Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Maritimt træf ud for Helsingør

CO-Søfart - 15. august 2018

'Queen Mary 2' gjorde i går aftes klar til at lette anker fra Helsingør red. Agten for krydstogtskibet anes 'Pearl Seaways' for nordgående. Foto: Barno Jensen, Metal Maritime

Maritimt træf ud for Helsingør

Metal Maritimes rejsesekretær, Barno Jensen, var i går aftes på turist-visit i Helsingør, hvor et enestående sceneri udfoldede sig på Sundet. Alt blev iagttaget på distancen - også 'Pearl Seaways' i det fjerne. Men snart vil rejsesekretæren rykke tættere på i form af medsejladser. Sensommerens plan er tæt på at være klar.

Af Hanne Hansen

Tirsdag aften bød på et unikt vue, da Metal Maritimes rejsesekretær Barno Jensen lagde vejen forbi Helsingør.

Cunards krydstogtskib 'Queen Mary 2' gjorde klar til at lette anker efter en dags ophold på reden. Ude i sundet passerede DFDS' 'Pearl Seaways' forbi for nordgående mod Oslo.

Sundbussernes 'Pernille' var endnu en gang på vej ind i havnen i Helsingør, hvor HH Ferries' 'Hamlet' lå færgelejet.

Scenariet blev fulgt fra land af nysgerrige og fra søsiden sværmede lystfartøjerne om det mægtige krydstogtskib for at følge det hele på første parket.

De 2.600 gæster på 'Queen Mary 2' er på et udsolgt ni-dages cruise, der indledtes i Southampton 10. august med Hamborg og Oslo som destinationer foruden Helsingør. 'Queen Mary 2' lader sig med sine 345 meter i længden ikke proppe ind i havnen. I stedet blev krydstogtgæsterne sejlet frem og tilbage mellem havn og skib i tenderbåde.

Medsejladser i sensommeren på vej

Rejsesekretærens afstikker til Helsingør var som turist, men en ny plan for medsejlads og dermed nærkontakt med Metal Maritimes medlemmer er i støbeskeen og de sidste detaljer er tæt på at være på plads.