Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Forventer ingen opsigelser i DFDS med nye færger

Metal Maritime - 06. september 2019

To ombyggede Moby-færger skal afløse 'King Seaways' og 'Princess Seaways' på ruten mellem Holland og UK. Herover en illustration af, hvordan de nyindkøbte skibe vil se ud efter ombygning. Illustration: DFDS

Metal Maritime forventer ingen opsigelser i DFDS med nye færger

DFDS’ opgradering af kapaciteten for gods og personbiler på ruten mellem UK og Holland efter nytår forventes ikke at ville få ansættelsesmæssige konsekvenser for rederiansatte på Metal Maritimes overenskomster.

Af Hanne Hansen

-Vi forventer ingen opsigelser af rederiansatte på Metal Maritimes overenskomster som følge af DFDS planlagte ændringer på ruten mellem UK og Holland, siger Ole Philipsen, formand for Metal Maritime og tilføjer:
-Og hvis ændringerne omfatter personalemæssige omstruktureringer, går vi naturligvis i nærmere forhandlinger med DFDS om rammerne for, hvordan det kan løses.

DFDS vil erstatte 'King Seaways' og 'Princess Seaways' med nyere skibe. Rederiet har til formålet indkøbt to kombinerede fragt- og passagerfærger, der efter ombygning vil blive indsat i løbet af første kvartal i det nye år. Det drejer sig om ’Moby Wonder’ og ’Moby Aki’, der er bygget i henholdsvis 2001 og 2005.
De to nuværende skibe, der sejler mellem Amsterdam (Ijmuiden) i Holland og Newcastle i UK, er begge over 30 år gamle og indgår i handlen, idet færgeselskabet Moby køber dem.

Øger godskapaciteten med 40 pct.

I fondsbørsmeddelelsen om tonnageskiftet siger Peder Gellert Pedersen, EVP og chef for DFDS' Ferry Division:
”De nye færger egner sig perfekt til Amsterdam-Newcastle. Deres moderne faciliteter og større bildæk giver os mulighed for at øge indtægterne ved at imødekomme den voksende efterspørgsel fra passagerer i bil, der betaler en højere pris. Vores fragtkunder vil vi kunne tilbyde øget kapacitet, der kan forblive konstant gennem hele året.”

Fragtkapaciteten vil ifølge fondsbørsmeddelelsen stige omkring 40 pct. på helårsbasis. Bilkapaciteten vil stige omkring 5 pct. på helårsbasis understøttet af en kabine-konfiguration, der er velegnet til kravene hos feriegæster, der rejser i bil.
Og ifølge oplysningerne fra DFDS transporterede ruten Amsterdam-Newcastle i 2018 mere end 600.000 passagerer,
122.000 personbiler og 350.000 banemeter fragt.

”Kapacitetsforøgelsen vil give mulighed for at imødekomme fortsat vækst i handel og rejser, herunder en stor turismestrøm, mellem Storbritannien og Kontinental-Europa,” hedder det videre i meddelelsen.

Registreres i DIS

De nye skibe vil som de gamle sejle under DIS og allerede nu har DFDS i en intern orientering løftet sløret for, at de navngives ’Amsterdam Seaways’ og ’Newcastle Seaways’.

-Vi betragter DFDS' tiltag med indkøb af andre skibe som en bekræftelse af, at rederiet fortsat investerer i ruten og ser den som et aktivt forretningsområde. Det er jo positivt. Og vi ser frem til - som altid - at få en konstruktiv dialog med DFDS om, hvordan organiseringen om bord eventuelt omlægges, når de nyindkøbte skibe skal indsættes, siger Ole Philipsen.