Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Besætning fra konkursskib får løn efter halvandet år

CO-Søfart - 07. maj 2018

Det var en usikker og bekymret besætning, som ITF-inspektør Morten Bach mødte om bord på 'Henriette' i Marstal i januar sidste år. Arkivtoto

Besætning fra konkursskib får løn efter halvandet år

Besætningen på syv mand på coasteren ‘Henriette’ kom meget mod deres vilje til at holde jul i 2016 i Marstal. Rederen var gået konkurs, de manglede løn for to måneder og stod uden billetter hjem fra skibet til hhv. Filippinerne og Island. Nu er regnskabets time endeligt nået. ITF har modtaget 86.000 USD til dækning af alle besætningens tilgodehavender.

Af Hanne Hansen

-Endelig og langt om længe får besætningen fra konkurs-skibet ‘Henriette’ sit tilgodehavende, fortæller ITF-inspektør Morten Bach. Via advokat er der indbetalt i alt 86.000 USD, som nu udredes til de filippinske søfolk og den islandske kaptajn, der alle har ventet i knap halvandet år.

Op til jul i 2016 strandede en islandsk skipper og 6 filippinske søfolk i Marstal, hvor de 22. december var ankommet om bord på den norsk ejede coaster ‘Henriette’. Oprindeligt skulle skibet på værftsophold, men rederen meddelte i samme moment som skibet ankom sin konkurs. Besætningen var uden løn fra november, uden billetter hjem fra skibet - og med proviant til kun godt en uge.

-Vi blev i ITF den gang gjort opmærksom på sagen, og jeg var om bord umiddelbart efter, vi havde modtaget henvendelsen først i januar, fortæller Morten Bach.

Dels gjorde ITF arrest i skibet for besætningens tilgodehavende og de beregnede udgifter, der ville være for besætningens hjemrejse. Dels blev besætningens hjemrejse koordineret efter kontakt til daværende Handelsflådens Velfærdsråd.

Kompliceret forløb - derfor trak det ud

-Rent juridisk er det temmeligt kompliceret, når et konkursramt rederi efterlader både skib og besætning i en havn. Derfor tager sagerne også så lang tid. For den enkelte søfarende, der har penge til gode, er halvandet år rigtig længe at vente på tilgodehavende løn, siger Morten Bach.

-Men heldigvis er alt nu faldet på plads, og via advokat er pengene på vej til de rette modtagere, tilføjer han.

Skibet blev først i marts i år bugseret fra Marstal til Frederikshavn til formentlig ophugning. Nuværende ejer - Orla Rasmussen, der også ejer ophugningsvirksomheden Jatob - har haft henvendelser fra flere interesserede købere til det 46 år gamle skib. Men endnu er ingen handel faldet på plads.

Det norske rederi, Minor Shipping & Trading, med postboksadresse i Karmsund, havde kun ‘Henriette’ i flåden. Da krisen kradsede i rederiet hen på efteråret 2016 forsøgte rederiet sig med en omflagning fra færøsk flag til at registrere skibet på Dominica. Redningsforsøget mislykkedes dog, som det fremgår.

Rederiet havde ingen forsikring til dækning af besætningens tilgodehavender og hjemrejse.
Umiddelbart efter sagens start først i januar sidste år, trådte nye internationale regler i kraft 18. januar under MLC (Maritime Labour Convention). Ifølge konventionen er skibsredere forpligtede til at have gyldig forsikringsdækning for løn- og hjemrejseomkostninger til besætningen i tilfælde af, at skibet efterlades sådan som eksemplet med ‘Henriette’ i Marstal.

De danske regler på området var allerede sidste år tilrettet de internationale krav og var trådt i kraft.

henriette 1200pxlres

'Henriette', der er bygget i 1971 og på 3.700 TDW forlod i marts Marstal, hvor det blev forhalet til Frederikshavn - til formodentlig ophugning. Arkivfoto