Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 2/2
ons 2/2-2011 10.00

Dagens navn Kyndelmissedag - efter det latinske Misa candelarum - messe for lyset - til minde om Marias ren­selse. I den romersk-katolske kirke bliver kirkelysene indviet på denne dag.
Kinesisk nytårsaften (2011) - forårsfesten begynder. Tigerens år er forbi, og det nye Kaninens år bliver fejret. 
2007: FN's Klimapanel fremlægger sin rapport om klodens tilstand på et pressemøde i Paris. 
2000: Russiske styrker besætter Tjetjeniens hovedstad Grosnij. 
1943: De sidste tyske styrker i Stalingrad overgiver sig til russerne. Det er Tysklands første store nederlag under Anden Verdenskrig, og op imod 100.000 soldater bliver taget som krigs­fan­ger. Begge sider har mistet omkring 500.000 mand i den langvarige kamp om byen. 
Solopgang: 08:04 Solnedgang: 16:52


CO-SØFART KALENDER
Kirsten Østergaard - Jørlunde uddannelsesårsmøde

 
FRA MEDIER

Pirateri
Forsvarsministeren afviser soldatervagter
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech ser det som et problem, at finde ud af hvem der skal have kommandoen over soldaterne, og efter hvilke internationale regler de skal operere. I stedet foreslår hun, at justitsminister Lars Barfoed gør det muligt at sætte vagtselskaber til at passe på handelsskibene. Hvor Danmarks Rederiforening foretrækker at betale militæret for beskyttelse, vil
Lillelund Bech hellere fortsætte den fælles militære indsats.
Borsen/ritzau, 01/02, 19:22, http://borsen.dk/nyheder/transport/artikel/1/200550/ingen_soldatervagter_paa_danske_skibe.html

Fynsk sømand blandt kidnappede søfolk?
En Ærø-sømand kan være blandt de to danske søfolk, der blev kidnappet i Adenbugten for to uger siden. Hverken rederiet Shipscraft A/S eller myndighederne har ønsket at bekræfte oplysningerne, formentlig af frygt for at komplicere situationen.
Fyens.dk, 02/02, 07:45, http://www.fyens.dk/article/1780525:AEroe--AEroe-soemand-blandt-de-kidnappede-soefolk

Landsforræder-færge får måske nyt navn
Bornholmerne vil ikke have en Leonora Christina færge. For Leonora Christina støttede nemlig sin mand, landsforræderen Corfitz Ulfeldt, og derfor må hun også betegnes som landsforræder, mener mange bornholmere, der derfor har klaget til Danske Færger over navnet.
Ekstrabladet.dk 1/2 15:44, http://ekstrabladet.dk/nationen/article1497441.ece

Myndighederne blev ikke underrettet af atomskib
De danske myndigheder blev ikke informeret, da et skib med atomaffald i december sejlede tæt ind til kysten ved Skagen for at få fyldt olie på sine tanke. Søfartsstyrelsen havde godkendt transporten fra den serbiske forsøgsreaktor Vinca til Murmansk i det nordlige Rusland, fordi det var et dansk skib. Men ruten blev ændret, og det skulle rederiet have underrettet Beredskabsstyrelsen om. Skibet 'Puma' sprang i øvrigt læk på sin videre rejse og måtte gå ind i en norsk havn for at få undersøgt skroget.
Epn.dk/DR P4 Nordjylland, 02/02, 07:03, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2325755.ece

Fragtskibe i sammenstød ved Skagen
Ingen mennesker kom noget til og der er heller ikke observeret noget olieudslip, da to fragtskibe - kort efter midnat natten til onsdag - kolliderede i Skagerrak ca. 15 km. nord for Skagen, oplyser Søværnets Operative Kommando. Det ene af skibene, 'MSC Eyra', fik kun nogle skrammer og fik lov til at fortsætte sejladsen, mens det andet skib, 'Baltiysky-109', fik nogle skader over vandlinjen og er foreløbig lagt for anker i Ålbæk Bugt. Søfartsstyrelsen er sat på sagen med henblik på, om der eventuelt skal holdes et søforhør.
Nordjydske.dk/Ritzau, 02/02, 06:15, http://nordjyske.dk/artikel/10/5/29/3781778/3/to%20fragtskibe%20er%20st%F8dt%20sammen%20i%20skagerrak

Color Line har indsat ombygget færge
Rederiet Color Line genindsatte tirdag hurtigfærgen 'SuperSpeed 1' på overfarten mellem Hirtshals og Kristiansand. Den ombyggede færge har fået plads til yderligere 450 passagerer, hvilket svarer til en udvidelse på 20%, og betyder færgen fremover kan fragte en halv mio. passagerer om året. Ombygningen har kostet ca. 100 mio. norske kroner.
Maritimedanmark.dk/Color Line, 01/02, 11:38, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9987

Mærsk-familien fremtidssikrer magten
Næste Mærsk-generation er ved at blive kørt i stilling i ejerfondene bag Mærsk-koncernen. Barnebarnet Morten Mærsk Mc-Kinney Olufsen er trådt ind i A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Familiefond, der kontrollerer familiens aktier i koncernen..
Familiefonden er, næstefter Mærsks almenfond, den største aktionær i A.P. Møller - Mærsk og ejer 9.85%. af aktierne, der med dagens kurs har en værdi på ca. 23 mia. kr.
Business.dk, 02/02, 05:30, http://www.business.dk/transport/maersk-familien-sikrer-magten-fremover

Tunnel under Femern Bælt.
Det bliver efter alt sandsynlighed en tunnel - og ikke en bro, som kommer til at forbinde Danmark og Tyskland. Forligspartierne bag den faste forbindelse over bæltet besluttede tirsdag på et møde, at en sænketunnel er den foretrukne løsning i de videre miljøundersøgelser. Den endelige beslutning om projektet sker dog først, når Folketinget engang vedtager anlægsloven for den faste forbindelse over Femern Bælt, men efter at de to projekter endte med at være lige dyre har det været afgørende for politikerne, at sænketunnelen vil skabe flest danske arbejdspladser.
Hvis forarbejderne som forventet er færdige i slutningen af 2013, vil forbindelsen kunne stå færdig i 2020.
Dr.dk, 01/02, 16:21, http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/02/01/161813.htm

Storstrejke truer i morgen
Sent i går eftermiddags advarede DI, i et brev til sine medlemmer om, at en strejke torsdag kan ramme virksomheder i transportbranchen. Tusindvis af buschauffører, reddere, renovationsarbejdere, stilladsarbejdere, taxachauffører, og havnearbejdere klar til at strejke i vrede over regeringens nedskæringer over for lønmodtagere og arbejdsløse.
Borsen.dk, 02/02, 06:24, http://borsen.dk/nyheder/transport/artikel/1/200559/di_storstrejke_truer_i_morgen.html

LO vil ikke have statsministeren med til møde    
Sent på tirsdag eftermiddag bad statsminister Lars Løkke Rasmussen om at tale ved LO's møde i dag - men fik nej.
"Vores møde er et rent fagligt møde, hvor vi har brug for at tale i egne rækker. Men vi vil gerne i dialog med Løkke på et senere tidspunkt og allerede næste tirsdag vil jeg tage det op med daglig ledelse" sagde LO's formand Harald Børsting efterfølgende.
Luften mellem fagbevægelsen og regeringen er gennem de seneste år blevet stedse mere kold. Set fra regeringens side har fagbevægelsen forlovet sig med S-SF - set fra fagbevægelsens side har regeringen lavet det ene overgreb efter det andet.
Avisen.dk, 02/02, 07:45, http://avisen.dk/lo-afviser-loekke-bliv-vaek-fra-vores-moede_140971.aspx

A-kasserne forventer priskrig      
En afskaffelse af efterlønnen vil gøre den relative prisforskel mellem a-kasserne større, og det vil skærpe konkurrencen. vurderer flere a-kasser. Hvis efterlønnen afskaffes, skal danskere, der betaler efterlønsbidrag, ikke længere indbetale 450 kr. om måneden til a-kasserne og dermed bliver prisforskellen mellem a-kasserne større, og det vil skærpe fokus på prisen.
Avisen.dk, 01/02, 09:15, http://avisen.dk/a-kasser-forbereder-sig-paa-priskrig_140920.aspx

Finansbosser i ny kamp mod ATP
Landets mest magtfulde finansmænd forsøger nu direkte at påvirke statsminister Lars Løkke Rasmussen til at bremse et omdiskuteret lovforslag, som skal give ATP mulighed for at drive bank, realkredit, pension og forsikringsvirksomhed. 
Det fremgår af et brev sendt direkte til Statsministeriet, som Morgenavisen Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af. Brevet er underskrevet af Danske Banks direktør Peter Straarup, Nykredits topdirektør Peter Engberg Jensen og brancheorganisationerne Forsikring og Pension og Realkreditforeningen.
Dr.dk, 02/02, 07:38, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/02/02/02073338.htm

 

BALTIC DRY INDEX
1.084 (-23) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com,2/02, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 531,95 DKK
100 Euro = 735,42 DKK
Danske Bank,2/2, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 52.300 (+1,050)
APM B-aktie: 54.000 (+1,050)
D/S Norden: 183.20 (-1,50)
Torm: 39.62 (+0,62)
DFDS: 460 (0)
Mols-Linien: 33 (-1)
Børsen, 2/2, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html

(Barno/MohniJoy)

THORA LUND

 

005-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Slår et ekstra slag for skibsmekaniker-uddannelsen i høringssvar

Omlægningen af uddannelserne til sætteskipper- og skibsfører, hvo ...

-Velfortjent IMO-pris til Birgit Sølling Olsen

-Det er mere end velfortjent, at Birgit Sølling Olsen modtager IM ...
bottom banner1