Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Fyreseddel til 112 danske søfarende i Maersk Supply i dag

DMMA - 24. november 2015

Maersk Supply Service har ifølge Ole Philipsen, DMMA, ageret totalt ekskluderende overfor de faglige organisationer. Illustration: Screendump af MSS website

Fyreseddel til 112 danske søfarende i Maersk Supply i dag

DMMA kritiserer Maersk Supply Service i stærke vendinger efter rederiet i dag uden yderligere involvering af de faglige organisationer har opsagt 112 danske søfarende.

Af Hanne Hansen

Uden yderligere involvering af de faglige organisationer har Maersk Supply Service i dag afsendt opsigelser til 112 danske søfarende. Blandt dem er 11 skibsassistenter, 8 skibsmekanikere, 4 kokke og 3 hovmestre.

-Vi blev i DMMA i går aftes orienteret om, at opsigelserne sendes ud i dag. Vi fik i kopi det opsigelsesbrev, som afsendes, og vi kan konstatere, at der desværre er visse mangler i brevene, siger formand for DMMA Ole Philipsen og fortsætter:

-Det er forbløffende at man udsender mangelfulde opsigelser, når rederiet ved at have samarbejdet med os i de faglige organisationer kunne have undgået fejlene. Men Maersk Supply Service har ageret totalt ekskluderende i forhold til de faglige organisationer i denne sammenhæng. Det er stærkt kritisabelt.

Intet samarbejde

-Jeg stiller mig samtidig uforstående overfor rederiets fremfærd. Vi var sidst i oktober til et kort orienteringsmøde. Og det var indlysende for alle, at vi i de faglige organisationer var kede af situationen, men at vi også havde forståelse for, at der ved oplægning af skibe ville følge opsigelser. Der var heller ingen tvivl om, at vi samtidig stillede os til rådighed for nærmere drøftelser og samarbejde. Det har rederiet til min forundring ikke gjort brug af, konstaterer Ole Philipsen og opsummerer:

-Efter det korte orienteringsmøde sidst i oktober, omfatter den samlede kommunikation fra rederiet to orienterende e-mails til os - begge modtaget om aftenen, som rederiet dagen efter sender dem ud til de søfarende.

DMMA-klage over manglende involvering

DMMA klagede mandag i sidste uge i et brev til MSS, og påpegede den manglende involvering i opsigelsesrunden.

-Det blev præciseret i klare vendinger, at vi i DMMA er utilfredse med rederiets adfærd, siger Ole Philipsen og fortsætter:

-Til vores forundring oplyste rederiet torsdag, at de ikke havde modtaget brevet, hvorefter det blev afsendt elektronisk. Siden da har vi intet hørt, inden MSS som nævnt i går aftes meddeler, at de sender opsigelserne ud i dag. Udadtil har rederiet givet udsyn af, at de involverer os. I virkeligheden har de gjort alt for at udelukke de faglige organisationer i det her forløb. Det kan der ikke siges ret meget pænt om. 

Medlemsmøder

DMMA vil sidst i næste uge eller i ugen efter indkalde til medlemsmøde for de berørte.
-Men det er afgørende, at vi har et ordentligt grundlag at informere ud fra, og som det ser ud lige nu, så ved vi ikke mere, end de opsagte, siger Ole Philipsen.

DMMA arbejder i øjeblikket på at få indhentet yderligere information.

Sådan er opsigelserne fordelt

Opsigelserne i Maersk Supply Service rammer i denne omgang i alt 189. Af dem er 112 danske søfarende og fordeler sig på 56 navigatører - heraf 18 kaptajner, 30 maskinmestre - heraf 8 maskinchefer, og som nævnt i indledningen 3 hovmestre, 4 kokke samt 11 skibsassistenter og 8 skibsmekanikere.

 

Til medlemmer af DMMA:

Er du medlem af Dansk Metals Maritime Afdeling, og er du blandt de opsagte, så kontakt os hurtigst muligt i faglig afdeling via hovedtelefonnummeret:

+45 36 36 55 85 - vi træffes kl. 09 - 15

Ring til os

Er du medlem af DMMA, og er du blandt de opsagte, så kontakt os hurtigst muligt i faglig afdeling.

Ring via hovedtelefonnummeret på:
36 36 55 85

Vi træffes kl. 09 - 15

oplaeg frh 715pxlres

Læs mere...

Vi har i to tidligere artikler her på CO-Søfart omtalt opsigelsesrunden. Begge artikler omfatter yderligere praktisk / relevant information.

 

10. november
DMMA afventer forhandlinger med
Maersk Supply Service om opsigelser
- inkluderer også kopi af en FAQ som MSS har sendt ud

4. november
Afskedigelser på vej i
Maersk Supply Service
- siden opsummerer også aktuelle punkter fra overenskomsterne.