Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Ni nyvalgte i DMMA-bestyrelsen

DMMA - 04. august 2015

Oversigt over den nye DMMA-bestyrelse findes via linket nederst på siden.

Ni nyvalgte i DMMA-bestyrelsen

Interessen for at stille op til bestyrelsesvalget i Dansk Metals Maritime Afdeling har været stort, og der måtte kampvalg til i to valggrupper for at afgøre valget.

Af Hanne Hansen

Valget til bestyrelsen i DMMA er afsluttet, og en ny bestyrelse med i alt 12 medlemmer, valgt blandt DMMAs tillidsrepræsentanter, er her 1. august tiltrådt.

Mens formandsposten i organisationen besættes ved ansættelse, var alle øvrige 12 pladser i bestyrelsen i spil ved valget.
Ni er nyvalgte, mens tre opnåede genvalg for valgperioden, der løber frem til maj/juni i 2017.

Tre mangeårige og dygtige bestyrelsesmedlemmer ønskede ikke at genopstille. Bestyrelsen tager således afsked med Nya Barner Schultz, Per Maj fra Erria og Erik Sørensen fra Scandlines. 

-De skal alle have stor tak for den flotte indsats, de har ydet i bestyrelsesarbejdet i DMMA, siger formand Ole Philipsen og tilføjer:
-Deres indsats og engagement har været med til at sikre, at DMMA blev en succes efter fusionen mellem Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart i 2011. 

Kampvalg i to valggrupper

Valget er blevet gennemført blandt DMMA’s tillidsrepræsentanter i juni og juli måned.

For at sikre ligelig repræsentation fra de forskellige segmenter blandt medlemsskaren var valget opdelt i seks valggrupper.

Antallet af opstillede og ledige bestyrelsespladser modsvarede hinanden i fire af valggrupperne, mens der i valggrupperne “Officerer” og “Offshore” måtte kampvalg til for at afgøre valget.

Fra den tidligere bestyrelse blev Jette Foged Krogh, Jeppe Skjøde Knudsen og Henrik L. Mikkelsen - alle fra DFDS - genvalgt.

Nye i bestyrelsen er Torben Olsson fra BornholmerFærgen, Henrik Purtoft fra AlsFærgen, Tove Villadsen fra Danbor Service, Jørgen Klindt Andersen fra Svitzer, Thomas Saaby Rasmussen fra Bugsering og Bjergning Danmark, Kristian Bundvad fra Esvagt samt Dorthe Heide, Kenneth Otte og Kurt Kjemstrup Carlsen - alle tre fra DFDS.

-Alle de nyvalgte ønskes tillykke med valget og får tak for at være klar til en indsats for medlemmerne, siger Ole Philipsen.

Den nye bestyrelse mødes til første møde 8. september. 

DMMA bestyrelse

Oversigt over den nyvalgte DMMA-bestyrelse - Klik her…

DMMA-bestyrelsen se oversigt

Under DMMA-fanebladene finder du kontaktinfo og en oversigt over bestyrelsen.

Seks valggrupper

For at sikre ligelig repræsentation af alle segmenter blandt medlemsskaren, har valget været opdelt i seks valggrupper:

  • Færger
  • Officerer
  • Offshore
  • Passagerskibe
  • Specialskibe
  • Tramp

Valgperioden løber frem til maj / juni 2017