk fra land og vagtsmænd på skibet samt agenten, observerede røverne og slog alarm. Røverne forsvandt via ankerkæden. Intet stjålet. Havnemyndigheder og politi orienteret.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
 

EGEN VERDEN
OG UDVALGTE SØFARTSNYHEDER

DFDS får medhold i klage mod Eurotunnel
Den britiske konkurrencemyndighed har med et toårigt totalforbud mod at Eurotunnel driver færgefart til Dover, givet DFDS fuldstændig medhold i klage. Det var for rederiet en vigtig sejr i søslaget om besejlingen af Den Engelske Kanal. Sagen begyndte da Seafrance krakkede for tre år siden og hvor DFDS fik nej til at købe rederiets færger. Senere blev færgerne solgt til det fransk-britiske Eurotunnel som straks lejede dem ud til et nystiftet rederi angiveligt ejet af et kooperativ stiftet af tidligere ansatte i statsrederiet SeaFrance. Overtagelsen udløste en DFDS-klage der handlede om at Eurunnel var ved at skabe sig en monopolstilling i relation til trafik over og under kanalen. Eurotunnel vil anke afgørelsen og anken har opsættende virkning.
Business.dk, 6/6 22.30, http://www.business.dk/transport/briterne-forbyder-dfds-konkurrent

Rekordmange skibe anmeldt til sejlads ad Nordøstpassagen
Det antages at antallet af skibe der vil benytte Nordøstpassagen i år vil sætte rekord. De første skibe der vil sejle fra Murmansk når sejltiden indledes er anmeldt til slutningen af juni. Indtil nu er 54 skibe anmeldt til sejladsen. Antallet af skibe er tidoblet gennem de seneste år. I 2012 sejlede 46 skibe hele ruten mod 34 i 2011 og kun fire i 2010.
Maritime Danmark/barentsobserver.com, 7/6 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=19216

JOB2SEA skal have ny direktør
Jobportalen for maritime job som er udviklet af Søfartens Ledere, har fået stor succes og der ansættes nu en ny direktør. Portalen har 1.000 job pr. måned og indlagt 5.000 CV'er med specifikke maritime kompetencer, og der er mere end 100.000 månedlige udsendlser til over 17.500 kandidater. Den nye direktør for portalen bliver Helle Drachmann.
Søfartens Ledere, 6/6 10.59, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2013/6/job2sea-faar-ny-direktoer.aspx

Det Blå Danmark til folkemøde på Bornholm
Den maritime klynge i Danmark tegner sig for op mod 25% af den danske eksport og skaber beskæftigelse til mere end 115.000 personer. Til årets Folkemøde på Bornholm, vil branchen have opslået et Blå Telt som understøttes af Den Danske Maritime Fond. Der vil være repræsentanter for Danske Havne, Danmarks Maritime og Danmarks Rederiforening i Allinge fra den 13. juni til den 16. juni, hvor der vil være foredrag og debatter i Det Blå Telt.
Danmarks Rederiforening, 6/6, http://www.shipowners.dk/default.aspx?func=webcontent.view&id=746183

Blå vækst højt på EU-dagsordenen
En rapport bemærker at det maritime område i Europa står over for to store udfordringer. Den ene er sikring af at den europæiske maritime arbejdsstyrke har nødvendige og tilstrækkelige kompetencer, og den anden er at sikre at maritim vækst ikke sker på bekostning af miljøet.
Danmarks Rederiforening, 6/6, http://www.shipowners.dk/default.aspx?func=webcontent.view&id=746188

Rederiforeningens lægekontor har besøgt filippinske lægeklimikker
Læge Mette Gabriel har besøgt en række lægeklinikker i Manila, med henblik på at styrke mulighederne for at give bedre rådgivning.
Danmarks Rederiforening, 6/6, http://www.shipowners.dk/default.aspx?func=webcontent.view&id=746185

Nyhedsbrev fra Danmarks Rederiforening - Kompas nr. 6 juni 2013
Indhold:
* Det Blå Danmark indtager Bornholm
* Filmen Kapringen modtager Rederiforeningens søfartspris
* Fra Vækstplan til virkelighed
* DIS overenskomster for filippinske søfarende fornyet
* International rederiforening bekymret for brændstofpriser
* Rederiforeningen besøger filippinske lægeklinikker
Danmarks Rederiforening, 6/6, http://www.shipowners.dk/default.aspx?func=textfile.download&id=744375

Fiskeskippere byder velkommen til købstadsjubilæum i Skagen
Når Skagen fejrer sit 600-års jubilæum i år, vil en række fiskeskippere holde åbent skib. Også havnens to forsyningsskibe kan besøges.
Politiken.dk, 6/6 14.50, http://politiken.dk/turengaartil/tgtsaersektion/ferieidanmark/ECE1985163/skagen-havn-lokker-med-aabent-skib-i-hele-juni/

                                         ARBEJDSMARKEDSNYHEDER

Kun hver femte finder job via Jobcentret
Tallene stammer fra Dansk Arbejdsgiverforening og bruges i forbindelse med anklager fra 3F om at arbejdsgiverne ikke slår lavtlønsjob op og samtidig anklager danskerne for at vælge jobbene fra. Dansk Arbejdsgiverforening mener ikke Jobcentrene lever op til forventningerne som jobformidlere. Ifølge en arbejdskraftundersøgelse fra Danmarks Statistik, er det kun knap 20% der finder arbejde via Jobcenter eller Jobnet.dk. Resten finder job gennem netværk, annoncer eller andet. Ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet er det udlændingenes effektivitet og ikke lønnen, der gør dem attraktive for danske arbejdsgivere.
Business.dk, 6/6 22.30, http://www.business.dk/oekonomi/kun-hver-femte-faar-job-via-jobcenter

Lær af udlændinges beskedne lønkrav
Dansk Erhvervs arbejdsmarkedschef opfordrer de danske ledige til at skele til udenlandsk arbejdskraft, der accepterer beskedne lønninger i begyndelsen på et nyt job hvor der er skiftet branche. LO er bekymkret for udmeldingen der kunne tyde på at Dansk Erhverv arbejder på en indslusningsløn, som LO er lodret imod. Med tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, har Avisen.dk dokumenteret at medianlønnen for en bulgarer der har arbejdet under et år i Danmark er på 9.500 kroner om måneden, mens medianlønnen for en bulgarer der har været her i mere end et år, er på 25.300 kr om måneden.
Avisen.dk, 6/6 14.00, http://www.avisen.dk/chefer-til-ledige-laer-af-udlaendinges-loenkrav_221133.aspx

Skatterabat giver nye job og bedre bundlinje
"Et firma udnyttede en skatterabat, trak produktion hjem fra Polen og skabte 15 arbejdspladser i Kolding. Medicin-giganten Lundbeck har også fået fradrag for nye investeringer – men ville hellere have haft fradrag til forskning. Hver sjette virksomhed investerer mere i år på grund af det såkaldte investeringsvindue, viser rundspørge."
Ugebrevet A4, 7/6, http://www.ugebreveta4.dk/da/2013/201323/Fredag/Skatterabat_giver_nye_job_og_bedre_bundlinje.aspx

Ledige stillinger 1. kvt. 2013
"Den samlede andel af ledige stillinger i den private sektor er uændret på 1,2 pct. i første kvartal i år i forhold til samme kvartal sidste år. Andelen af ledige stillinger er faldet markant i Region Nordjylland med 0,4 procentpoint, og med en andel på 0,7 pct. er det nu Nordjylland, der har den laveste andel af ledige stillinger. Hovedstaden er til trods for et fald på 0,1 procentpoint fra første kvartal 2012 til første kvartal 2013 fortsat regionen med den største andel af ledige stillinger. Andelen opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger."

Danmarks Statistik, 6/6, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR299.pdf


Konjunktur og arbejdsmarked - uge 23
Indhold:
* Nye prognoser: Regeringen og Vismændene forventer langsom økonomisk genopretning i 2013 og 2014.
* Mindre stigning i ledigheden i april 2013
* Svag økonomisk fremgang i 1. kvartal 2013
* OECD: Udsigt til negativvækst i Eurozonen i 2013
* Fortsat højest bruttoledighed blandt 25-29-årige
* Fortsat negative forventninger i hovederhvervene til den økonomiske udvikling
* Positive forventninger til beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen
Beskæftigelsesministeriet, 3/6, http://bm.dk/da/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/Arkiv/2013/06/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked%20uge%2023.aspx



Grundlovsdag
Minoriteternes Grundlovsdag blev for syvende år i træk afholdt på Christiania, i år med et større antal deltagere end nogensinde før. Hovedtalere i år var Else Hammerich og Rune Engelbrecht. Herunder ses kommunikationschef og eventmager Simon Bauer fra Min A-kasse på talerstolen. Simon Bauer opførte en happening om nedfrysning af de arbejdsløse til bedre tider, efterfulgt af en omtale af "verdens største bog" - den samlede danske dagpengelov på 24.000 sider som a-kassen har trykt og udgivet.



 

SÆRE OG SKÆVE FORTÆLLINGER
I FRI STREG
 

Find dig i at blive gammel
På onsdag er der usædvanlig streaptease på Næsbjerghus i Næsbjerg. En 71 årig kvinde smider kludene. Showet kører over temaet "hvis man gerne vil leve længe, må man finde sig i at blive gammel". Arrangørerne beroliger dog med at den 71-årige ikke smider alle kludene.
Jv.dk, 6/6 14.12, http://www.jv.dk/artikel/1580615:Varde--Naesbjerg--71-aarig-kvinde-stripper-for-jaevnaldrende

Kort snor for Moskva-avis
Putin har bekræftet på russisk TV-avis at han efter 30 års ægteskab er i færd med at blive skilt. For nylig verserede et rygte i en Moskva-baseret avis om at Putin kissemissede med en tidligere OL-gymnast. Avisen blev straks efter lukket.
Sn.dk/ritzau, 6/6 21.25, http://www.sn.dk/Verden/Vladimir-Putin-skal-skilles-efter-knap-30-aars-aegteskab/artikel/277986#.UbDqZpU_Z8w

Expræsident i Mexico vil dyrke hash
Vicente Fox ønsker at legalisere marihuana-produktion i Mexico, og når det er blevet lovligt, vil han selv begynde at dyrke den euforiserende plante. Den tidligere præsident udgør sammen med en gruppe politiske ledere i Latinamerika en lobbygruppe der ønsker at legalisere hash. Vicente Fox mener at en lovliggørelse i Mexico kan løse mange af landets enormt store problemer.
Politiken/ritzau, 6/6 07.30, http://politiken.dk/udland/ECE1989326/ex-praesident-vil-legalisere-cannabis---og-dyrke-det-selv/


 BALTIC DRY INDEX
806 (+5) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 6/6, http://www.dryships.com/pages/report.asp

AKTIEKURSER - købskurser
APM A-aktie: 39.540 (-740,00)
APM B-aktie: 41.280 (-960)
D/S Norden: 182,50 (-3,90)
Torm: 1,54 (+0,05)
DFDS: 354 (+14,,50)
Mols-Linien: 30,50 (+0,50)
Berlingske Tidende, 7/6

VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 595386 DKK
100 Euro = 758,44 DKK
Danske Bank, 16/5, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

 



SØFARTS MEDIER

Maritime Danmark
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/

Søfart
Søfart, http://www.soefart.dk/

ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/

Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php

Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/ 

OleS







© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX