VIDNEFORKLARINGER
fortsat fra tirsdag
Henrik Holck
Spørgsmål fra Pia Voss
Partsrepræsentant DFDS
Ansat 1/8-2007 som del af koncernledelsen med overordnede ansvar bla. for crewing-delen med 3.000 ansatte, og er næstformand i forhandlingsudvalget Danmarks Rederiforening.
DFDS har særoverenskomster med organisationerne som godkendes i rederiforeningens forhandlingsudvalg. Alle DIS-lønninger forhandles for officererne med procentuelle stigninger.
Efter 2007 var der krisestemning i rederiet med røde tal på bundlinjen. Direktionen så gerne hele passagerdivisionen lukket ned. Der var rigtig mange danske arbejdspladser på spil med f.eks. 350 ansatte på hver Oslo-båd. DFDS rejste rundt på knæene med bøn til hver enkelt fagforening om at række en hånd til rederiet. Dansk Metals Maritime Afdeling og 3F var meget behjælpelige, men det lykkedes ikke at få de højestlønnede til at genåbne overenskomsterne. Protokollat efter det opsagte opsparingsprotokollat bekræfter, at de ca. 400 kr. til de højestlønnede overføres til særoverenskomsterne bortset fra DFDS. Alligevel blev de 400 kroner udbetalt til officererne.
Overenskomstforhandlingerne 2010 blev indledt tidligt, fordi der allerede i 2009 blev anmodet om at indlede forhandlingerne om skattekompensation. DFDS var fortsat i kritisk situation og ønskede helst reel lønnedgang, hvilket det altid er svært for en fagforening at acceptere på medlemmernes vegne, men det lykkedes i forhold til juniorofficererne for så vidt angår nyansatte.
Det var klart for DFDS, at alvorlige konflikter kunne blive mulige, men DFDS var på grund af krisen parat til at "gå hele vejen". I rederiforeningen blev der opnået aftale om solidarisk konfliktstøtteordning, med tanke på at rederiets skibe med anløb af København var et oplagt mål for eventuel konflikt.
OK-kravene fra officererne var vidtløftige og forhandlingsforløbet var langstrakt uden bevægelse i positionerne. Søfartens Ledere førte sig frem med en særlig hjemmeside "snydt sømand" og forsøg på dialog førte ingen steder hen. Efter et sidste desperat forsøg lykkedes det at indgå aftale med Maskinmestrenes Forening i 2012, og forhandlingsudvalget besluttede at overenskomster med navigatørerne bortfaldt. Rederiet fremsendte ikke - som tidligere forklaret - de individuelle kontrakter ud som "lyn fra en klar himmel", men indledte 6. marts med 2 lange memoer til alle ansatte styrmænd. Proceduren helt normal og nødvendig og rederiet anvendte ikke lejligheden til at sætte navigatørerne ned i løn. Individuelle kontrakter blev underskrevet af rederiet 14/3 og ingen kontakt fra Søfartens Ledere i mellemperioden.
Kompensation til Udligningskontoret er en væsentlig udgift og når skatten sættes ned, må man forstå, at det ikke betyder en check til rederiet.
Der blev indgået ny overenskomst med Dansk Metals Maritime Afdeling for navigatørerne fordi denne forening har en særlig stor interesse med mange overenskomster i passagerrederierne, og foreningen kunne ikke leve med et vigtigt område blev overenskomstløst. I ny overenskomst ingen aftale om skattekompensation men lønstigninger for efterslæb i perioden 2010-2012.
Hvorfor varslede navigatørerne ikke konflikt? For det første fordi de ansatte faktisk kan lide deres job i DFDS og for det andet, fordi de ikke ville være villige til konflikt med den meget høje nettoløn de har på mellem 25.000 og 39.000 kr. om måneden plus pension og tillæg.
Konsekvensen, hvis lønningerne steg 10% på grund af skatteændringer, ville være betydelig færre danskere ansat i dansk skibsfart, når international arbejdskraft med samme kvalifikationer er til rådighed betydelig billigere.
Peter Funch
Spørgsmål fra Poul Hvilsted
Ansat 1976 hos navigatørerne som sekretariatschef efter at have sejlet som overstyrmand. På pension 2001. Medlem af Sø- og Handelsretten 1970-2008 og i en periode også Arbejdsretten.
Allerede fra sidst i 50'erne fandtes kildeskat til søs med særlige sømandsskattetabeller, som indeholdt særlige sømandsfradrag. Skatten blev udtaget af telegrafisten fra et tabelværk.
I slutningen af 80'erne startede DIS-forhandlingerne og foreningen gjorde, hvad den kunne for at modvirke realiseringen af frygt for udenlandske søfarende. Slaget blev tabt og så måtte man finde løsninger. Forhandlede sammen med andre organisationer i en vanskelig proces, hvor nye aftaler skulle underskrives, før loven kunne træde i kraft.
Der blev i forhandlet i fællesskab af 4 organisationer som havde ambitioner om samkøring af overenskomsterne og den besværlighed gjorde, at man indledte med en overgangsaftale med nettolønninger, der blev udledt ved hjælp af bruttolønninger og skattetabel hvor skatten blev parkeret hos rederierne. En puljeordning om individuelle skattefradrag blev aftalt for at forhindre rederierne i at søge "billig" arbejdskraft med små fradrag. Det var klinkende klart, at sømanden skulle have det samme i hånden, som før DIS. Udligningskontoret kom til at fungere, som det skulle.
Sømændene indgik protokollat allerede 19/8-1988 med kreative løsninger og det var overraskende, fordi sømændene på tidspunktet ikke var kendt for fremkommelighed.
Bjerregård (direktør Danmarks Rederiforening) gjorde i porten opmærksom på, at nettolønnen skulle ned når skatten gik op, og Funch svarede naturligvis - og omvendt.
Forhandlinger særlig vanskelige af mange grunde f.eks. i forbindelse med at fastlægge DIS-overtidssatser som blev progressionsbeskattet. Man skulle sikre sig, at rederierne fik den skat, de skulle have og sømanden den løn han ville have haft uden DIS. Det krævede kreativitet at få tingene til at hænge sammen og mange pragmatiske løsninger i forhold til mindre signifikante skatteændringer. Tilpasning blev ikke opfattet som del af overenskomstforhandlingerne.
Spørgsmål fra Pia Voss
Hvorfor ordforskel i de to skatteprotokollater hhv. sømændene med når "generelle" ændringer og de 5 organisationer med "væsentlige" ændringer (krav på forhandlinger i forbindelse med skatteændringer)?
Der var ikke tiltænkt reelle meningsforskelle, men måske havde sømændene en anden tilgang til muligheden for lønnedgang.
Når man ikke bare fortsatte med overgangsordningen, var det måske på baggrund af et fælles ønske om forenkling.
Man vedblev i en periode med at have DIS og DAS-overenskomster sideløbende, hvordan forhandlede man så hhv. DIS og DAS-lønningerne, hvor det tyder på, at man lagde en procent på DIS-lønningerne uden at skele til DAS-lønnen?
Tingene skulle passe sammen og der var mange ting at tage hensyn til, f.eks. at visse kommuner mistede mange skattekroner og de søfarende nu blev ugleset for ikke at betale skat, problemer med banklån og mange andre ting.
Kim Holm Larsen
Spørgsmål fra Poul Hvilsted
Statsautoriseret revisor siden 2002 og partner i revisionsfirma. Revisor for Søfartens Ledere.
Når der skal beregnes fra DIS til DAS og omvendt bruges i dag et program der hedder "Magnus" som er udviklet til skat og som er anerkendt af flere revisionshuse. Det er ikke specielt kompliceret, fordi der ikke skal tages hensyn til individuelle skattefradrag.
En del kompliceret skatteteknik i forhold til konkrete eksempler som findes i materialesamlingen, som det ikke er teknisk muligt at referere, men noteret at Kim Larsen medgiver Pia Voss, at der må være givet procentstigninger på fradrag.
Fritz Ganzhorn
Spørgsmål fra Poul Hvilsted
Uddannet APM og derefter sejlet nogle år. Uddannet senere som jurist og ansat i Søfartens Ledere som sekretariatschef under Peter Funch i 1999. Ændret stillingsbetegnelse til direktør i 2008.
Læring fra Peter Funch om, hvordan DIS-lønnen er beregnet. Alt hvad der er ens indregnet i lønnen, alt hvad der er forskelligt kompenseres individuelt gennem Udligningskontoret. Man talte om en grundholdning om at så længe man kunne (DIS og DAS-lønninger eksisterede side om side), kunne man konstatere at der var sammenhæng mellem de to lønsystemer.
Færge-DIS blev i 2000 forhandlet som tema selvstændigt med Bilfærgernes Rederiforening fra 1999. Enighed om at fortsætte med udgangsløn i bruttotal og regne om til DIS, også fordi flere rederier havde skibe i begge registre. For at undgå individualisering foreslog bilfærgerne, at man tog udgangspunkt i en gennemsnitskommune, men man endte med at bruge Hørsholm med henblik på, at ingen skulle gå ned i løn, uanset hvor man boede i landet. Et omregningsprotokollat fornys årligt med udgangspunkt i årets skattesystem i detaljer.
I Danmarks Rederiforening er forudsætningerne ikke tilsvarende, men her har man valgt at ændre når større væsentlighed ved hjælp af kompensationer. Oversigt viser, at DIS-lønningerne ikke har overhalet DAS-lønningerne frem til 2004. Bruger et omregningssystem fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring som en lakmusprøve
Diskussionerne startede i 2004.
I 2010 kom der krav om omkostningsreduktion i bilfærgerne om en skatteaftale tilsvarende den i rederiforeningen. Gennem forligsinstitutionen lykkedes det at fastholde det årlige omregningsprotokollat, men i 2012 blev parterne enige om at overgå til beregninger med udgangspunkt i en gennemsnitskommune.
Da 442 kroner blev udløst af skatteændringer, varslede Søfartens Ledere konflikt i et langt forløb med individuelle opsigelser, men følte sig ikke stærke nok til konflikten og underskrev opsparingsprotokollatet, som indeholdt en opsigelsesklausul. Foreningerne opsagde protokollatet, da det blev muligt, og pengene var i "banken" og forhandling med DFDS kunne forsøges. Forløbet førte til urafstemninger hos maskinmestre og navigatører. DFDS ønskede tilbageholdenhed og samlet medførte urafstemningerne i de to foreninger, at der ingen aftale blev indgået om de 442 kroner.
Skattepakke 2.0 var kendt lang tid i forvejen, hvor finanskrise medførte at rederierne havde det vanskeligt og derfor formentlig ville føre til svære forhandlinger som det ville være godt at komme hurtigt i gang med. Rederiforeningen ønskede skattespørgsmål udskudt til OK-forhandlingerne i 2010. Udmelding om at skattekompensation kunne komme til at koste mange stillinger.
I august 2010 blev der tilbudt overenskomstfornyelse inkluderende et uenighedsprotokollat om skatten. Søfartens Ledere ville ikke acceptere, fordi man risikerede at miste systematikken og skat blive henvist til glemslen. Når en OK underskrives så må det være udtryk for enighed og ikke for uenighed. Et uenighedsprotokollat ville parkere skatten samtidig med, at der skulle underskrives et slutprotokollat om, at der ikke udestod flere krav.
Skat var et væsentligt krav fra medlemmerne og foreningen ønskede tal på bordet for værdien af skattepakke 2.0. Var foreningen ikke konstruktive? Både ja og nej. Begge parter holdt fast i deres standpunkter. På et møde tilbød foreningen at sætte en streg over allerede udløste skattenedsættelser og blot indføre for fremtiden. Tilbød også en udskydelse af udløsningen.
Netop på dagen hvor meddelelsen om overenskomstbortfald blev udsendt kom det bag på foreningen, men kortene var allerede givet og hvis der blev varslet konflikt ville der blive tale om et blodbad.
De mange henvendelser til politikerne, fordi foreningen følte sig forpligtet til at gøre opmærksom på, at loven ikke blev overholdt.
Det værste man kan sige til medlemmerne er, at de er skattefri.
Spørgsmål fra Pia Voss
Efter foreningen ikke fik politisk ret skrives der, at man ønsker at "tinglyse" sine krav.
FG: Nej, men opmærksom på at noget forvaltes retsstridigt. Rigtigt at holde fast i oplysning om, at parterne ikke har løst problemerne.
Efter egentlige DAS-lønninger bortfalder i 1999, er det alligevel rigtigt at holde fast i paralleliteten om ikke andet ved en konstrueret parallelitet.
Simon Vognsen
Spørgsmål fra Pia Voss
Leder af Udligningskontoret fra april 2013. Skatterevisor og master i skat.
Kompensation skal sikre, at de søfarende får deres individuelle fradrag og at der sker udligning mellem rederierne
Gennemgang af Udligningskontorets teknikker, ved hjælp af skattevæsenets årsopgørelser som indhentes efter aftale og individuelle fuldmagter til kontoret. Skat bruttoficerer ikke DIS-løn, men det gør Udligningskontoret ved hjælp af direktoratets omregningsformler. Alle DIS-ansatte kan begære kompensation, men ikke alle gør det fordi ikke alle har individuelle fradragsrettigheder.