Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 22/2
Tir 22/2-2011 10.00

Dagen hedder ”Peters stol”, som henviser til en høj tronstol Peter fik efter at have oplivet en dreng som havde været død i 14 år. Derpå omvendte han hele befolkningen i Antiochia, hvorefter han tog til Rom og blev den første pave.

Iflg. folketroen kaster Sankt Peter varme sten i de tilfrosne søer. Nu tør de nedefra og foråret er på vej. Viben vender tilbage og indtil denne dag har stenbideren bidt sig fast i stenene – nu slipper den taget og kan spises.

1805: En ny lov forbyder begravelser inde i kirken. Gravsteder i kirken var tidligere brugt som statussymbol.
1819: USA køber Florida af Spanien.
1845: Danmark sælger Trankebar og alle andre danske områder på indisk område til det engelske ostindiske kompagni for 1.225.000 rigsdaler.
1975: Undervisningsminister Ritt Bjerregaard vil undersøge forholdene på Roskilde Universitetscenter, efter tidl. rektor Erling Olsen har påstået, at der sker marxistisk indoktrinering.
1980: De sovjettiske besættelsesstyrker i Afghanistan erklærer krigsretstilstand i Kabul.
1991: Iraq påbegynder ildspåsættelse af kuwaitiske olieinstallationer.

 
Sol op 07.20 sol ned 17.27


CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen – morgenmøde Dansk Metal, 13.00 Handelsflådens Velfærdsråd
John Ibsen - fridag
Ole Strandberg – 12.00 høring Christiansborg
Kirsten Østergaard – 13.00 Handelsflådens Velfærdsråd
Jens Fage-Pedersen – ITF-kursus London


FRA MEDIER

Minister i samråd om kvoter for skibsofficersuddannelser
På baggrund af en henvendelse fra Maskinmestrenes Forening til Folketingets medlemmer, har Folketingets Uddannelsesudvalg indkaldt Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen i samråd. Samråder finder sted i dag d. 22. februar.

Formanden for maskinmestrene, Per Jørgensen, har bl.a. skrevet at ”Finansloven for 2011 hænger ikke sammen med ambitionen om at gøre Danmark til en førende global aktør på det teknologiske område, eller blive nr. et i Europa som søfartsnation”. Det er antallet af studerende til maskinmestre og skibsofficerer der nu er sat kvoter på, efter antallet af studerende de seneste år er mere end fordoblet.

”Der er behov for en national strategi for den maritime sektor, der fortsat kan sikre danske søfarende beskæftigelse i handelsflåden nu og i fremtiden samtidig med, at rammebetingelserne for rederierne er attraktive, således at flere rederier etableres i Danmark til gavn for beskæftigelsen såvel på land som til søs”, siger Per Jørgensen.
(men hvad var det nu lige maskinmestrene sagde til spørgsmålet om nationalitetskravet til skibsførerne?)
Maskinmestrenes Forening, 21/2, http://www.mmf.dk/index.php?pageID=451&subjectID=23942

Filmbranchen skal betale statstilskud tilbage – hvorfor skal rederier ikke?
Filmen ”Klovn – The Movie” bliver den største kommercielle danske filmsucces nogensinde, men det bliver først og fremmest de offentlige støttekasser fra TV2 og Filminstituttet som kan glæde sig over kassesuccesen. Peter Aalbæk undrer sig over systemet, hvor landbruget, dagblade, rederier og andre kan beholde statsstøtten i tilfælde af succes.
Børsen, 22/2, side 47

Mærsk
Retter op på havnesikkerhed i Mellemamerika
En tillidsrepræsentant for havnearbejderne på Mærsk-terminalen i Aarhus, har sammen med andre repræsentanter fra havnearbejdernes landsklub i Danmark, været på havnebesøg i Mellemamerika. Det han kunne konstatere var, at sikkerheden for løsarbejderne var elendig. Sammen med lokale fagforeninger henvendte de danske havnearbejdere sig til Mærsk-ledelsen i Mellemamerika. Mødet med Mærsk resulterede i at der blev stillet forbedringer i udsigt, hvilket Mærsk-ledelsen bekræfter. Erik Bo Hansen som er chef for Mærsk Line i området udtaler, at han sætter pris på samarbejdet med fagforeningerne, specielt når det gælder at leve op til sikkerhedskrav. En repræsentant for de lokale havnearbejdere forklarer at flere andre rederier nu følger Mærsk Lines eksempel og øger fokus på sikkerheden.
3F Internationalt, 21/2, http://forsiden.3f.dk/article/20110220/INTERNATIONALT/110229997/1003

De nye containerskibe
Informationer om handlen og skibene på Mærsk-hjemmeside:
21/2 11.47, http://www.maersk.com/Press/NewsAndPressReleases/Pages/20110221-114915.aspx

To propeller på de nye skibe
"Det er simpelt hen en teknologisk bombe, og noget som vil give dønninger i skibsdesignverdenen", siger seniorforsker og ekspert i skibsdesign Hans Otto Kristensen fra DTU, om beslutningen om at installere to propeller på de nye containerskibe. I den sidste serie containerskibe af "Emma Mærsk"-typen, var propellerne kommet op i en diameter på 9,6 meter og en vægt på 130 ton med en 100 meter lang aksel. Med fordeling af trykket til to propeller, kan propellereffektiviteten øges. Der anvendes en såkaldt twin-skeg-skrogform, hvor hver af de to propellere og deres aksler er placeret inde i et delskrog. Med det nye design kommer de nye containerskibe til at sætte en række delrekorder, herunder reduktion af CO2-udledningen pr. container med 20% i forhold til "Emma Mærsk" og 50% i forhold til den gennemsnitlige udledning i dag.
Ingeniøren.dk, 21/2 14.51, http://ing.dk/artikel/116693-teknologisk-bombe-maersks-megaskibe-skal-sejle-med-to-propeller

Amerikanske havne er ikke effektive nok til de nye kæmpeskibe som er bygget til ruten Asien-Europa hvor der er havne som kan håndtere størrelsen. I USA vil det tage 4-5 dage at håndtere skibene og det er ikke rentabelt.
Epn.dk, 21/2 14.26, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2346600.ece

Skibene er bygget til lavere fart med en tophastighed på 23 knob mod 26 knob for "Emma Maersk". Hastigheden svarer til markedet i dag, som er 3 knob lavere end før krisen fortæller adm. direktør Eivind Kolding.
Euroinvestor/RB-Børsen, 21/2 14.32, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=11610747

Bygningen af de nye skibe vil kunne følges på hejemmesiden:
http://www.worldslargestship.com/
Maritime Danmark, 21/2 14.40, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10165

Betaling ved levering
Det meste af betalingen for de nye skibe skal først falde ved leveringen. Udover de 10 allerede bestilte er der option på 20 yderligere, og i henhold til aftalen skal der bestilles 10 af gangen. Adm. direktør Eivind Kolding oplyser at rederiet hælder til at bestille de 10 af de 20 skibe som er i option, mens det er mere usikkert med de 10 næste. Skibene forventes at få en levetid på 20 år.
Epn.dk/RB-Børsen, 22/2 07.34, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2347290.ece

Har fundet olie ved Brasilien
Maersk Oil har fundet olie i Carambola B-brønden. Maersk Oil er operatør og har en andel på 50% af blokken. Brønden er 80 km fra kysten og der bores i 130 meters dybde med boringen ned til 3000 meter.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 21/2 13.16, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/201844/maersk_finder_olie_ud_for_brasilien.html

Verdens største containerrederier
Rederi – nuværende markedsandel – skibe i ordrebogen
A.P. Møller-Maersk - 14,6% - 71
Meditterenean Shipping Company (Schweiz) - 12,9% - 50
CMA CGM Group (Frankrig) - 8,2% - 25
Evergreen Line (Taiwan) - 4,1% - 20
Hapag-Lloyd (Tyskland) - 4,0% - 10
CSAV Group (Chile) - 4,0% - 8
APL (Singapore) - 3,9% - 22
COSCO Container Lines (Kina) - 3,7% - 38
Hanjin Shipping (Sydkorea) - 3,2% - 23
China Shipping Container Lines (Kina) - 3,1% - 15
Børsen, 22/2, side 8-9

Se også: ”Mærsk sejler konkurrenterne agterud”
Borsen.dk, 22/2 06.27, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/201881/maersk_sejler_konkurrenterne_agterud.html

Udvidelse af Panama-kanalen udfordrer amerikanske havne
Østkysthavnene jagter penge til udbygninger så de kan modtage Super Post-Panamax skibene, som forventes igennem når kanal-udvidelsen er færdig i 2014. I dag har de største containerskibe en kapacitet på 5.000 TEU som kan passere kanalen, men i 2014 bliver det muligt for skibe op til 12.000 TEU. I dag har kun to havne på østkysten, Port of Virginia og Port of New York/New Jersey sejlrender og kajanlæg med den nødvendige dygang på 16 meter. Flere havne søger stadig efter midler til nødvendige investeringer.
TransportTidende, 21/2, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/panama-kanal-udvidelse_udfordrer_usa-havne/

Norden har tilbagekøbt egne aktier
Fra 25. januar har rederiet tilbagekøbt egne aktier for 67.539.830 kroner. Hele tilbagekøbsprogrammet løber frem til d. 31. marts 2011, hvor der i alt vil være tilbagekøbt for 170 millioner kroner.
Norden, 21/2, http://www.ds-norden.com/investor/financialnews/announcements/5753.html

Færgefarten på Samsø til debat
I forbindelse med debatter om budgetter tager økonomiudvalget i dag tirsdag, hul på debatten om hurtigsejlads og sammensætning af det nye trafikudvalg. Debatten kan følges på kommunens hjemmeside. En arbejdsgruppe har indhentet priser for to forskellige fartøjer som begge vil kunne indsættes for mellem 5 og 10 millioner, hvorefter ruten skal kunne hvile i sig selv med 30 passagerer i gennemsnit pr. tur. Der tales om 3 daglige ture i vinterhalvåret og 6 i sommerhalvåret indsat mellem Sælvig og Aarhus. En uvildig færgekonsulent finder budgetterne noget urealistiske.
Samsø.dk, 21/2 11.54, http://www.samso.dk/Np.asp?Id=5889

Havmiljøvogter
Man kan melde sig som havmiljøvogter på SOK's stand på Boat Show 2011 i Fredericia, som finder sted 25.-27. februar og 3.-6. marts. Der er allerede 13.000 fritidssejlere som er tilmeldt havmiljøvogterne der holder øje med olieforurening på havet.
SOK, 21/2 11.30, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/Pages/MelddigsomhavmiljøvogterpåBoatShow2011.aspx

Information om sejlads med elever
Søfartsstyrelsen har i den senere tid modtaget mange henvendelser om reglerne for skolers og institutioners sejlads med elever. Styrelsen har derfor udarbejdet information om de pågældende regler.
Søfartsstyrelsen, 21/2, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/sejladsmedelever.aspx

Arbejdsretsdom AR2010.0051 af 10. februar
Sag anlagt af 3F mod Dansk Byggeri
Omhandler mulig overtrædelse af ”Aftale om kontrolforanstaltninger” mellem LO og DA (bilag til hovedaftalen af 27. oktober 2006).
En elevaftale hos en murermester var indgået 24/10-2007. Eleven erkendte at have indtaget amfetamin i sin fritid i sommeren 2009, hvorefter eleven, hans mor og murermesteren indgik en skriftlig aftale hvorefter det var bortvisningsgrund, hvis eleven indtog nogen former for euforiserende stoffer i såvel arbejdstid som fritid, i resten af læretiden.

Søndag den 6. september mødte murermesteren eleven ved en bagerforretning om morgenen, og var ikke i tvivl om, at denne ikke blot var påvirket af alkohol, men også af narkotika. Den 7. september mødte murermesteren uanmeldt op på arbejdspladsen og anmodede eleven om en urinprøve som blev afgivet i en arbejdsspand – og eleven indvilgede i at afgive prøven. En teststrimmel var positiv for amfetamin samt en smule kokain og ecstacy. En test på RusmiddelCenter Odense d. 10/9 var negativ for alle rusmidler.

Tvistighedsnævnet afsagde kendelse d. 13/8-2010 og tilkendte eleven en erstatning på 30.000 kroner for uberettiget ophævelse af elevaftalen.

Arbejdsrettens kendelse:
I modsætning til hvad der gælder efter aftalen af 27/20-2006 mellem LO og DA om kontrolforanstaltninger, kan der ikke opstilles en almindelig regel om at medarbejderen ikke kan give samtykke til en kontrolforanstaltning, når der er tale om kontrol efter en konkret og aktuel mistanke. Arbejdsretten finder således ikke at den konkrete kontrol er omfattet af LO-DA-aftalen. Arbejdsretten finder imidlertid at testen er udført uprofessionelt (urin i en spand som ikke var rengjort og steriliseret). Virksomheden har dermed misbrugt ledelsesretten, men retten finder ikke at forholdet har en sådan karakter og grovhed, at bod er forskyldt, og tager derfor Dansk Byggeris frifindelsespåstand til følge.
Arbejdsretten, http://www.arbejdsretten.dk:80/media/1090487/dom%2020-01-2011%20(3)%20anonym.pdf
Dommen også udlagt på denne hjemmeside, under ”love og regler/fagretslige afgørelser”:
http://www.co-sea.dk/fagretslige-afgorelser.18888.aspx

Følsom IT-konflikt varslet af Prosa
Prosa har varslet konflikt mod IT-giganten CSC som kan få virkning for 400 ansatte fra 1. juni. De ansatte administrerer og vedligeholder nogle af de vigtigste statslige og private IT-systemer i landet. Konfliktvarslet er sendt 10 dage efter CSC's ledelse har afvist at forhandle ny overenskomst med PROSA og har lockoutet og hjemsendt 120 ansatte. CSC kræver ifølge PROSA overenskomstændringer som ville svare til en lønnedgang på 30%. PROSA har tilbudt ændringer som ville svare til en reallønsnedgang på 5-10%. CSC har tidligere meddelt at ansatte i Norden skal reduceres med op mod 900 inden 2012.
Avisen.dk, 21/2 13.59, http://avisen.dk/it-folk-goer-klar-til-storstrejke_142085.aspx

Arbejdskraftundersøgelse 2010 – 60.000 færre beskæftigede
Den seneste årsopgørelse viser at der er lidt under 2,7 millioner beskæftigede i alderen 15-66 år. Det svarer til en beskæftigelsesfrekvens på 70,9%. Antallet af beskæftigede er faldet med 60.000 sammenlignet med året før. Der var 218.000 ledige i 2010, svarende til en stigning på 41.000 i forhold til året før. Det svarer til en ledighedsprocent på 7,5.
Danmarks Statistik, 21/2, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR077.pdf

Forbrugerforventninger
Forbrugertillidsindikatoren ligger i februar på -0,5 og er dermed fortsat på et stabilt niveau. Forbrugerne forventer samtidig at både familiernes og Danmarks økonomi vil være bedre om et år. Gennemsnittet for disse indikatorer er for det seneste halve år henholdsvis 11,4 og 11,7.
Danmarks Statistik, 21/2, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR078.pdf

Folketinget tirsdag d. 22/2
Kl. 12-15. Enhedslisten - konference om "Behandl os ordentligt, selvom vi er arbejdsløse". Fællessalen.

BALTIC DRY INDEX
1.295 (-6) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 21/2, http://www.dryships.com/pages/report.asp

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 560,47 DKK
100 Euro = 758,58 DKK
Danske Bank, 22/2, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER

APM A-aktie: 50.700 (-450)
APM B-aktie: 52.000 (-850)
D/S Norden: 194,10 (-5,30)
DFDS: 467 (-2)
D/S Torm: 38,20 (-0,32)
Mols-Linien: 29,60 (-0,40)
Børsen, 22/2

OleS

THORA LUND

019-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1