Opgaverne er fordelt i to organisationer, der har fælles sekretariat. Den ene er Danmarks største maritime faglige organisation, Centralorganisationen Søfart (CO-Søfart). Den anden er Metal Maritime, der er fagforening for såvel menige som officerer i den danske handelsflåde og offshore. For begge organisationers vedkommende gælder det, at de har markant politisk indflydelse og det faglige arbejde for medlemmerne har første prioritet.
Den rette profil er/har:
- uddannet journalist med erfaring fra trykt medie
- gerne erfaring fra redigering og produktion af trykt magasin
- politisk tæft og arbejder analytisk
- erfaring med CMS og webredigering
- erfaring med apps i Adobe Creative Cloud,
herunder som minimum InDesign, Photoshop og Acrobat
- gerne baggrundsviden om det maritime erhverv
Opgaverne er mangeartede:
Produktion af trykt fagblad:
Du står selv for fotografering, journalistik, redigering, lay-out og klargøring til trykkeri. Fagbladet er pt. på 32 sider med 4 årlige udgivelser.
Vedligeholdelse og udbygning af websites:
Fremstilling af alt indhold som tekst, billeder og grafik
Informationsmateriale:
Produktion af informationsmateriale om de to organisationer og således supportere kollegerne i både Metal Maritime og Centralorganisationen Søfart (CO-Søfart) i deres faglige arbejde og hvervning af nye medlemmer. Informationsmaterialet er alt fra flyers over monitor-opslag til PowerPoint-slides.
Alt det andet:
Jobbet omfatter også pressekontakt – primært til maritime medier, samt formulering og eksekvering af kommunikationsstrategier både overordnet og i forbindelse med enkeltstående kampagner og projekter.
Sådan foregår det:
Tæt sparring og samarbejde med formandskab og kolleger uanset opgavens art. Du har alle muligheder for at sætte dit eget præg på både job og indhold samt udvikling af nye initiativer tilpasset tiden, medlemmerne og formålet.
Arbejdspladsen:
CO-Søfart og Metal Maritime befinder sig i nyindrettede faciliteter i Dansk Metals forbundshus i Sydhavnen, København. Kontoret består af verdens bedste kolleger. Dem overdrager jeg ikke til hvem som helst. I alt er vi pt. 13 på kontoret. Formanden er min direkte chef, mens kollegerne er faglige konsulenter, jurist samt administration. Her er kantineordning, hvor maden er et trækplaster i sig selv.
Løn:
Efter kvalifikationer. Løn og ansættelsesvilkår forhandles med formanden.
Ansøgning:
Send ansøgning til mig, kommunikationskonsulent Hanne Hansen, på haha@danskmetal.dk senest onsdag 13. april.
Har du spørgsmål til jobbet, så ringer du bare til mig på 36 36 55 87.
Vi sigter mod jobstart primo/medio juni med god tid til overlevering gennem efteråret frem mod årsskiftet, hvor vi i samme periode håber at kunne omlægge hjemmesiden til nyt system. Det bliver du også en del af.
Her på hjemmesiden kan du læse mere om, hvem vi er, og hvad vi laver.
Hop til forsiden her...
Fagbladet, som du skal overtage, ligger også online. Find bladene her...
CO-Søfart & Metal Maritime
Molestien 7, 1. sal
2450 København SV
CO-Søfart
er Danmarks største maritime, faglige organisation. Navnet er en forkortelse af Centralorganisationen Søfart, der består af seks medlemsorganisationer: Metal Maritime, Metal Vest, FOA Søfart, Dansk El-Forbund, Serviceforbundet og Centralforeningen for Stampersonel, CS. CO-Søfart favner alle faggrupper, der er repræsenteret om bord på et skib eller offshore, lige fra catering til dæk og maskine. Samtidig dækker medlemskredsen såvel menige som officerer.
Metal Maritime
er fagforening for både officerer og menige i den danske handelsflåde og offshore. Metal Maritime er en afdeling i Dansk Metal med egen formand og bestyrelse.