Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 1 er udkommet

CO-Søfart - 24. februar 2017

Læs bladet - se flash-filen her nederst på siden.

Fagbladet CO-Søfart nr. 1 er udkommet

Årets første udgave af fagbladet er på siderne med "Faglige sager og noter" præget af krisen i især offshore-erhvervet.

Af Hanne Hansen

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version er under omdeling og på vej i postkasserne.

Leder: 2017 kalder på løsninger

-Erhvervet er udfordret fra alle sider og danske søfarende især er et jagtet folkefærd. Udflagningen af skibe og stillinger satte et trist punktum for 2016 med et decideret blodbad i Maersk Supply Service og ikke så få trusler om det samme fra andre rederier. Denne tendens vil fortsætte, hvis der ikke findes løsninger i fællesskab, skriver Ole Philipsen, formand for CO-Søfart og Metal Maritime, blandt andet i lederen.

Navneændring til Metal Maritime

På det sidste møde inden årsskiftet besluttede bestyrelsen, at afdelingen ændrer navn til Metal Maritime. Dermed udfases både betegnelsen "Dansk Metals Maritime Afdeling"  og den anvendte forkortelse "DMMA".

Faglige sager og noter

På siderne med faglige sager og noter er der som sædvanligt opsamling af indgåede overenskomstaftaler siden sidste blad og sekretariatschef John Ibsen fortæller blandt andet om forberedelse til overenskomstforhandlinger og forløbet i Maersk Supply-sagen i klummen "Faglig afdeling siden sidst".

Offshore-projekt - det lokale arbejde påbegyndt i Esbjerg

Det internationale samarbejde mellem fagforeningerne inden for off­shore-området i Nordsøen begynder at tage form. Efter de forberedende møder sidste år, er den praktiske del af arbejdet gået i gang.

Forening yder tilskud til rekreation

For erhvervsaktive, der for en kortere eller længere periode har været væk fra jobbet på grund af sygdom eller arbejdsskade, er der mulighed for at søge tilskud til et rekreationsophold hos "Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere."

Hovmesteren fortæller gerne en historie eller to

Henrik Voss Kjærsulf måtte mod sin vilje for en del år siden kapitulere og gå i land på grund af følgerne efter et kompliceret benbrud. Som frivillig på Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum viser han gæsterne rundt og supplerer gerne med en historie eller to fra det virkelige liv til søs, som var hans et og alt. Med ansættelser i ØK, Dansk-Fransk, Dannebrog og A.P. Møller er der historier nok at øse af.

For at se flash-filen herunder skal du have Adobe Flash installeret. Hent programmet gratis hos Adobe - Klik her...

Redaktionen har også denne gang betræbt sig på at sammensætte bladet med varieret indhold, og det rummer således faglige sager, reportager og interviews mv.

Kommentarer og ideer er velkommen

Har du kommentarer til bladet, indholdet eller ideer til artikler til kommende blade, så kontakt Hanne Hansen hos CO-Søfart, hh@co-sea.dk

DSC 1247LR

Venøfærgen

To minutter tager det at sejle fra Kleppen nord for Struer til øen Venø i Limfjorden. 'Venø' sejler i pendulfart og på en enkelt dag bliver det til rundt regnet 100 enkeltture over Venøsund.

Læs mere...


Publiceret 24. februar 2017

Bladet som PDF

Kan du ikke åbne Flash-filen med bladet på denne side er der hjælp at hente.