Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Viking Supply Ships flytter fire skibe fra DIS til norsk flag

DMMA - 29. december 2016

'Loke Viking' omflages ligesom tre øvrige skibe hos Viking Supply Ships fra DIS til NOR. Foto: Viking Supply Ships

Viking Supply Ships flytter fire skibe fra DIS til norsk flag

Alle fast- og langtidsansatte på skibene tilbydes nye kontrakter under NOR.

Af Hanne Hansen

Fra DMMA beklager formand Ole Philipsen udviklingen, men komplimenterer samtidig Viking Supply Ships for at ville fastholde medarbejderne i den trængte situation.

Rederiet meddeler, at omflagningen af skibene ‘Loke Viking’, ‘Njord Viking’, ’Magne Viking’ og ‘Brage Viking’ fra DIS til norsk flag vil ske i løbet af første kvartal i det nye år. Alle fast- og langtidsansatte tilknyttet skibene vil i takt med omflagningen få tilbudt at følge med i det nye set-up.

-Vi har i Dansk Metals Maritime Afdeling gennem nogen tid været i dialog med rederiet om processen. Og Viking Supply Ships skal have ros for også i denne situation at være et ansvarsbevidst rederi, der tænker på de ansatte og ikke bare fyrer fra en kant for at spare på lønningerne, siger Ole Philipsen.

Viking Supply Ships vil optimere den samlede rederidrift ved at samle større dele af flåden under norsk flag for at imødekomme den stadig stærkere konkurrence på det efterhånden bundløse offshoremarked.

DIS-ansatte tilbydes NOR-kontrakter

Omflagningen betyder, at alle ansattes DIS-kontrakter afsluttes, og nye NOR-kontrakter træder i stedet. De nye ansættelsesforhold vil være i overensstemmele med norske overenskomster, oplyser rederiet.

Skattemæssigt vil det for de danske søfarende betyde, at de overgår til “sejlads under fremmed flag”.

Dansk Metals Maritime Afdeling har etableret et møde mellem de respektive norske fagforeninger og rederiet den 5. januar. På dette møde vil Viking Supply Ships, de norske organisationer og DMMA blandt andet afklare de nærmere detaljer omkring overgangen for de ansatte.

DMMA forhandler med Viking Supply Ships for de overenskomstdækkede områder som er: Navigatører, skibsassistenter, skibsmekanikere, kranførere, maskinister, hovmestre samt menigt cateringpersonale.

-Det er trist, at Viking Supply Ships forlader Danmark som flagland. Vi har fra dag ét haft et fortrinligt samarbejde med rederiet, siger Ole Philipsen.