Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 17/6
Tor 17/6-2010 10.00

Dagens navn er Botolphus dag - efter den engelske munk Bothulf. (Budolfi Kirke i Aalborg er opkaldt efter ham)
1397: Den 14-årige Erik af Pommern bliver kronet som konge over Danmark, Norge og Sverige
1939: I Frankrig foretages den sidste offentlige henrettelse med guillotine
Solopgang: 04:36 Solnedgang: 21:55 Dagen er tiltaget med 10 timer og 7 minutter

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - Møde ITF

FRA MEDIER

Mærsk
Ramt af boreforbud i den Mexicanske Golf
Som følge af det omfattende olieudslip i den Mexicanske Golf har USAs præsident Barack Obama indført et generelt forbud mod at bore olie i golfen de kommende 6 måneder og A.P. Møller-Mærsk selskabet Maersk Drilling er nu direkte ramt forbudet. Norske Statoil har nemlig ladet en force majure klausul træde i kraft og ophævet en lukrativ kontrakt om leje af en af Maersks største borerigge - Mærsk Developer. Kontrakten med Statoil og det australske olieselskab Woodside, løber oprindeligt til september 2013 med option på yderligere to år. Nordea Markets skønner, at kontraktbruddet kan koste Maersk Drilling op mod 655 mio. kr.
Business.dk, 16/06 11:46, http://www.business.dk/energi-miljoe/maersk-drilling-ramt-af-boreforbud-i-den-mexicanske-golf

Kursfest er forbi
Mærsk-aktierne er på blot tre uger steget med 20% i værdi, men kursfesten forbi – i hvert fald på den korte bane, mener Jyske Bank. Banken skruet forventningerne for 2010 ned, fordi der er usikkerhed om udviklingen på Maersk Lines containermarked i efteråret, når diverse hjælpepakker ikke mere kan skubbe til transportbehovet. Jyske Bank forventer, at olieprisen falder til 78 dollar pr. tønde, og det rammer indtægterne i Mærsk Olie og Gas, men til gengæld gør skibenes brændstof billigere.
Samlet forventes det, at Mærsk-koncernen i 2010 runder en omsætning på 300 mia. kr. og et overskud før skat på 39 mia. kr.
Borsen.dk, 16/06 10:04, http://borsen.dk/investor/nyhed/185363/

Fejlhandler sendte aktien under 100 kr.
Børsfirmaet Dexia solgte i løbet af 17 sekunder 1.318 Mærsk B-aktier for en samlet pris på 56,2 mio. kr., hvilket gav et tab på godt 10 mio. kr. i forhold til værdien af aktierne til kurs 50.550. Efterfølgende har Fondsbørsen besluttet, at annullere alle handler under kurs 49.240, og det betyder, at fejlen kommer til at koste Dexia omkring 217.000 kr.
"Fat fingers" - fingre på de forkerte taster - enhver aktiehandlers mareridt, ramte altså en handler hos Dexia og det er dyrt.
Nyhedsbureauet Direkt/Borsen.dk, 16/06 13:31, http://borsen.dk/investor/nyhed/185386/

Containerflåden kan stige i 2010
I en ny markedsanalyse - fra den uafhængige shippingorganisationen Bimco - fremgår det, at den globale containerflåde i årets første 5 måneder er vokset med 3,2 % via nybygninger modregnet skrottede. Dette kan få flåden til at stige med 9%, mod 9% i 2009 lyder vurderingen fra Bimco - der tæller cirka 2600 medlemmer.
RB-Børsen/epn.dk, 16/06 13:29, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2099676.ece

Nicherederi skovler penge ind
Det familieejede rederi Rohde Nielsen har i al stilhed trukket millioner ind, trods krisen i den globale shippingbranche.
Rederiet - der har hovedkontor i Nyhavn - mere end fordoblede overskuddet før skat, fra 23 mio. kr. i 2008 til 51 mio. kr. i 2009.
Det 42 år gamle rederi har 300 medarbejdere, der oprenser og uddyber havne, laver kystsikring og landindvinding.
Sidste år vandt Rohde Nielsen en kontrakt om kystsikring af den jyske vestkyst, til en værdi af 261 mio. kr. 
Børsen, 17/06 side 12  

Tvivl om ny færgerute fra Frederikshavn
Ifølge maritimedanmark.dk er den færge som Ernst Munk hævder at råde over via sit nystiftede rederi Sunlink Ferries, fortsat udbudt til salg. Det stemmer ikke overens med tidligere oplysninger om, at færgen - der bærer navnet Arberia - er klar til at sejle fra Middelhavet til Danmark med dags varsel og sættes ind på en ny færgerute mellem Frederikshavn og Oslo.
MaritimeDanmark.dk, 16/06 09:29, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=8237

Redningshelikopter fløj for sidste gang
Mange kender den sølvglinsende S-61 Sea King Sikorsky helikopter fra redningsaktioner og demonstrationer langs de danske strande. S-61’erne skulle have været udfaset i 2008, men problemer med afløseren - den 16 tons tunge EH-101 Merlin helikopter - udsatte pensionen. Men i går var det sidste arbejdsdag for flyvevåbnets S-61-helikoptere, der har fungeret som et led i redningsberedskabet til søs og været i service igennem 45 år.
I debutåret viste helikoptorene for alvor deres værd, da Norgesfærgen Skagerak forliste og senere gik ned ud for Hanstholm.
Her blev 69 af de 197 ombord fløjet ind til ventende redningsmandskab, midt under en kraftig storm.
tv2nord.dk, 16/06 12:19, http://tv2nord.dk/default.asp?PageID=5&NewsID=240878

Dagpenge beskæres med to år   
Et flertal af politikerne på Christiansborg vedtog onsdag, at sætte ned fra fire år til to år. Forslaget træder i kraft den 1. juli og vil - ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) - betyde, at ca. 15.000 arbejdsløse vil miste dagpengene de kommende år, og - ud af den gruppe - vil 10.800 tilmed ikke kunne få kontanthjælp.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg glæder sig over forringelserne af dagpengesystemet og regner med at en forkortelse af dagpengeperioden vil give økonomiske fordele på kort sigt, og dermed bedre råd til at finansiere velfærden på længere sigt.
Avisen.dk, 16/06 12:10, http://avisen.dk/dagpenge-beskaeres-med-to-aar_129205.aspx

Danmark droppes af udenlandske arbejdere 
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i årets første kvartal blev givet 4.458 arbejdstilladelser - det laveste siden første kvartal 2006. I forhold til tredje kvartal 2008, er antallet mere end halveret. Polakkerne står for det største fald, fra 4.179 til 636 tilladelser.
Politiken.dk, 16/06 14:19, http://politiken.dk/erhverv/article996509.ece

Finhvalen i Vejle Fjord stadig strandet
Der gøres aktuelt ingen forsøg på at få den strandede finhval fri, for hvalen er så afkræftet, at den ikke kan komme fri og vil sandsynligvis dø i løbet af relativt kort tid, oplyser Skov- og Naturstyrelsen til Ritzau.
Politiet har lavet en afspærring på stranden og sat en båd i vandet, så nysgerrige ikke kan gå ud til hvalen. I går var mindst en person oppe på ryggen af den 20 tons tunge hval og det er livsfarligt, advarer Sydøstjyllands Politi..
Dr.dk, 17/06 05.48, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/06/17/050719.htm

BALTIC DRY INDEX
2.893 (-127) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 16/06, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 591,93 DKK
100 Euro = 733,78 DKK
Danske Bank, 17/06, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 48.010 (-980)
APM B-aktie: 19.890 (-900)
D/S Norden: 236,90 (-1,60)
Torm: 46,64 (-0,76)
DFDS: 375,00 (-4,00)
Mols-Linien: 46,20 (+0,40)
Børsen, 17/06, http://borsen.dk/investor/kursinformation

(Barno)

THORA LUND

027-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...

ITF advarer norsk regering i Color Line-sagen

Globalt er den norske regering nu også kommet i modvind med forsl ...
bottom banner1