Sofia, Bulgarien, satte denne gang rammerne om det Internationale Transportarbejder Forbund´s kongres.
Kongressen, som bliver afholdt hvert fjerde år, danner grundlaget for den platform, som ITF skal virke fra de kommende fire år.
Denne gang var der 1800 deltagere fordelt på havnearbejdere, jernbane, luftfart, vejtransport og søfarende.

Kongressen indledte med en velkomst fra de bulgarske værter, som både inkluderede tale fra Bulgariens nyvalgte præsident, borgmesteren af Sofia, og underholdning i form af Bulgariens seneste bud på Melodi Grand Prix.
Herefter fulgte en gennemgang af, hvad ITF havde sat sig for at opnå på sidste kongres, efterfulgt af eksempler på, hvad man så havde nået.
Der var taler fra forskellige lande, hvor ITF havde gjort en ekstraordinær indsats. Fra Afrika var der for eksempel  blevet sat en kampagne mod HIV/AIDS i gang, og på både Filippinerne og i Gaza havde ITF bistået med nødhjælp og transport. 
Dagene startede kl. 9.00, og – bortset fra en frokostpause – sluttede kl. 17.30.
Nogle af dagene blev holdt i plenum, hvor alle kunne komme med kommenterer eller tilføjelser til det fremlagte arbejdsprogram.
Med så mange forskellige fagforbund og nationaliteter, løb dette naturligvis ikke stille af.

Der blev, traditionen tro, også afholdt særlige møder. Allerede mandag, havde vi efter programmet samlet alle organisationerne fra det Nordiske Transportarbejder Forbund, således at vi fra Norden kunne melde en samlet politik ud og være enige om, hvor stemmerne skulle placeres ved de valg af personer, som også er en væsentlig del af kongressen.
De søfarende havde deres egen dag, hvor der var særligt fokus på vores problemstillinger, og de løsninger som sekretariatet skulle fokusere på i den næste periode, samt valg af formand og næstformænd for sektionen.

Kontroversielt forslag blev trukket
Dagen efter var der møde sammen med havnearbejderne, hvor vi blandt andet skulle tage stilling til et kontroversielt forslag – som de danske organisationer så som ændring af Mexicopolitikken (dvs. regler for overenskomstforhold og samarbejde mellem laboursupply-lande og de lande, som enten er flagstat eller reelt ejere af skibene). Dette punkt medførte en to timer lang debat, hvor Henrik Berlau fra 3F, gjorde det helt klart for forsamlingen, at alle de danske organisationer var imod.
Forslaget blev til sidst trukket.

Der blev også lejlighed for de nordiske søfartsorganisationer til at tage en overordnet debat omkring de farer der lurer, hvis man i Norge udvider NIS (det norske internationale register) til også at måtte sejle på norsk kyst.
Dette kunne blandt andet få rederier som Fjordlines og DFDS til at kigge den vej, og det var/er derfor vigtigt, at vi står sammen, så det bliver fagforbundene, der dikterer retningen og ikke politikerne.
Men alt i alt en særdeles lang, meget varm (vi ramte 35 grader udenfor salen, og hvor meget mere inde ved jeg ikke), men utrolig udbytterig uge.
Nu glæder jeg mig til at se Mose Allé igen.


FAKTA:

Fra CO-Søfart deltog formand Ole Philipsen og sekretariatschef John Ibsen i kongressen.

På kongressen er Ole Philipsen blevet valgt til følgende poster:

- Medlem af Fair Practice Group i ITF som Danmarks søfartsrepræsentant

- Medlem af ITF Offshore Task Force Group (7 medlemmer i alt)

- Koordinator for en nyetableret ITF-arbejdsgruppe, der skal lave en udredning om fatigue blandt menige og cateringpersonale til søs