CO-søfart
28/7-2005
Den første måned.
Der er nu gået næsten en måned siden Metal Søfart med personale og papkasser trillede ud til Mose Alle 13 i Rødovre.
Det er vores indtryk at denne måned er gået over forventning. Alle gode intentioner til trods, har der selvfølgelig været mistanker om problemer som kunne vokse til daglige mavesårslignende tilstande. Men det balancerer foreløbig fint og den praktiske integration kan mærkes.
Det er også tid for sommerferier, og på den måde kommer så meget i små doser.
I næste nummer af ”Sø-Restaurationen” som lægges på nettet søndag d. 31. juli, og udkommer i første uge af august, præsenterer alle de ansatte på Mose Alle sig selv i en sær-sektion om CO-Søfart.
I løbet af året vil der være nyheder om fælles hjemmeside og fælles fagblad.
Der vil blive indbudt til ”housewarming” sidst i august måned.