Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Express 5 er ankommet til Bornholm

Metal Maritime - 17. april 2023

Foto: Jeanette Holmberg

Express 5 er ankommet til Bornholm

Søndag 16.april var en festdag på Bornholm, for her ankom Bornholmslinjens nye færge Express 5 for første gang til Rønne havn. Jomfrurejsen på ruten mellem Rønne - Ystad er programsat til 29.april klokken 6.30.

Af Martin van Dijk

Efter 26 dage til søs og 19.000 kilometer fra værftet i Cebu til Rønne Havn, kunne Bornholmslinjens nye hurtigfærge Express 5 lægge til kaj i Rønne søndag 16.april. I løbet af de 26 dage har færgen krydset Suluhavet, Det Arabiske Hav, Det Røde Hav, Suezkanalen, Middelhavet, Gibraltarstrædet, Biscayen, Den Engelske Kanal, Vesterhavet, Kattegat, Øresund og Østersøen. Turen har primært budt på rigtig godt vejr, men Express 5 måtte dog undervejs søge læ ved i bugten ved Vigo i Spanien, da der var dårligt vejr ved Biscayabugten.

Verdens største

Velankommet til Bornholm skal færgen nu igennem de sidste forberedelser, før jomfruturen med passagerer den 29. april klokken 6.30. Færgen der blev bestilt for fire år siden, og som har været forsinket undervejs, er verdens største hurtigfærge. Den er 115 meter lang, 30,5 meter bred og kan medtage omkring 1600 passagerer og 450 biler. Den drives frem af 4 waterjet-motorer, og når alt fungerer optimalt, så kan den sejle med 75 kilometer i timen hen over Østersøen.