Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

OK-aftale i hus for cateringansatte på Bornholmslinjen

Metal Maritime - 13. marts 2020

OK-aftale i hus for cateringansatte på Bornholmslinjen

Forhandlingsmødet i går torsdag blev aflyst sent onsdag aften. Med afsæt i indbyrdes tillid lykkedes det alligevel i går at nå til et forhandlingsresultat via mail og telefon mellem faglig konsulent Kirsten Østergaard fra Metal Maritime og rederiets repræsentant Ole John Andersen.

Af Hanne Hansen

Det var højst utraditionelle metoder, der i går kom i brug, da Metal Maritime og Bornholmslinjen trods aflyst forhandlingsmøde alligevel nåede frem til en overenskomstfornyelse for cateringassistenter og faglært kabyspersonale. En aftale, der rummer både lønstigninger, forbedrede barselsaftaler og større procentsatser for både genetillæg og bidrag til særlig opsparing samt yderligere bidrag til kompetencefonden.

Det oprindeligt planlagte forhandlingsmøde med deltagelse af Metal Maritime tillidsrepræsentanter og flere repræsentanter for rederiet var oprindeligt planlagt til afholdelse hos Metal Maritime i går torsdag.

Efter regeringens og myndighedernes udmeldinger onsdag aften, stod det imidlertid hurtigt klart, at mødet burde aflyses. Det blev det sent ondag aften efter koordinering med alle involverede.

Men hvad så, spurgte faglig konsulent Kirsten Østergård retorisk.
Parterne enedes om at forsøge at gennemføre forhandlingerne via mail og telefon.

Indbyrdes tillid afgørende

Fra Metal Maritime var faglig konsulent Kirsten Østergaard i forvejen godt forberedt med kravslisten fra tillidsrepræsentanterne og opfølgende drøftelser om prioriteringerne.
Og Bornholmslinjens repræsentant, Ole John Andersen, var indstillet på at give forhandlingerne et forsøg via mail og telefon.

Fra tidligere forhandlinger og flere års samarbejde i regi af Færgen kender Ole John Andersen og Kirsten Østergaard hinanden.

“Indbyrdes tillid har været helt afgørende for, at vi for det første gik i gang med forsøget. Og det var også tilliden, der i sidste ende gjorde, at vi nåede frem til et aftaleresultat,” siger Kirsten Østergaard.

 

For medlemmer - se detaljerne i aftalen

Læs detaljerne i den indgåede OK-aftale på “Medlemsside” under menupunktet: OK2020 - Log ind her