Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 17/1
Man 17/1-2011 10.00

Dagen hedder "Antonius". En kirkefader som levede i ørkenen. Han døde 115 år gammel i år 356. I 1300-tallet blev der opført flere klostre for den hellige Antonius, bl.a. i Præstø.

1706: Benjamin Franklin, amerikansk statsmand og videnskabsmand, fødes i Boston. Franklin er en af "de grundlovsgivende fædre" i USA. Han underskriver Frihedserklæringen og Forfatningen.
1772: Efter et maskebal på Christiansborg trænger deltagere ind i Christian den VII's soveværelse og skræmmer ham til at underskrive en arrestordre mod Struense og dennes elskerinde dronning Caroline Mathilde.
1809: Kancelliplakat bestemmer, at kun læger må udskrive recepter.
1899: Al Capone, amerikansk gangster, fødes i Napoli. Han dør i 1947 af syfilis, fattig som en kirkerotte.
1912: Den engelske opdagelsesrejsende Robert F. Scott når Sydpolen, hvor han skuffende må konstatere, at nordmanden Amundsen havde været der 1 måned tidligere.
1940: I en udsendelse i Moskva Radio berettes, at den danske regering fuldstændig har mistet kontrollen over landet, idet der dagligt er revolter mod den hjælp, der sendes til Finland som støtte mod dets kamp mod Sovjetunionen.
1961: Patrice Lumumba, præsident i Congo (Zaire), myrdes i fængsel i Katanga.
1963: Nikita Khrustjov inspicerer muren i Berlin.
1972: Forsyningsskibet "Mærsk Fighter" forliser under storm i Nordsøen og 9 mand omkommer.
1990: 130 HT-chauffører strejker i protest mod en kollega, som har meldt sig ind i Kristelig Fagforening.
1991: "Operation Ørkenstorm" indledes med det formål at drive Iraq ud af Kuwait.
1997: En domstol i Irland bevilger den første skilsmisse i det katolske lands historie.

Sol op 08.29 sol ned 16.11

CO-SØFART KALENDER

Revisorer DSRF

FRA MEDIER

Pirateri
"Leopard"
16/1 19.30 Ritzau
Der er på fjerde døgn ingen nye oplysninger. Det taiwanesiske fiskeskib "Shiuh Fu No 1", hvor gidslerne formodes at være ombord, blev kapret den 25. december 2010 120 sømil NE for Madagascar med 26 søfolk ombord. Også disse søfolks skæbne er uvis, men de er formentlig ombord på fartøjet som nu fungerer som moderskib for piraterne.
Avisen.dk, 16/1 18.39, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2307313.ece?ref=avisen.dk

I forbindelse med Politiken's omtale af de seks forsvundne søfolk fra det danske skib "Leopard", bringes en illustration umder teksten: "Somalias sørøvere kommer stadigt længere ud i jagten på ofre"
Politiken, 13/1 21.48, http://politiken.dk/udland/ECE1167153/nato-bekraefter-brdanske-soefolk-er-bortfoert/


"Leopard" sejlede tilsyneladende uden for de anbefalede konvojer og det udgør i sig selv en stor risiko siger formanden for Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen. Foreningen følger dramaet om de forsvundne besætningsmedlemmer tæt, på vegne af deres medlem, der ligesom skibets kaptajn er dansker. En førende ekspert i piratproblematikken, ph.d. forsker Lars Bangert Struwe oplyser, at skibene i området opfordres til at sejle i konvoj. Rederiet Shipcraft A/S har ingen kommentarer til situationen. Henrik Berlau fra 3F udtaler at "Det er fuldstændigt respektløst af rederiet overhovedet at sejle ind i et område, hvor der sidder 625 gidsler med øjnene vidt åbne."
Avisen.dk, 14/1 15.03, http://avisen.dk/fagforening-bortfoerte-soefolk-sejlede-alene_140045.aspx

Søfartens Ledere har rettet henvendelse til Shipcraft Carriers A/S for at få verificeret om de to danskere skulle være medlemmer af foreningen. Rederiet har endnu ikke haft tid til at besvare henvendelsen, og ønsker ikke at komme med yderligere informationer af hensyn til den følsomme situation for besætningsmedlemmernes familier. Rederiet håber på forståelse for den forfærdelige situation. "Leopard" ligger stadig på den fundne position med NATO-soldater ombord, og afventer at rederiet får skaffet slæbebådsassistance til at bringe skibet i havn. Det skulle nu være verificeret at navnet på piraternes moderskib er "Shiuh Fu No. 1". Danske "Esbern Snare" er afgået tidligere end planlagt fra havn og patruljerer nu i Adenbugten.
Søfartens Ledere, 14/1, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=e5993ed7-ee75-4639-953c-0a89d4377b3a

"Shiuh Fu no 1" - muligvis kontakt med piraterne
Er et kapret taiwanesisk fiskefartøj, og alt tyder på de bortførte søfolk er ombord på dette fartøj. NATO leder efter fartøjet, men har endnu ingen spor. Ubekræftede forlydender oplyser at der nu er kontakt mellem rederiet og piraterne, men rederiet ønsker ikke at udtale sig.
Politiken, 14/1 12.56, http://politiken.dk/indland/ECE1167472/nato-her-gemmer-piraterne-de-danske-soefolk/

Våbenlast uberørt
"Leopard" sejler med en last af våben, sprængstoffer og ammunition, men ifølge de tyrkiske soldater som nu bevogter skibet, er der ikke fundet tegn på at piraterne har forsøgt at fjerne noget af lasten. "Leopard" var på vej til Mumbai i Indien. Der er rekvireret slæbebåd til at trække skibet til ukendt havn.
Berlingske Tidende, 15/1 15.35, http://www.berlingske.dk/danmark/ingen-vaaben-fjernet-fra-kapret-skib

"Samho Jewelry" kapret
Den 15. januar om morgenen blev "Samho Jewelry" kapret ca. 350 nm SE for Muscat, Oman. Skibet har maltetisk flag (norsk ejet) og er en produkttanker på 19.609 ton. Besætningen er på 21 mand og fra Myanmar, Korea og Indonesien.
EUnavfor, 15/1, http://www.eunavfor.eu/2011/01/mv-samho-jewelry-pirated-in-the-indian-ocean/

Situationen forværres
Med de astronomiske løsesummer der betales får de somaliske pirater mulighed for "business development" med bedre materiel og større skibe der giver udvidet aktionsradius. Der er tusindvis af skibe i det truede havområde og der er langt til flådefartøjer hvis der sejles uden for "korridoren". Sikkerhedskonsulenter peger endvidere på en ubehagelig tendens hvor et relativt større antal gidsler "forsvinder" (falder overbord) eller direkte dræbes. Til sammenligning med tabstallet sidst i 70'erne som var på 3% er tallet nu steget til omkring 8%. Danmarks Rederiforening har afvist at udvide området for udbetaling af "hardship-tillæg", senest ved forhandlinger den 22/12.
Søfartens Ledere, 14/1, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=8847c627-62dd-4ea8-b0e2-9ccdc7494286

Danmarks Rederiforening
Som brancheorganisation faciliterer Danmarks Rederiforening medlemsrederierne med deling af erfaringer og "lessons learned" efter afslutning af indtrufne hændelser. Sideløbende arbejder foreningen på flere andre fronter med fokus på bekæmpelse af piratproblemerne.
Statistik for piratoverfald:
2005: 48
2006: 22
2007: 51
2008: 111
2009: 217
2010: 189
Danmarks Rederiforening, 14/1, http://www.shipowners.dk/presse/nyheder/piratangrebpaadanskeskibe.html

Pirater kan komme til Danmark på såkaldt tålt ophold
Østre Landsret har besluttet at de seks pirater som tilbageholdes på "Esbern Snare" kan retsforfølges i Danmark, og dermed kommer piraterne sandsynligvis på tålt ophold i Danmark efter strafafsoning,  fordi de ikke kan udvises til et ustabilt land som Somalia. Det var "Elly Mærsk" som var piraternes angrebsmål da de blev taget til fange og fængslet in absentia af Københavns Byret.
Epn.dk/ritzau, 14/1 15.22, http://epn.dk/samfund/article2305814.ece

Dansk Folkeparti vil modsætte sig at piraterne bliver retsforfulgt i Danmark med efterfølgende mulighed for tålt ophold. Der er grupper i Somalia som har en selvstændig interesse i at få sendt somaliere til de europæiske lande siger Peter Skaarup, der mener der bør oprettes en international domstol for piratsager.
Danmarks Radio/ritzau, 14/1 18.14, http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/01/14/180726.htm

Dansk Folkeparti vil opprioritere piratindsats
Udtaler Peter Skaarup til Information. Han finder det samtidig vigtigt at opmærksomheden om hvad de danske skibe transporterer øges, og at bevogtningen af våbentransportskibe bliver bedre. En talsmand fra Udenrigsministeriet finder det politisk uinteressant hvad de danske skibe transporterer, mens Danmarks Rederiforening oplyser at der ikke findes noget statistisk materiale over danske våbentransporter, mens Søfartsstyrelsen henviser til Udenrigsministeriet borgerservice hvor man er svar skyldig.
Maritime Danmark/information.dk, 15/1 10.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9849

Kommandooverdragelse:

Den 13. januar overdrog Rear Admiral Thomas J. Ernst (Tyskland) ansvaret som Deputy Operation Commander of The European Union Naval Force Somalia, Operation ATALANTA til Rear Admiral Guido Rando (Italien). Overdragelsen skete ved en ceremoni i operationens hovedkvarter i Northwood, nær London.
EUnavfor, 13/1, http://www.eunavfor.eu/2011/01/new-deputy-operation-commander-2/

Filippinere bryder is i Limfjorden uden arbejdstillaldelse
3F-sømændene har anmeldt Nordane Shipping til politiet, med baggrund i at rederiet anvender ulovlig filippinsk arbejdskraft til som matroser på "Stevns Iceberg" at deltage i isbrydning i Limfjorden. Der er tale om tre filippinske sømænd uden arbejds- og opholdstilladelse. Sidste år måtte rederiet betale en bøde på 300.000 kroner, også for at anvende udlovligt arbejdende filippinske søfolk. Skibsreder Niels Højlund Hansen afviser at der foregår noget i strid med dansk lov, og udtaler at 3F-Sømændene har sejlet sig selv agterud for længst. Ifølge skibsrederne kan rederiet arbejde med udenlandsk besætning så længe skibene ikke anløber dansk havn mere end 25 gange om året. Den udlægning afviser 3F-Sømændene når der er tale om isbrydere.
3F-nyheder, 14/1 10.08, http://forsiden.3f.dk/article/20110114/NYHEDER/110119934/2140/NYHEDER

Styrkelse af den bornholmske færgebetjening
Efter salget af "Dueodde" er der nu midler til indsættelse af ekstra afgange på de store rejsedage i 2011. Herudover vil der blive gennemført en analyse af rammevilkårene for transport af gods for de bornholmske virksomheder med fokus på transportomkostninger.
Transportministeriet, 14/1, http://www.trm.dk/da/nyheder/2011/styrkelse+af+færgebetjeningen+af+bornholm/

Bulkcarrier grundstødt ved Mols
Lørdag stødte en maltetisk flaget bulkcarrier på 200 meters længde på grund syd for Mols. Skibet er lastet med soja og var på vej til Århus Havn. Området overvåges af "Marie Miljø" og der er ingen tegn på olieforurening.
Danmarks Radio, 16/1 06.29, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/01/16/062659.htm

Spøgelsesskib væk fra Skagen Havn
Krabbe fiskefartøjet "Bjal Paamiut" kunne tirsdag efter næsten ni års ophold forlade havnen i Skagen på slæb efter bugserbåden "Norsund", med kurs mod Frederikshavn til ophugning. Oprindeligt kom skibet til Skagen for ombygning og renovering, men efter finansieringsproblemer forlod de sidste besætningsmedlemmer skibet for 7 år siden. Afslutningen på det udmattende forløb skete efter "Bjal Paamiut" endelig er blevet solgt på tvansgauktion.
Maritime Danmark/Skagen Havn, 16/1 10.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9850

Transporten på Rhinen stoppet af forlis
Et skib med 2400 ton svovlsyre er kæntret på Rhinen og skibsfarten har været stoppet mens redningsfolk ledte efter to savnede besætningsmedlemmer. Det ser ikke ud til at den giftige last er strømmet ud i floden. Skibet forliste ved den berømte klippe Lorelei hvor floden indsnævres til 113 meter. Klippen er gennem tiderne personificeret med myten om en forførende kvinde som ledte søfolk i ulykke fordi søfolkenes opmærksomhed blev afledt. Der har gennem tiderne været mange ulykker på stedet.
Transportmagasinet/rizau/dpa, 14/1, http://www.transportmagasinet.dk/artikel/VisArtikel.aspx?SiteID=TM&Lopenr=110114004

DFDS update
"Anglia Seaways" lægges op.
Som følge af lukningen af Dublin-ruterne på Det Irske Hav oplægges "Anglia Seaways", fordi der ikke i øjeblikket kan findes anden beskæftigelse for skibet. Der er indledt drøftelser med det hollandske samarbejdsudvalg og fagforeningerne.

"Pearl of Scandinavia" på værft
Den 6. januar sejlede "Pearl" til Fayard-værftet i Odense for sit årlige værftsophold og et større ansigtsløft hvor skibet males i den nye blå DFDS-farve. Samtidig får skibet en bulp på roret og nye miljøvenlige energioptimerede propellerblade. "Pearl" er i dokken indtil 21/1. "King of Scandinavia" dokkes 16.-29. januar og "Princess of Norway" fra 6.-19. februar. Når skibene forlader værftet har de tillige fået nye navne: "Pearl Seaways", "King Seaways" og "Princess Seaways". "Crown" forventes ekstraordinært dokket i marts for skift af propellerblade.
DFDS update, 14/1

Mærsk
Mærsk ansætter i stigende omfang indiske kontorfolk
Indiske kontorfolk er billige, og Mærsk har i de senere år fordoblet antallet af ansatte i Indien. I Asien har Mærsk tre centre i Indien, et i Filippinerne og et i Kina.
Business.dk, 14/1 09.01, http://www.business.dk/boersnyt/maersk-satser-paa-billige-indiske-kontorfolk

Mao-slogan
Det globale servicecenter i Chennai i Indien har fået et luksusproblem. Det vrimler ind med ideer fra de 2.150 medarbejdere. I januar indløb således 13 ideer, mens antallet voksede til 358 i december. Det største problem for centret bliver nu at sortere i forslagene. Centret er et af fem globale centre som løser backoffice-opgaver for forretningsenhederne i koncernen. Et nøgleord i ideudviklingen er registrering af spild med henblik på at undgå det. Ideudvikling bliver målt og belønnet.
Epn.dk/RB-Børsen, 14/1 11.10, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2305344.ece

Brændstofbesparelse
Et nyt computerprogram kan spare brændstof på 0,5-1%.  Programmet, Eco-Voyage, er udarbejdet i samarbejde mellem Maersk Maritime Technology og Maersk Lines kaptajner. Besparelser sker gennem analyse af havstrømme, vind og bølger på en given rute med en optimal fart til sammenligning med alternative ruter. Programmet er testet på 15 containerskibe.
Epn.dk/RB-Børsen, 14/1 16.21, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2305963.ece

Søværnet er først med nyt minerydningssystem
Danske mineryddere er sammen med eksperter fra Forsvarets Materieltjeneste i færd med at udvikle nyt system til rydning af miner fra havbunden. Det nye system bliver mobilt og vil kunne operere både fra et skib og fra et kommandomodul på landjorden. Udover kommandomodulet vil systemet bestå af minerydningsdroner som kan fjernstyres, samt et antal sonarer og undervandsrobotter. Systemet planlægges til at være fuldt udbygget inden udgangen af 2012. I de seneste to år har danske "Havkatten" og "Makrellen" fundet to tredjedele af det samlede antal miner, der er blevet fundet blandt NATO-landene.
SOK, 14/1 13.53, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/Søværnetsførstmednytsystemtilminerydning.aspx

Superfærge skal slå rekord i krydsning af Atlanterhavet
Den nuværende rekord for den østgående atlanterhavsrute blev sat i 1998 af Mols Linien's Cat-Link V-færge som tilbagelagde distancen på to døgn og 20 timer med en gennemsnitshastighed på 41,3 knob. Den rekord skal nu slås af en ny superfærge som bygges af britiske rederier og skibsværfter. Færgen bliver 80 meter lang og skulle kunne skyde en hastighed på 70 knob, hvilket skulle gøre det muligt at tilbagelægge distancen på under to døgn.
Ingeniøren, 14/1 13.10, http://ing.dk/artikel/115506-superfaerge-skal-slaa-cat-links-rekord-i-krydsning-af-atlanterhavet

Kommuner fejlbehandler når de fratager kontanthjælp
En undersøgelse fra Ankestyrelsen viser at kommunerne i et rystende stort antal tilfælde fejlbehandler når de ændrer på kontanthjælpen for at få arbejdsløse i aktivering. Kommunerne er simpelthen ikke grundige nok når de reducerer eller fratager folk kontanthjælpen. Halvdelen af sagerne ville være blevet ændret eller hjemvist hvis de var blevet behandlet i Ankestyrelsen fremgår det af rapporten.
LO, 14/1, http://www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2011/01/Kommunerfejlbehandler.aspx

Efterlønnen
Skrumper automatisk uden yderligere indgreb
En prognose forudsiger at hele ordningen vil blive halveret automatisk i de kommende år, helt uden yderligere indgreb. I 2010 vil højst 78.000 være på efterløn ifølge prognosen fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke. Mogens Lykketodt som i to omgange tidligere har været arkitekt for reform af ordningen udtaler, at en egentlig afskaffelse af efterlønnen langt fra er et columbusæg, og regeringen overdriver betydningen. I øjeblikket betaler 1,1 million til ordningen, men stadig færre af de unge melder sig til. I de kommende år vil et stadig større antal have store pensioner som skal modregnes i en eventuel efterløn, og det gør ordningen mindre attraktiv. Vismændene ændrer imidlertid ikke holdning og argumenterer stadig for en hurtig afskaffelse af ordningen ligesom Venstres finansordfører fastholder, at en afskaffelse vil give et markant bidrag til arbejdsstyrke og vækst.
Politiken, 14/1 09.00, http://politiken.dk/politik/ECE1167213/efterloen-paa-skrump-helt-uden-indgreb/

Brutalt forslag
Morten Bødskov (S) betegner det forslag som er på vej fra regeringen til reform af efterløn og pension for "brutalt". Efterlønsalder og pensionsalder vil blive hævet allerede fra 2014 og efterlønsordningen vil efterfølgende helt blive afskaffet. Regeringen lægger op til at folkepensionsalderen hæves til 68,5 år for dem som er født efter 1965.
Politiken, 15/1 09.18, http://politiken.dk/politik/ECE1168329/s-efterloensreform-er-uhyre-brutal/

Eksempler
Efter regeringens forslag vil en mand på 55 år først kunne gå på efterløn som 62-årig, og en kvinde på 51 år vil kunne gå på efterløn som 65-årig og hendes folkepensionsalder samtidig være hævet til 68 år. Efter et tidligere forlig skulle efterlønsalderen først hæves i 2018. Regeringens udspil ligner velfærdskommissionens forslag fra 2005.
Politiken, 14/1 23.00, http://politiken.dk/politik/ECE1168196/her-er-planen-efterloennen-skal-lynafvikles/

Beskyttelse mod dårlige aktiveringstilbud
Beskæftigelsesministeren har lanceret en pakke til beskyttelse af ledige mod dårlige aktiveringstilbud. Pakken indeholder tre konkrete initiativer:

* Ledige må ikke aktiveres i job de senest har bestridt som ordinært job.
* Offentlige virksomheder må ikke have flere ansat i tilskud end ordinært ansatte. For private virksomheder gælder allerede et krav om rimelighed, hvorefter der mindst skal være fem ordinært ansatte for hver ansat med løntilskud.
* Når en medarbejderrepræsentant skal godkende afgrænsning af virksomheden i forbindelse med virksomhedspraktik eller løntilskudsordning, skal vedkommende have sin daglige gang på stedet. Medarbejderrepræsentanten skal kende de konkrete arbejdsforhold, så risikoen for misbrug af ordningerne minimeres.
Beskæftigelsesministeriet, 15/1, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2011/01/Ikke%20muligt%20at%20fyre%20og%20hyre%20med%20tilskud.aspx

Jobkrise frem til 2016
Under den økonomiske krise mistede Danmark 170.000 job, og de job bliver det svært at få genskabt spår kreditinformationsvirksomheden Experian ifølge Børsen. Analysen spår også at jobvæksten i Danmark bliver mindre end i euroområdet som helhed.
CO-Industri/Newspaq, 14/1, http://www.co-industri.dk/sw52236.asp

Beskæftigede i "bygge og anlæg"
Byggebeskæftigelsen steg med 0,8% fra tredje til fjerde kvartal 2010, når der tages højde for normale sæsonudsving. Beskæftigelsen i området er nu steget svagt de seneste fire kvartaler i træk.
Danmarks Statistik, 14/1, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR018.pdf
 
BALTIC DRY INDEX
1.439 (+1) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 14/1, http://www.dryships.com/pages/report.asp

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 573,43 DKK
100 Euro = 758,02 DKK
Danske Bank, 17/1, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

OleS
 

THORA LUND

072-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1