Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Maritimt Folkemøde i Korsør for fuldt blus i morgen

CO-Søfart - 24. august 2018

Programmet for i morgen i Korsør er et overflødighedshorn af maritime aktiviteter. Åbent hus på Flådestation Korsør er blandt de store trækplastre. Foto: Forsvaret

Maritimt Folkemøde i Korsør for fuldt blus i morgen

Fra CO-Søfart og Metal Maritime deltager formand Ole Philipsen i en paneldebat kl. 14 om uddannelse. Et overflødighedshorn af maritime aktiviteter med gratis adgang sætter havn og havneområder på den anden ende.

Af Hanne Hansen

Et folkemøde for hele Det Blå Danmark og hele landet, er hvad initiativtagerne i Korsør for første gang udfolder denne uge.
I morgen lørdag er alle sejl sat til med åbent hus på Flådestation Korsør. Et væld af maritime aktiviteter og arrangementer fylder programmet.
Folkemøde-delen er en udvidelse af den gennem 15 år afholdte havnefest under titlen "Maritime Kulturdage".

-Vi løfter det en tand videre. Det er jo en oplagt ramme for det maritim at profilere både erhverv og uddannelsesmuligheder, forklarede Gert Møller tidligere i år til CO-Søfart om initiativet. Gert Møller er til daglig forstander på Korsør Produktionsskole og er parallelt aktiv i gruppen af arrangører bag Maritime Kulturdage.

Uddannelse til debat

Folkemødet omfatter blandt andet flere paneldebatter, som geografisk afvikles på Flådestation Korsør.

Fra CO-Søfart og Metal Maritime deltager formand Ole Philipsen i paneldebatten om "Uddannelse".

Hvordan omsættes anbefalingerne fra Vækstteamet for Det Blå Danmark til virkelighed når det gælder maritime uddannelser? Er vi i stand til, at etablere en kritisk masse af maritime kompetencer?
Sådan lyder indgangsspørgsmålene til debatten, som afvikles kl. 14 i morgen.
Paneldeltagerne er foruden Ole Philipsen, adm. direktør Anne H. Steffensen fra Danske Rederier, underdirektør Cecilie Lykkegaard fra Danske Maritime, forstander Jens Frederiksen fra Svendborg Søfartsskole, forstander Jeppe Carstensen fra Marstal Navigationsskole, forretningschef Lars Ahrendtsen fra Fyns Maritime Klynge, direktør Michael Kaas-Andersen fra ZBC samt kontreadmiral Torben Mikkelsen, der er chef for Marinestaben i Forsvaret.

Stort anlagt Folkemøde

Dagens første paneldebat er kl. 10.30 med Kyst, naturisme og frivillighed som emne.
Næste paneldebat er kl. 12, hvor Historiske Træskibe er på programmet.
Uddannelse er som nævnt emnet kl. 14, mens dagens sidste debat handler om Det Maritime Netværk.

Links til program, kortoversigt mm.

Programmet for både Folkemødet og Maritime Kulturdage er ganske omfattende med såvel Flådestation Korsør som Søfartsstyrelsen som markante deltagere.

Et overskueligt og klikbart program for "Maritimt Folkemøde" kan ses her...

Et overskueligt kort med klikbare aktiviteter kan ses her

Begge links går til undersider for "Maritimt Folkemøde", hvor du finder forsiden her...

På Forsvarets hjemmeside ligger en oversigt med alle aktiviteterne, der foregår på Flådestation Korsør - Klik her...