Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Forårets og sommerens medsejladser og skibsbesøg er i gang

Kalenderen er de seneste år blevet fyldt med flere og flere skibs ...

Nye særoverenskomster på hjemmesiden

Det går stærkt med at få de forskellige særoverenskomster i hus i ...

CO-Søfart til ITF-kongres i Singapore

CO-Søfart - 18. oktober 2018

ITF-kongressen i Singapore har deltagelse fra CO-Søfart og Metal Maritime. Fra venstre formand Ole Philipsen, sekretariatschef John Ibsen, Kurt Kjemtrup Carlsen, der er tillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem i Metal Maritime, og yderst til højre faglig sekretær Christian H. Petersen.

CO-Søfart til ITF-kongres i Singapore

ITF-kongres nr. 44 løber i denne uge af stabelen i Singapore. Blandt deltagere, der kommer fra ca. 140 forskellige lande, er også delegationen fra CO-Søfart.

Af Hanne Hansen

Under sloganet "Building Power" er 2.000 deltagere fra ITF's medlemsorganisationer fra ca. 140 nationer i denne uge samlet i Singapore. Fra CO-Søfart deltager formand Ole Philipsen, sekretariatschef John Ibsen, faglig sekretær Christian H. Petersen samt Kurt Kjemtrup Carlsen, der er medlem af bestyrelsen i Metal Maritime samt tillidsrepræsentant for skibsassistenter på 'Crown Seaways' i DFDS.


04 ITF 2018 opening 1200pxlres

Fra åbningsceremonien søndag 14. oktober. Foto: ITF

 

Kongressen blev åbnet med stort anlagt ceremoni i søndags - og afslutter med plenum-møder på lørdag.

Programmet er omfattende for den ugelange kongres, hvor der afholdes møder i alle sektioner. De første møder i sektionen for søfarende - herunder også offshore - blev indledt i mandags. For de søfarende er blandt andet fremtiden med automation og digitaliseringens påvirkning af erhvervet og fremtidens job blandt andet i fokus.

03 ITF 2018 flag 1200pxlres

Flag fra hver deltagende organisation - herunder både Dansk Metal og CO-Søfart - pryder vægarealerne. På billedet til venstre også et udsnit af repræsentationen fra Australiens søfarendes organisation, Maritime Union of Australia, der i år har stærkt fremmøde af kvinder - faktisk tæt på rekord i ITF-regi forlyder det.

 

Kvindelige transportarbejderes rettigheder er også blandt de gennemgående temaer på kongressen - herunder også blandt søfarende. Og spørgsmålet om, hvorvidt den øgede digitalisering kan øge kvindernes muligheder for en karriere til søs, har været blandt emnerne.

Uanset synspunkternes forskellighed er der blandt delegationerne enighed om, at ITF skal indgå i debatten om automation, når det gælder søfarende.


02 ITF 2018 1200pxlres

Åbningen af ITF Congress 2018, som den så ud fra scenen og ud over forsamlingen. Foto: ITF

 

Kongressen er også rammen om netværk på mangle forskellige niveauer. Medlemsorganisationer  imellem mødes og debatterer i forskellige regi - herunder har de nordiske organisationer fra NTF også været samlet for at diskutere fælles problemstillinger. Her har den norske regerings planer om at udvide NIS efter pres fra Color Line været på dagsordenen på initiativ fra CO-Søfart og Metal Maritime.

Programmet, agendaer og debatter på ITF Congress 2018 kan følges på kongressens hjemmeside itfcongres2018.org