Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 17/8
Tir 17/8-2010 10.00

Dagens navn er Anastasius dag - efter en pave fra årene 399-402.
1850-Danmark overdrager alle fæstningsværker og ejendomsrettigheder på Guldkysten i Afrika til England.
2003-En dansk soldat bliver dræbt i Irak under skududveksling på en rutinemæssig patrulje. Det er det første danske tab under udstationeringen i Irak.
Solopgang: 05:53 Solnedgang: 20:43

CO-SØFART KALENDER

Bjarne M. Olsen - Ferie

FRA MEDIER

Mols-Linien nedjusterer markant
Mols-Linien nedjusterer forventningerne til årets indtjening fra et overskud til et underskud.
Nu venter rederiet et underskud på mellem 20 og 50 mio. kr. mod tidligere et overskud på 20-40 mio. kr.
Rederiet venter fortsat et positivt cash flow, men nu 20-60 mio. kr. mod tidligere 90-120 mio. kr. Der er to forklaringer på nedjusteringen. Dels antallet af overførte enheder i juli og august og dels et motorhaveri på en af selskabets hurtig færger.
Berlingske.dk 16/08 12:04, http://www.business.dk/transport/mols-linien-nedjusterer-markant

Taiwan-rederi vendte minus til plus
Mærsk-konkurrenten Evergreen Marine vendte minus til plus i første halvår af 2010.
Rederiet havde i årets første seks måneder et overskud på 4,03 mia. Taiwan New Dollar (TWD), hvilket svarer til 733 mio. kr. I samme periode året forinden var det blevet til et underskud på 4,71 mia. TWD, som svarer 857 mio. kr. Evergreen Marine var i juni 2009 verdens fjerdestørste containerrederi, ifølge en opgørelse fra Alphaliner. På det tidspunkt havde det en markedsandel på 4,6 pct., mens markedslederen Maersk Line sad på 15,3 pct. af markedet.
epn.dk 16/08 13:49 http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2152222.ece

Scandlines meldt til politiet
Forbrugerombudsmanden mener, at Scandlines overtrådte markedsføringsloven, da rederiet tilbage i marts måned indrykkede en annonce med et tilbud på en returbillet på overfarten til Tyskland.
Men det fremgik ikke af annoncen, at tilbuddet kun gjaldt, hvis man rejste ud og hjem samme dag. Scandlines opdagede selv fejlen allerede samme dag, som annoncen kom på gaden og sørgede for at rette den i de efterfølgende annoncer, men da var det allerede for sent, mener Forbrugerombudsmanden.
folketidende.dk 16/08 14:10, http://folketidende.dk/scandlines-meldt-til-politiet

Fragtskibet 'Ostenau' får lov at forlade Rønne Havn.
Fragtskibet Ostenau, der ufrivilligt parkerede på Dueoddes sydspids, kan atter forlade Bornholm, oplyser søfartsstyrelsen. Kaptajnen på skibet blev idømt en bøde på 10.000 kroner for brud på både lov om søfartssikkerhed og miljølovgivningen. Oven i det får det tyske rederi, der ejer Ostenau, en bøde på 40.000 kroner for deres "objektive ansvar".
Tv2bornholm.dk, 16/08 14:38 http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=49682

Grønlandsk oliesatsning med Indiske milliarder 
For at sætte skub på efterforskning efter olie og gas ud for Vestgrønland, sælger det britiske Cairn Energy nu stort ud i datterselskabet Cairn India. Køberen er den indiske milliardær Anil Agarwal, som står bag minegiganten Vendanta.
Med 800 mand, to boreskibe og 12-15 støtteskibe leder Cairn i øjeblikket efter olie i Baffin Bugten ud for øen Disko tæt ved grænsen for Grønlands havterritorium til Canada. Alene i år har briterne afsat to til tre milliarder kr. til at bore og lede efter olie.
Business.dk, 16/08 11:44, http://www.business.dk/energi-miljoe/indiske-milliarder-i-groenlandsk-oliesatsning

Udsigt til kæmpe overskud fra Norden
Der er et solidt overskud i sigte, når tørlastrederiet Norden i dag aflægger halvårsregnskab. Det første halvår ventes at vise et plus på 144 mio. dollar efter skat. Rederiet er kendt for at have en heldig hånd med priser over spotraterne, tjene stort på alt fra kinesisk jernefterspørgsel til russisk forbud mod eksport af korn, samt købe og sælge skibe med tykke fortjenester.
Epn.dk, 16/08 12:36, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2152151.ece

Lauritzen i ny offshore ekspansion
Rederiet J. Lauritzen satsning på specialskibe til offshore sektoren, er blevet så stor en succes, at rederiet nu fortsætter sin ekspansion på området. Lauritzen Offshore Services modtog sin første shuttletanker - Dan Eagle - sidste år og til næste år kommer der to mere. Begge bygget på Cosco Nantong Skibsværft i Kina. Det er kun to år siden at Lauritzen besluttede at gå ind i offshore markedet igen og siden er det gået hurtigt. I rederiets hovedsæde er der opbygget en helt ny afdeling, Lauritzen Offshore Services, der udelukkende arbejder med offshore aktiviteter.
Tradewinds/Maritimedanmark.dk, 17/08 07:00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=8531

Mærsk balancerer på økonomisk knivsæg
Beskeden fra A.P. Møller - Mærsk i juli var, at koncernen var på vej mod et overskud på den gode side af 17 mia. kr. Men desværre kan sidste måneds optimisme blive afløst af en mere realistisk virkelighed. For når A.P. Møller - Mærsk i morgen afleverer halvårsregnskab, så sker det i skyggen af dystre udsigter for verdensøkonomien. Hvor økonomerne før talte om udsigt til god vækst i Kina, bedre udsigter i USA, og at bunden var nået i Europa, så er det nu frygt for en situation, hvor en række økonomier oplever recession to gange inden for 12 måneder, der er på dagsordenen.
Business.dk, 17/08 05:01, http://www.business.dk/transport/maersk-balancerer-paa-oekonomiskknivsaeg

Maersk Lines pålidelighed bedst i verden
Maersk Line er det mest pålidelige containerrederi i verden, og i andet kvartal har rederiet øget sit forspring, skriver Fruitnet.com. Maersk Line leverede 76,5% af sine containere til tiden, mens det gennemsnitlige rederi kun leverede 45% til tiden.
Nyhedsbureauet Direkt/Business.dk, 16/08 21:09, http://borsen.dk/nyheder/transport/artikel/1/189038/maersk_mest_paalidelige_containerrederi_i_verden_ny.html 

Norsk ubåd bliver USA's fjende
Mandskabet om bord på den lille norske ubåd "Utvær" skal snart være fjende for verdens største militærmagt. Det er første gang, at en norsk konventionel ubåd deltager i en øvelse i amerikansk farvand. Anti-ubådsøvelsen skal foregå i de store havområder fra Miami i syd til New York i nord. Amerikanerne har behov for at træne mod en lille ubåd, som er god til at gemme sig. Ud over ubåden "Utvær" vil fregatten "Fridtjof Nansen" også være til stede under øvelsen.
Dr.dk, 16/08 21.03, http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/08/16/210027.htm


BALTIC DRY INDEX
2.488 (+ 20) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 16/08, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 567,75 DKK
100 Euro = 734,93 DKK
Danske Bank, 17/08, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 46.200 (- 660)
APM B-aktie: 47.510 (- 430)
D/S Norden: 223,70 (+ 5,40)
Torm: 42,38 (- 0,83)
DFDS: 368,00 (-4)
Mols-Linien: 35 (- 4,10)
Børsen, 17/08, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html

(Barno/ Mohni Joy)

THORA LUND

070-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Slår et ekstra slag for skibsmekaniker-uddannelsen i høringssvar

Omlægningen af uddannelserne til sætteskipper- og skibsfører, hvo ...

-Velfortjent IMO-pris til Birgit Sølling Olsen

-Det er mere end velfortjent, at Birgit Sølling Olsen modtager IM ...
bottom banner1