Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Forårets og sommerens medsejladser og skibsbesøg er i gang

Kalenderen er de seneste år blevet fyldt med flere og flere skibs ...

Kontoret udvidet - omrokering øger medlemsservice og kontakt

CO-Søfart - 17. april 2018

Janni Wester-Andersen er tiltrådt hos CO-Søfart og Metal Maritime som administrativ medarbejder. Foto: Metal Maritime

Kontoret udvidet - omrokering øger medlemsservice og kontakt

Medarbejderskaren hos Metal Maritime og CO-Søfart er udvidet med ansættelsen af administrativ medarbejder Janni Wester-Andersen. En omlægning af opgaver i huset betyder bl.a. flere ressourcer til medsejladser og skibsbesøg.

Af Hanne Hansen

CO-Søfart og Metal Maritime har budt velkommen til Janni Wester-Andersen, der fra 1. april er tiltrådt som administrativ medarbejder. Ansættelsen er en del af en større rokade på kontoret, hvor målet bl.a. er at styrke Metal Maritimes medlemskontakt ved medsejladser og skibsbesøg samt allokere flere ressourcer til arbejdsskadebehandling.

Janni Wester-Andersen kommer fra en stilling gennem 24 år som assistent hos Søfartens Ledere. Hendes primære opgaver bliver assistentarbejde for faglig afdeling samt referatskrivning ved møder og forhandlinger. Derudover overtager Janni en række opgaver fra kontorassistent Mohni Bambara som bl.a. omstilling af telefon, overenskomstadministration, mødekoordinering m.m.

Mohni Bambara, der er kontoruddannet i huset, overtager i stedet en række regnskabsmæssige opgaver. Bogholder Barno Jensen fortsætter som tovholder på regnskaberne, men frigøres med rokaden til i højere grad end hidtil at varetage hans anden opgave som rejsesekretær. Dermed vil Metal Maritime øge aktiviteten med skibsbesøg og medsejladser - en aktivitet, som har høj værdi for såvel medlemmer som organisation.

Med ekstra kræfter ved omstillingen og i administrationen med Janni Wester-Andersens tiltrædelse, er faglig konsulent Corlis Hansen rykket til faglig afdeling med primært fokus på arbejdsskadebehandling - et område hun har varetaget parallelt med de øvrige kontorfunktioner gennem flere år, tidligere i tæt samarbejde med nu afdøde faglig sekretær Ole Strandberg.