Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...
Alkohol kriminaliseres
21/12-2005 CO-Søfarts høringssvar
21.12-2005

Den 30. november sendte Søfartsstyrelsen et lovforslag i høring, om ændring af lov om sikkerhed til søs og sømandsloven. Efter lovforslaget kriminaliseres stort set ethvert alkoholindtag ombord i et skib. De faglige organisationer har med forskellige begrundelser protesteret mod lovforslaget. Også Rederiforeningen af 1895 protesterer mod at promillegrænsen, når det nu skal være, ikke sættes til 0,5 promille som ved bilkørsel. 

"Danske søfolk skal ikke i spjældet for at drikke en fyraftensbajer eller et glas rødvin til juleanden", udtaler Metal Søfarts formand, Keld Bækkelund Hansen, på Dansk Metal's hjemmeside.

Loven er foreslået med ikrafttræden 1. juli 2006.

Herunder gengives høringssvaret fra CO-Søfart i sin helhed:

Høringssvar vedrørende:

Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og sømandsloven (Fastsættelse af faste promillegrænser samt forebyggelse af luftforurening fra skibe).

 

CO-Søfart kan tilslutte sig høringssvaret afgivet af "Søfartens Ledere - Dansk Navigatørforening".

 

Lovformålet er - henset den øvrige eksisterende lovgivning som Søfartens Ledere henviser til, samt eksisterende ansættelsesretslig restriktiv politik i praksis - ikke bare unødvendigt, men privatretsligt krænkende. I den forbindelse er det ikke nok at henvise til den ofte marginale sikkerhedsrolle ethvert besætningsmedlem har i sin fritid, som begrundelse for en kriminalisering af stort set ethvert alkoholindtag. Skal yderligere lovgivning - føles nødvendig af medie/politiske hensyn  - ville en begrænsning til 0,5 promille kunne forstås af de søfarende, ligesom det formentlig ville være et hensigtsmæssigt valg i relation til en internationalisering af lovgivning på området (jfr. her f.eks. IMO's anbefaling af national lovgivning med max 0,8 promille for vagtgående besætningsmedlemmer).

 

Det forekommer os, at den valgte grænse på 0,2 promille, kunne sammenlignes med at forbyde en bagsædepassager i en bil at have indtaget en pilsner forud for kørslen. I princippet kan vedkommende jo blive inddraget i et færdselsuheld på en øde landevej, hvor hans evne til at hjælpe kan være livsafgørende.

 

Herudover har vi følgende bemærkninger:

 

1) Hvem er omfattet af lovforslaget?

 

I selve lovforslaget omtales "... den som fører skib eller i øvrigt udfører arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden...".

 

Og hvem er så alle de øvrige?

 

Ved sammenligning med andre landes lovgivning, og ved brug af sund fornuft, kunne man tro at det f.eks. var "driftsbesætningen", eller "vagtgående", men ved læsning af bemærkningerne til lovfor-

slaget, bliver man stærkt i tvivl. I afsnit 2.5 omtales afgrænsningen nærmere og bliver her mere og mere flydende når det gælder passagerskibe. Som eksempel omtales: "... sikkerhedsbesætningen, f.eks. inspektører, pursere og tjenere, som er udpeget til at varetage opgaver af væsentlig betydning for sikkerheden". Senere omtales personer der f.eks. har opgaver i forbindelse med evakuering af passagerer. Det er i virkeligheden ganske uvist og uforståeligt om lovforslaget rent faktisk omfatter et hvilket som helst besætningsmedlem, som er opført på brand- og bådrullen, i en hvilken som helst funktion.

 

I samme afsnit af bemærkningerne angives: "Der er endvidere med modellen tilstræbt en sådan klarhed og enkelhed i reglerne, at den søfarende ikke er i tvivl om, hvad der gælder, og hvornår det gælder".

 

Den helt elementære betingelse for ovenstående, kunne man nok mene, forudsætter at man utvetydigt ved om man er omfattet af loven eller ej!

 

2) Sømandslovens § 17, stk. 1, nr. 3.

 

Sømandsloven er som bekendt en såkaldt "minimumslov", og § 17 omhandler afskedigelsesret (bortvisningsret hvis man bruger landjordens terminologi). I praksis har samtlige danske rederier langt strengere vilkår for alkoholindtagelse og tilhørende afskedigelsesret. Det kan formentlig dokumenteres ved at Sømandslovens § 17, stk. 1, nr. 3, ikke er anvendt i domspræmisserne i en juridisk sammenhæng om alkohol og fyring på gråt papir - i mange år.

 

Hvad er herefter begrundelsen for at stramme denne bestemmelse, hvis vi i øvrigt forudsætter at der kan være besætningsmedlemmer som ikke er omfattet af lovforslaget om sikkerhed til søs?

 

Sammenfattende ønsker vi at give udtryk for,

- at lovforslaget er en krænkelse af  danske søfarendes frihedsrettigheder i op til 6 måneders ombordtid.

- at det er unødvendigt henset til gældende lov og de enkelte rederiers ansættelsesregler.

- at en eventuel promillegrænse på 0,5 kunne være forståelig.

- at en klar afgrænsning af "væsentlig betydning for sikkerheden" er nødvendig, og at tilsvarende  britiske og tyske bestemmelser passende kunne anvendes som forbillede.

  

 

A. Ole Philipsen

formand

 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX