Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 17/3
Ons 17/3-2010 10.00
Image28978__fieldImage

Dagen hedder "Gertrud". I 1781 døde digteren Johannes Ewald og i 1944 rammes Aalborg Stiftstidende af Schalburgtage (terror som tyskerne og deres danske hjælpere indledte i den sidste del af krigen).
Sol op 06.22 ned 18.15.

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - ITF-møder udlandet
OK-forhandlinger med Rederiforeningen af 1895 (OS, KØJ, CP)

FRA MEDIER

Pirateri
Nordkoreansk skib frigivet
En kenyansk søfartsorganisation oplyser at kemikalietankskibet "Theresa VIII" og besætningen på 28 nordkoreanere nu er frigivet efter at have været kapret i fire måneder. Efter sigende er der udbetalt en løsesum på godt 19 millioner kroner.
Jyllandsposten/ritzau, 16/3 16.15, http://jp.dk/udland/article2011541.ece

IMB Live Piracy Report update
11/3 23.40 UTC psn 03:30S 062.10E ca. 1100 nm øst for Mogadishu, Somalia
Pirater i to skiffs forfulgte og beskød et containerskib. Skibet øgede farten og iværksatte antipirat-foranstaltninger, herunder udsendelse af SSAS alarm. På grund af farten blev angrebet afværget.

11/3 03.30 LT psn 01:17.8N 104:10.7E Malaysia
Røvere bevæbnede med knive entrede et tankskib på reden. De brød ind i maskinrummet og truede den vagthavende med kniv, bandt ham, stjal skibsudstyr og forsvandt. Først ved vagtafløsning blev røveriet erkendt og vagtmanden befriet.
ICC Commercial Crime Services, 16/3, http://www.icc-ccs.org/index.php?option=com_fabrik&view=table&tableid=534&calculations=0&Itemid=82

Thy Ferries
Efter måneder med lige ved og næsten lover selskabet nu at det vil ligge klart den 23. marts om der er startkapital nok til at etablere en rute mellem Hanstholm og Kristiansand i år. Planene er at starte ruten med en ro-paxer som skal være løftestang for en konventionel færge fra 2011.
Maritime Danmark/nordjyske.dk, 16/3 08.56, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7419

Mols-Linien jagter færge nummer seks
Mols-Linien er overbeviste om at en ny færge skal hjælpe med at sikre de vigtige erhvervskunder. Der skal endvidere indføres nye servicetiltag og et loyalitetsprogram med bonuspoint. Clipper fastholder at tidligere planer om at overtage kontrollen med rederiet er lagt på is.
Maritime Danmark/erhvervsbladet.dk, 16/3 14.02, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7424

Manglende teamwork skyld i Mærsk-ulykke
Marine Accident Investigation Branch fastslår at manglende samarbejde på broen var årsag til "Mærsk Kendal's" grundstødning i Singapore-strædet i september 2009. Containerskibet havde indledningsvis ændret kurs til styrbord for at vige for tre skibe, med den hensigt efterfølgende at korrigere mod bagbord. På trods af talrige advarsler fra Singapore Vessel Traffic Management and Information System, blev manøvren aldrig gennemført ligesom farten ikke blev reduceret for at afværge ulykken.
Maritime Danmark/Tradewinds, 17/3 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7431 

Kampvalg om medarbejderrepræsentanter i Mærsk-bestyrelsen
Der skal besættes to medarbejdervalgte pladser i bestyrelsen 
og der er 40 opstillede kandidater som agiterer livligt på det sociale netværk Linkedin. For fire år siden var der 30 opstillede kandidater. De to vil blive endeligt valgt på generalforsamlingen den 27. april. Det vides ikke om de to nuværende repræsentanter, HR-medarbejder Cecilie Mose Hansen og kaptajn John Axel Poulsen, genopstiller. I alt har ca. 8.000 af de 125.000 Mærsk-ansatte mulighed for at kandidere. Posterne i bestyrelsen er attraktive fordi de giver mulighed for et karrierehop og sikkert ikke mindst fordi der udbetales honorarer på den anden side af en million kroner.
Børsen, 17/3, side 4 
Business.dk, 17/3 07.05,  http://www.business.dk/transport/maersk-ansatte-i-haard-kamp-om-bestyrelsesposter

Mærsk har indgået aftale om længere tidsintervaller mellem dokophold
Mærsk Line har fået tilladelse fra klassificeringsselskaber til at udvide perioden mellem tørdokophold for nyere skibe fra fem år til syv et halvt år. Det kan medføre betydelige besparelser men Mærsk Line vil af konkurrencehensyn ikke oplyse hvad et dokophold koster.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 16/3 20.32, http://borsen.dk/transport/nyhed/178951/

Mærsk har installeret den sidste af 15 platforme ved Qatar
Der er boret 131 brønde i Al-Shaheen-projektet og produktionen er landet på 300.000 tønder om dagen.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 16/3 14.55, http://borsen.dk/transport/nyhed/178926/

Mærsk sikrer favorabel kontrakt med det amerikanske militær
Mærsk Line Limited har sikret en kontrakt om sejlads med olie for det amerikanske forsvarsministerium mellem havne i fjernøsten. Arbejdet forventes indledt i maj med "Sambo Moonstone" og kontrakten er på ni måneder.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 26/3 09.42, http://borsen.dk/transport/nyhed/178891/

Søulykkesrapport om arbejdsulykke på "Marie" 9/12-2009
Fiskeskipper var alene ombord og ved at hive trawl ind da han blev fanget af mellemline og trukket op på nettromlen. Han var fanget i seks timer før han blev undsat og han kom alvorligt til skade. Opklaringsenheden vurderer at det var helt uforsvarligt at sætte nettromlen til at hale, for derefter at arbejde med linerne, når man er alene ombord. Arbejdet foregik endvidere uden nogen form for sikkerhedsforanstaltning og risikoen var uacceptabel høj.
http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/SøulykkesrapportomarbejdsulykkenombordpåMarie9december2009.aspx

Ny formand for Norges Rederiforening
Elisabeth Grieg har forladt posten efter to år i stolen og ny formand er 61-årige Thor Jørgen Guttormsen fra Leif Höegh & Co. Han mener rederierhvervet skaber store værdier for Norge uden at tære på landets ressourcer, og at Norge skal levere kvalitetsskibsfart med miljø som kernepunkt.
Maritime Danmark/Tech Weekly, 17/3 09.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7430 
 

Ny formand Søfartens Ledere
På konstituerende bestyrelsesmøde er foreningens hidtidige næstformand, skibsfører Jens Naldal fra Torm, valgt som ny formand. Som ny næstformand har bestyrelsen konstitueret sig med dual skibsofficer Anders Lindegaard Nielsen.
Søfartens Ledere, 15/3, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=e2e13848-c027-4e6d-9219-9857913f666c

Søfartens Ledere har aftalt OK-forhandlingsmøde med bilfærgerne
Efter en udsættelse er det nu planlagt at forhandlingerne mellem Søfartens Ledere og Bilfærgernes Rederiforening startes 26. marts.
Søfartens Ledere, 16/3, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=2f861b9f-82f3-4fe6-8335-17aa1e41f52a

Rekordresultat Esbjerg Havn
Omsætningen i 2009 steg med 18% og resultatet steg til 52,3 millioner kroner. Det er særlig energirelaterede aktiviteter som bærer havnens vækst. Investeringsniveauet i 2009 er fastholdt på højt niveau med mere end 50 millioner kroner.
JydskeVestkysten.dk, 16/3 11.00, http://www.jv.dk/artikel/845621

Turist- og handicapchauffører har fået ny overenskomst
Omkring 2.000 chauffører har fået ny overenskomst som minder om de øvrige på transportområdet. Der gives typisk 700 kroner mere om måneden over to år og der indføres værn mod løndumping.
3F nyheder, 16/3 10.41, http://forsiden.3f.dk/article/20100316/NYHEDER/100319969/2140/NYHEDER

Strid om løntilbagegang for betonarbejdere på 20-25%
Ufaglærte 3F'ere på Betonelements fabrikker i Esbjerg og Varde er varslet løntilbagegang på op til 75.000 kroner årligt for den enkelte. Virksomhedens udspil varsler helt nye lønsystemer med mix af akkord og mødebonus. Udspillet vil reducere timelønnen for ufaglærte fra ca. 195 kroner i timen til 155 kroner. De ufaglærte har foreslået en fælles lavere løn for dem selv og håndværkerne på 175 kroner i timen.
3F nyheder, 16/3 11.30, http://forsiden.3f.dk/article/20100316/NYHEDER/3160333/2140

Tilstrømning til fagforeninger for ingeniører og bankansatte
Medens medlemsflugt næsten er blevet synonymt med LO-fagforbund gennem de seneste år, så strømmer medlemmerne til Ingeniørforeningen og Finansforbundet. Ingeniørforeningen har således fået 17.000 flere medlemmer de sidste fem år. Foreningen har vurderet prisen for medlemsskab og samtidig set på service så medlemmet kom i centrum. Det har afstedkommet lavere kontingent og flere tilbud om forsikringer og rabatordninger. Finansforbundet har gjort det samme, og de to forbund opfordrer LO-forbundene til at tage ved lære.

Professor og arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen afviser konklusionen. LO-forbundene har gjort nøjagtig det samme gennem de seneste 10 år med alverdens tilbud på alle hylder. LO-forbundenes grundlæggende problem er færre arbejdspladser på det manuelle område og konkurrencen fra de gule fagforeninger. LO-foreningerne har tabt 200.000 medlemmer siden år 2000.
Danmarks Radio, 16/3 05.30, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/03/15/155405.htm

Privatdetektiver skygger utro medarbejdere
Før var det utro hustruer, men i dag opsporer privatdetektiver illoyale medarbejdere for landets større firmaer. Hos landets største detetivbureau løste man således 94 sager i 2009, og heraf var 3 ud af 4 erhvervssager. Detektiverne samler beviser og afslører medarbejderes bedrageri.

Ifølge HK er det en svinsk og direkte ulovlig fremgangsmåde, fordi ansatte skal have at vide 14 dage i forvejen hvis de udsættes for ekstra kontrol. Ifølge en kriminolog fra Københavns Universitet som har skrevet afhandling om spørgsmålet er fremgangsmåden ikke direkte ulovlig hvis detektiverne holder sig til anerkendte metoder.
Berlingske Tidende, 16/3 06.10, http://www.berlingske.dk/danmark/detektiver-afsloerer-medarbejdere

Syg på jobbet
I ny kampagne sættes fokus på at sygdom ikke forhindrer kontakt til arbejdspladsen og måske tilpasset arbejde under langvarig sygdom.
Dansk Arbejdsgiverforening, 16/3, http://www.da.dk/

FRA FOLKETINGETS DAGSORDEN ONSDAG
1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 35:
Forespørgsel til justitsministeren om »Scandinavian Star«-ulykken.
Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Pia Adelsteen (DF), Lone Dybkjær (RV) og Line Barfod (EL).
(Anmeldelse 15.03.2010).

2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 36:
Forespørgsel til socialministeren om fattigdomsproblemer i Danmark.
Af Mette Frederiksen (S), Özlem Sara Cekic (SF), Anne Marie Geisler Andersen (RV) og Line Barfod (EL).
(Anmeldelse 15.03.2010).

1) Til statsministeren af:
Mette Frederiksen (S):
Synes statsministeren, at det er en god kvalifikation hos Benedikte Kiær, som statsministeren har udpeget som ny socialminister, at socialministeren har siddet 4-5 år i det øverste organ i den ultraliberale tænketank CEPOS, hvis synspunkter er, at fattigdom ofte er selvforskyldt, at staten ikke bør arbejde på at mindske den økonomiske ulighed, at staten ikke skal søge at kompensere for negativ social arv, og at fattigdom ikke er et væsentligt politisk problem i Danmark?
(Spm. nr. S 1540).

2) Til statsministeren af:
Mette Frederiksen (S):
Hvordan forklarer statsministeren den tætte kobling mellem VK-regeringen og CEPOS, når CEPOS' direktør bl.a. står bag udtalelser som »Fattigdom er ikke et væsentligt politisk problem i Danmark«?
(Spm. nr. S 1542).

14) Til beskæftigelsesministeren af:
Line Barfod (EL):
Mener ministeren, at der er så stor forskel i madpriser m.v. i Danmark, at det berettiger til en forskel på omkring 3.000 kr. i månedligt rådighedsbeløb mellem forskellige kommuner?
(Spm. nr. S 1531 (omtrykt)).
Folketinget, 17/3, http://www.ft.dk/Aktuelt/Kalender/~/media/dagsorden/Dagsorden_64%20pdf.ashx

BALTIC DRY INDEX
3498 (-76) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 16/3, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 5555,77 DKK
100 Euro = 757,10 DKK
Danske Bank, 17/3, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 40.740 (+20)
APM B-aktie: 42.730 (+90)
D/S Norden: 241,30 (-1,20)
D/S Torm: 56,50 (0)
DFDS: 407 (-0,50)
Mols-Linien: 60,50 (+3)
Børsen, 17/3

(OleS)

THORA LUND



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1