Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...
BHT OK
13/6-2005 Medlemsmøder i Rønne og urafstemning
05

Mandag d. 13. juni er der i alt modtaget stemmesedler for ca. 60% af de stemmeberettigede. Afstemningsresultatet offentliggøres tirsdag kl. 12:00 her på hjemmesiden.

Torsdag d. 9. juni og fredag d. 10. juni afholdt foreningen medlemsmøder i Rønne på henholdsvis ”Villum Clausen” og ”Hammerodde”, hvor Ole Philipsen orienterede om OK-situationen.

Der var særlig på ”Villum Clausen” stor spørgelyst blandt de ca. 50 deltagende medlemmer. Mange spørgsmål handlede direkte eller indirekte om vores weekenddage som forsvinder i den nye helhed, som grundlæggende set er identisk med skibsassistenternes. Også frustrationerne omkring de indførte DIS-lønninger, hvor skatteforhold og kompensationssystem endnu ikke er på plads, var mærkbare i debatten, selvom OK-udkastet indtil videre er en ren DAS-overenskomst og ikke relaterer sig til skattetekniske forhold omkring DIS.

Weekenddagene kan omregnes til en timeværdi ved pro rata nedsættelse af normen med 11 timer om måneden (”Villum Clausen” 10,34 timer om måneden på grund af den lavere norm på 155 timer). Timeværdien skal ved overenskomstfornyelse som foreslået modregnes af 1) Spisetid ind i normen = ca. 15 timer om måneden, og 2) Den ekstra ferieuge om året som indføres med feriefridagene.

Der blev på begge skibe stillet spørgsmål ved OK-formuleringen, at spisetider skal gives i nødvendigt omfang. Vil man så også kunne stole på at spisetiderne vil blive givet, at de ikke bliver afbrudt i tide og utide og at de holder det stipulerede mål på minimum en halv time? Igen er der tale om en formulering som er identisk med skibsassistenternes, og praksis må vise om der er problemer. Som en enkelt purser på ”Hammerodde” slog fast uden tøven, var der tale om et ledelsesansvar som personalet ikke behøvede være i tvivl om blev taget alvorligt.

En enkelt mente at det var næsten fatalt at overenskomsten var 5-årig og ikke skulle fornys i 2007 som de øvrige. Vi har imidlertid snor i historien fordi det er aftalt i slutningen af overenskomsten, at eventuelle forbedringer hos skibsassistenterne – herunder lønstigninger udover de aftalte hos os, skal implementeres i vores aftale. Konsekvensmæssigt er det kun konfliktretten i 2007 vi afskriver, til fordel for at BHT kan budgettere hele licitationsperioden ud.

Endelig mener nogle at de aftalte implementeringer, herunder lønstigningerne, burde realiseres fra dag 1.

Overordnet set må vi erkende at der trods massive lønstigninger, er tale om en hel ny overenskomsttekst, som kræver tid til omstilling og indlevelse. Ved nærlæsning vil man finde, at der næsten hele vejen igennem er tale om forbedringer når det gælder arbejdstidsnorm, opsigelsesvarsler, overtidskompensation, tryghedsbestemmelser osv osv, ligesom der i 5-års-perioden implementeres endelige målsætninger vedrørende arbejdstidsnorm og faglærte lønninger på niveau med skibsassistenterne.

Måske omkring halvdelen af pursergruppen kan tilsyneladende ikke finde de store fordele ved denne fornyelse, og de finder at de ”igen” skal betale gildet efter devisen ”tage fra de rige og give til de fattige” (hvordan så 9 ansatte skulle kunne finansiere lønhop for 132 ansatte, hvorimod det modsatte let kan lade sig realisere). Realiteterne er at purserne ikke hopper i lønniveauet som særlig kokkegruppen gør, og at de i forvejen er ansat på funktionærlignende vilkår (regler for opsigelse). Til gengæld taler vi om lønninger som bevæger sig pænt over de 30.000 kroner om måneden, og taget som eksempel, en umiddelbar lønstigning på 1.500 kr./måned for en seniorpurser med 8 års anciennitet.

Vi vil på hjemmesiden opdatere igen tirsdag vedrørende stemmetal fra urafstemningen og den videre proces.



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX