Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Jens Fage-Pedersen stopper som ITF-inspektør

CO-Søfart - 08. juli 2017

Jens Fage-Pedersen er fratrådt som ITF-inspektør og afløses af Peter Hansen. Illustration: CO-Søfart

Jens Fage-Pedersen stopper som ITF-inspektør

Med kontor hos CO-Søfart har Jens Fage-Pedersen siden november 2010 varetaget ITF-inspektøropgaverne på krydstogtskibe under bekvemmelighedsflag i dansk havn. Opgaven er nu overdraget til hans afløser, navigatør Peter Hansen.

Af Hanne Hansen

Efter næsten syv på posten som ITF-inspektør er Jens Fage-Pedersen fratrådt for pension. Hans afløser, navigatør Peter Hansen, har netop i denne uge afsluttet ITF’s inspektøruddannelse i London og er dermed klar til at overtage opgaverne.

Og ifølge Jens Fage-Pedersen, kan Peter Hansen se frem til både et interessant og udfordrende arbejde.

-Krydstogtindustrien er jo i en rivende udvikling. Og selv om skibene sejler under bekvemmelighedsflag, er det min opfattelse, at de er super professionelle, fortæller Jens Fage-Pedersen.

Nysgerrigheden blev trigget

Som fagpolitisk aktiv gennem et langt liv - bl.a. som formand for Søfartens Ledere 1997-2008, har Jens Fage-Pedersen gennem internationale organer været med til at bestemme reglerne og aftalerne for løn- og arbejdsvilkår for flåden under FoC (Flag of Convenience). bekvemmelighedsflag

-Da jeg blev tilbudt jobbet i ITF i 2010, tænkte jeg, det ville være spændende at se, hvordan de regler, jeg havde været med til at bestemme, de fungerede, fortæller han og fortsætter:

-Jobtilbuddet triggede min nysgerrighed. Og jeg er slet ikke blevet skuffet, smiler han.

-Et krydstogtskib er jo et multikulturelt og mulitinationalt foretagende af virkelig store dimensioner. Jeg har oplevet, at besætningen på ét skib består af 65 forskellige nationaliteter. Og jeg er dybt imponeret over, hvordan mange “Staff-Captains” løser deres opgaver. Selv om besætningen er på 1200 i det hele, så kender de hver enkelt, siger han og tilføjer:

-Det internationale samfund kunne lære meget om bord på sådan et skib.

Skal beskytte den søfarende

Grelle eksempler med underbetalte besætningsmedlemmer og overtrædelser af internationale regler, hører absolut ikke til hverdagen på krydstogtskibene.

-Ofte er de samme besætningsmedlemmer om bord i årevis. For nylig mødte jeg en tømrer om bord under en inspektion. Han havde været 27 år i rederiet, fortæller han.

-Oftest ser jeg, at rederiet faktisk betaler mere i løn, end de er forpligtet til i henhold til de internationale aftaler. Bonus til også de lavest rangerende besætningsmedlemmer er ikke noget særsyn. Rederierne vil jo gerne beholde de gode folk, og her er lønnen en motivationsfaktor. Det er heller ikke et særsyn, at rederier betaler ekstra for, at få de søfarende til at vende tilbage til det samme skib efter afmønstring, siger Jens Fage-Pedersen.

 -Den største udfordring som ITF-inspektør er - når der så ER en sag - at gribe det varsomt an. Ikke for at beskytte rederiet, men for at beskytte den ansatte, så vedkommende ikke bliver blacklistet i hele industrien. Det kræver lidt diplomati at finde løsningerne. Og det sker, at den søfarende slet ikke ønsker sagen taget op. Men det er som regel lykkedes at få fundet løsninger ved at håndtere det på organisationsniveau, fortæller han.

Skepsis fra de søfarende

Udfordringen har af og til også været den enkelte søfarendes skepsis overfor, om nu også ITF virkelig kunne sikre vedkommendes tilgodehavender.

-De sager har typisk været, når jeg har afløst med inspektion af fragtskibene, hvor der af og til er virkeligt grelle eksempler. Og det har ikke altid været nemt at overbevise en filippinsk sømand om, at han roligt kunne rejse hjem. Vi skulle nok sørge for, at han fik sit tilgodehavende. Det har af og til krævet stor overtalelse. Men det er som regel lykkedes - ja både at få sømanden overtalt til roligt at rejse hjem og at skaffe ham de penge, han havde til gode, referer han.

Gennem sine knap syv år med inspektioner bemærker han, at sagerne i krydstogtskibene sjældent drejer sig om spørgsmål løn- og arbejdsvilkår, men ofte er sager af personlig karakter.

-Men generelt er der ingen tvivl om, at der er mange gode jobs i krydstogtskibene. Skatteforholdene er en stor hæmsko for, at disse jobs kunne komme danske søfarende til gode. Til gengæld ser man mange både nordmænd, svenskere og finner i skibene, bemærker han med en vis ærgrelse.

Jens Fage-Pedersen fratræder for at gå på pension. Han rundede de 65 år først i juni - og ser frem til at nyde friheden. Engagementerne i bestyrelserne for hhv. Museet for Søfart og Sømandsforeningen af 1856 fortsætter han, ligesom han fortsætter som dommer i Sø- og Handelsretten indtil videre. 

Afløser klar efter ITF-kurser

Skibsfører og fhv. superintendent hos Erria A/S, Peter Hansen, er nu tiltrådt som ny ITF-inspektør. Han har i fredags afsluttet ITF’s interne inspektør-uddannelse, hvor de afsluttende kurser blev afholdt i London.

 

phITF london 500pxlres

Skibsfører Peter Hansen, afsluttede i går fredag ITF-inspektør-kurserne i London. Foto: Privat