Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
BHT
Fre 5/2-2010 17.32 Massefyringer på vej

Så skæres der dybt i NFS
- og særligt tungt i BHT

Fra tillidsrepræsentanter er vi orienteret om en større fyringsrunde i Nordic Ferry Services, som efter det oplyste skulle gå særlig tungt ud over de sejlende cateringmedarbejdere i BornholmsTrafikken.

Efter en større konsulentrapport netop er offentliggjort internt, har der været afholdt HSU-møde (hovedsamarbejdsudvalg) i København torsdag, og i dag fredag er et tilsvarende afholdt i Rønne for BHT's SU.

Uden at gå i detaljer, med oplysninger som ikke er endeligt bekræftede, kan vi oplyse at der formentlig tales om 50 stillinger i cateringafdelingen, hvoraf en majoritet skulle være hjemmehørende på Bornholm.

Der vil efter det oplyste endvidere ske opsigelser i landorganisationen (ca. 10 stillinger), medens der også vil ske nyansættelser.


Prisen for stormagtsdrømmene skal betales

I 2007 stiftede BornholmsTrafikken, i samarbejde med Clipper, færgerederiet Nordic Ferry Services, som skulle andet og mere end drive færgetrafik på Bornholm. Det var på det tidspunkt mange færgedirektører gav udtryk for ønsker om at stå i spidsen for et stort tungt dansk færgerederi, med ambitioner om at drive alle danske indenrigsruter, måske med undtagelse af de mindste småruter i det sydfynske ø-hav og Limfjorden.

NFS blev stiftet tilsyneladende med magten placeret i Rønne hos BHT og BHT's direktør, men med en voldsom pengetank i baghånden, som befandt sig hos Bahama-rederiet Clipper. Efterfølgende blev licitationer vundet på Samsø-trafik og Scandlines-ruten Sydfynske.

Så begyndte problemerne at rulle i den danske verdenspresse - centreret omkring Samsø-førgen "Kanhave". Mens BHT's egenregnskaber viste pæne resultater, gav "Kanhave"-eventyret mange millioner kroner i underskud, som skulle fordeles mellem partnerne i NFS.

BornholmsTidende forudså øjeblikkeligt forringet service  for bornholmerne i deres trafikale livsnerve, hvilket blev afvist fra BHT, fordi trafikken havde overskud uanset. Ganske vist markant mindre, når "Kanhave"-regningen var betalt, men overskud.

Og det hæderkronede bornholmske rederi med de bedst tænkelige traditioner fra statslig virksomhed, med en uforlignelig personalepolitik til sammenligning med næsten alle danske rederier - ville holde fanen højt.

Men der er tilsyneladende gjort regning uden værten med pengetanken. Clipper er en virksomhed med et basalt set helt andet menneskesyn. Her handler det kun om pengetankens størrelse, vækst og aktieoptioner. Samfundsbetingede hensyn er en ukendt ø i Stillehavet. Og BHT har ikke længere magten over egen virksomhed.


Foreningen og medlemmerne

Hvordan sø-restaurationens medlemmer vil reagere på nystruktureringerne, er uvist. Vi kender bornholmerne som mennesker der står sammen når dårlige varsler presser sig på.

For foreningens vedkommende er vi igen i en deprimerende situation. Vi har nu prøvet det igen og igen de sidste år. Mærsk, DFDS, Scandlines ....., med hver deres begrundelser og handlemønstre. Og nu en ellers urørlig bastion som BHT med et stort antal gamle kernemedlemmer.

Vi vil selvfølgelig hjælpe så godt vi kan og søge dialog med BHT om fratrædelsesvilkår. Vi vil så meget som vi nu overhovedet kan.

Det store spøgelse i historien er imidlertid at magten er flyttet fra Rønne til København. Til en helt anden slags virksomhed. Det har vi gennem længere tid følt og fornemmet. Med konsulentrapport og annoncerede konsekvenser - uden foreningen har været indbudt til en drøftelse - er det nu ganske vist.

 

 

 

 

 

 

 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1