Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 24/1
Man 24/1-2011 10.00

Dagen hedder ”Timotheus” efter en elev af apostlen Paulus. Timotheus blev biskop i Efesus hvor han blev torteret til døde. Under mishandlingen blev han trøstet af en engel og himlen åbnede sig.

41: Den romerske kejser Caligula myrdes af sine soldater 28 år gammel.
1848: Gold-rush starter i Californien.
1522: Ærkebispen i Lund – Didrik Slagheck – brændes på bålet for kætteri.
1902: Danmark sælger Jomfruøerne til USA.
1935: Øl på dåser sælges for første gang i USA.
1943: Adolf Hitler beordrer de tyske tropper ved Stalingrad til at kæmpe til sidste mand.
1943: Som den første kvinde procederer Ingeborg Hansen i Højesteret.
1961: Et amerikansk B-52 bombefly forulykker i luften og dropper to 24-megaton atombomber. Den ene daler i sikkerhed i en faldskærm. Den anden lander på vandfyldt mark i North Carolina og menes aldrig at være fundet. Tre af flyets otte mands besætning omkommer.
1972: En japansk soldat som har gemt sig i Guams jungle siden 2. verdenskrig bliver fundet.

Sol op 08.19 sol ned 16.27

CO-SØFART KALENDER

Henrik Mikkelsen – medsejlads ”Pearl Seaways” København-Oslo

13.00 Møde Dansk Metal vedr. kontingenter og a-kasser
              Ole Philipsen, Corlis Hansen, Susanne Holmblad

FRA MEDIER

Pirateri
Forhandlinger om frigivelse af besætningen fra "Shipcraft"
Rederiet Shipcraft meddeleler nu i en sparsom pressemeddelelse at forhandlinger er indledt med de pirater som tilbageholder besætningen. De seks besætningsmedlemmer, heraf fire filippinere og to danskere, blev bortført d. 12. januar. Rederiet meddeler at besætningsmedlemmerne har det godt og behandles godt af piraterne. Rederiet er i "regelmæssig" kontakt med piraterne og "Det har fortsat vores højeste prioritet at få frigivet besætningen så hurtigt som muligt. Vi er ikke i stand til at komme med detaljerede oplysninger om forhandlingerne."
Avisen.dk, 21/1 17.51, http://avisen.dk/nu-forhandles-loesesum-med-pirater_140404.aspx

FILDAN må henvende sig til de filippinske myndigheder
Den filippinske faglige organisation FILDAN har krævet oplysninger gennem det danske udenrigsministerium om situationen for de fire filippinske gidsler fra "Leopard". Udenrigsministeriet har nu svaret at organisationen må kontakte de filippinske myndigheder, fordi udenrigsministeriet er i løbende kontakt med den filippinske ambassade i Norge hvorfra oplysninger videresendes til Filippinerne. Samtidig understreges at der af hensyn til besætningen og de pårørende ikke er yderligere oplysninger at videreformidle.
3F-nyheder, 22/1 11.45, http://forsiden.3f.dk/article/20110122/NYHEDER/110129988/2140/NYHEDER

Dansk firma piratsikrer skibe
I Frederikshavn har virksomheden Vestergaard Marine Service specialiseret sig i at piratsikre skibe. Der er mange metoder herunder skudsikre plader der sikrer afblænding af vinduer, aflåselige etageadskillelser, gitterluger ved huller, montering af rør med dyser omkring rælingen til udsprøjtning af 80 grader varmt vand mv
Søfartens Ledere, 21/1, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=1d534a80-cc4c-4402-8882-04b3b071a12d

Debriefing
Opfølgende krisehjælp til alle besætningsmedlemmer er en vigtig del af af arbejdsgiverens ansvar efter et piratangreb, påpeger Jens Petersen som er sikkerhedskonsulent ved Guardian. Debriefing er både dyr og vanskelig når besætningsmedlemmerne kommer fra mange dele af verden, men en naturlig del af arbejdsgiverens overordnede ansvar.
Søfartens Ledere, 21/1, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=103faa01-cf1a-488a-ba98-01dfa62e37e6

Dansk Folkeparti vil have flåden i krig mod piraterne
Søren Espersen er ovenud tilfreds med den seneste sydkoreanske indsats hvor otte pirater blev dræbt og 21 gidsler befriet. Han mener det danske søværn bør lade sig inspirere og sætte hårdt mod hårdt hvis pirat-fænomenet skal bringes til standsning.
Fyens.dk/ritzau, 22/1 09.13, http://www.fyens.dk/article/1772920:Indland-Fyn--DF--Skyd-mod-piraterne

Rederne vil diskutere bevæbning af danske skibe
Torsdag mødes danske redere til et møde om pirat-truslen, og ifølge vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, presser medlemmerne på for at få åbnet for en væbnet beskyttelse af danske skibe. Rederne vil også forholde sig til om man vil bede det internationale samfund om "at tage fløjshandskerne af". Når rederiforeningen er tøvende, er det fordi konsekvenserne er uoverskuelige og man hellere så konfrontationen ske mellem politi og de kriminelle.

Man kan ikke vide hvordan piraterne vil reagere hvis nogen bliver skudt siger Jan Fritz Hansen, som ikke umiddelbart mener den sydkoreanske løsningsmodel er den rette vej. Rederiforeningen vil nu sætte gang i debatten om opbygning af en kystvagt langs Somalia, fordi det er en nødvendighed. Man tænker f.eks. i oprettelse af et flådeakademi til uddannelse af kystvagtpersonale hvor den danske marine måske også kunne bidrage.
Politiken, 22/1 10.04, http://politiken.dk/erhverv/ECE1173676/redere-vil-diskutere-bevaebning-paa-danske-skibe/

Politiindsats skal gøre livet umuligt for sørøverne
Direktør i Søfartens Ledere, Fritz Ganzhorn, mener kun sørøverne vurderer chancerne for succes når de angriber et skib. Nationaliteten er de ligeglade med og Ganzhorn tvivler på, at f.eks. den sydkoreanske seneste indsats til befrielse af gidsler, fremover vil frede sydkoreanske skibe. Ganzhorn sætter sin lid til at internationale love og regler kan bane vej for, at sørøverne kan standses med en politimæssig indsats, mens militære løsninger på gidselsituationer medfører at det bliver kamp mellem soldater og pirater, "Hvis man forsøger at bekæmpe dem som om det var krig, så er der en masse søfolk, der ikke ønsker at sejle mere". I stedet bør der lægges en jernring omkring Somalia.
Politiken, 22/1, 22/1 09.29, http://politiken.dk/erhverv/ECE1173192/politi-indsats-skal-stoppe-soeroeverne/

Videoafhøringen
Onsdag og torsdag blev seks somaliere afhørt fra deres celle på "Esbern Snare". Somalierne nægter at have forsøgt kapring af et skib. De seks blev pågrebet før nytår og fængslet in absentia på "Esbern Snare" på et retsmøde i København, mistænkt for at ville kapre et dansk skib. Sigtelserne er baseret på at de nærmede sig skibet på vanlig kapringsvis, at de ikke havde fiskeredskaber ombord, og at de smed ting i vandet umiddelbart før de blev pågrebet.
Politiken, 21/1 13.18, http://politiken.dk/indland/ECE1173444/danmark-gennemfoerer-anderledes-afhoering-af-soeroever-sigtede/

Penge til fængsel i Somaliland
Regeringen vil yde økonomisk støtte i form af 1,7 millioner kroner til renovering af et fængsel i Somaliland, hvor dømte pirater kan sættes bag tremmer. Beslutningen er truffet forud for offentliggørelsen af en FN-rapport, som peger på behov for opbygning af rets- og fængselssektor i Somalia som centralt element i indsatsen mod pirateriet. I regionen har Kenya og Seychellerne indvilget i at modtage og dømme pirater, men Kenya har reelt frabedt sig overførsel af flere.
Epn.dk/ritzau, 22/1 07.16, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2314017.ece

Divergerende opfattelse om bevæbning af skibene
På torsdag skal det diskuteres i Danmarks Rederiforening, om man mener bevæbnede vagter på danske skibe er en god ide i risikoområderne. Der er imidlertid uenighed i branchen. Fritz Ganzhorn, sekretariatschef hos Søfartens Ledere, og Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening, mener nu muligheden helt nøgternt bør overvejes. Vicedirektør i Mærsk Line, Søren Andersen, mener modsat at muligheden skal afvises. Bevæbning vil føre til uoverskuelig eskalering. Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening, er ikke på linie med Mærsk. Han har i medierne udtalt sig til støtte for bevæbning af visse skibe, fordi situationen allerede er eskaleret.
Danmarks Radio, 22/1 18.50, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/01/22/174527.htm

Oversigt piratangreb på danske skibe
Oversigt over kapringer og kapringsforsøg.
Business.dk, 23/1 19.23, http://www.business.dk/transport/her-er-piratangrebene-paa-danske-skibe

Krigsskibe tættere på Somalias kyst
Ifølge Danmarks Rederiforening er en af de muligheder som vil blive drøftet på en konference på torsdag, at krigsskibene sejler nærmere til Somalias kyst med henblik på at standse sørøverne i at sejle ud. Det kunne bruges som en overgangsordning indtil en egentlig kystsikring var på plads siger vicedirektør Jan Fritz Hansen. En FN-resolution giver allerede tilladelse til sejlads indil 12 sømil fra den somaliske kyst og tilladelse til at gå i land og destruere pirat-lagre og baser.
Business.dk/ritzau, 23/1 15.49, http://www.business.dk/transport/rederier-overvejer-krigsskibe-naer-pirater

Forsvarsministeren
I en skriftlig kommentar til ritzau skriver Gitte Lillelund Bech, læst på og mellem linierne, at de danske rederier ikke skal forvente opbakning til en tættere patruljering ved den somaliske kyst. ”Dog gør områdets størrelse, antallet af skibe og fly til rådighed og piraternes løbende tilpasning i forhold til den internationale indsats, at vi bliver nød til at være fleksible i vores opgaveløsning, så der ikke alene patruljeres langs Somalias kyst”, skriver ministeren.
Maritime Danmark/stiften.dk, 24/1 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9912

Studehandlen om frigivelsen af CEC "Future"

Direktør Per Gullestrup fortæller historien om forhandlingsforløbet med piraterne som startede med et krav på 7 millioner dollar og som endte med en løsesum på 1,7 millioner dollar.
Politiken, 23/1 19.57, http://politiken.dk/indland/ECE1175019/reder-efter-kapring-han-sagde-goddag-mit-navn-er-mr-ali-jeg-vil-have-7-mio-dollar/

Stena Bulk og Weco går sammen til Stena Weco
Svenske Stena Bulk og danske Weco samler deres flåder af MR-produkttankere i et nyt fælles rederi Stena Weco. Weco er en del af Dannebrog-gruppen og har 15 skibe som er specialiserede i transport af palmeolie, spiselige olier og kaustisk soda. Fra starten vil det nye rederi råde over en sammenlagt flåde på 30 skibe.
Maritime Danmark/Stena, 22/1 10.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9907

Tyrkiet angriber israelsk rapport om angreb på nødhjælpsskib
I maj i fjor blev en fredsflåde med nødhjælp til Gaza angrebet af det israelske militær. En israelsk rapport om hændelsen, hvor ni tyrkere blev dræbt, konkluderer nu at angrebet var lovligt i henhold til folkeretten. Den tyrkiske regering er "forfærdet og oprørt" over rapporten. En tilsvarende tyrkisk undersøgelse konkluderede at angrebet var et brud på folkeretten.
Politiken/ritzau, 23/1 20.33, http://politiken.dk/udland/ECE1175171/tyrkiet-angriber-israelsk-rapport-om-angrebet-gaza-skib/

DFDS update
Lukker ikke helt i Irland
13. januar blev lukningen af passager- og fragtruterne Dublin-Birkenhead og Dublin-Heysham annonceret. Det har fået mange til at tro at DFDS lukkede helt ned i Irland, og det er ikke tilfældet. Det irske marked er og vil fortsat være vigtigt for rederiet, og lukningen af ro-ro-ruterne påvirker på ingen måder containertransporter og intermodale dør-ruter mellem Irland og Kontinentet/Skandinavien/England/Spanien.
DFDS update, 21/1

Royal Arctic Line justerer fragtrater og indfører investeringsbidrag
Fragtraterne er i perioden 2002-2010 holdt i ro og tilpasning sket gennem trimning af organisationen og selskabets omkostninger . Den seneste prisudvikling medfører at raterne fra 1. februar 2011 hæves med 1,5%.

Investeringsbidraget er vedtaget med Finansloven for 2011 og er et alternativ til at hæve tilskudsbeløbet i den servicekontrakt, som Grønlands Selvstyre betaler for at få udført opgaver med at fragte gods til bygderne. Investeringsbidraget indføres fra 1. februar 2011 og er på 3,1% på al fragt der sendes med Royal Arctic Bygdeservice og Royal Arctic Line.
RAL, 21/1, http://www.ral.dk/index.php?option=com_content&view=category&layout=blog&id=1&Itemid=178&lang=da

Mærsk lancerer i stilhed whistleblower-ordning
I lighed med andre store danske selskaber har Mærsk efter et års forarbejde i stilhed sendt et whistleblower-system i luften. Systemet er lanceret få uger efter at Mærsk-ansatte anonymt har oplyst medierne om ulovligheder, i forbindelse med selskabets miljørapportering fra Nordsøen. Whistleblower-systemet lanceres fordi Mærsk ønsker at løse egne problemer internt. Når det har taget så lang tid at få systemet lanceret, skyldes det at medarbejdere i alle de lande hvor Mærsk er repræsenteret, skulle have mulighed for at rapportere ind på 40 forskellige sprog. Systemet blev godkendt i august og har nu været i luften i 14 dage. Der er foreløbig kun indløbet få rapporter og Mærsk ønsker ikke at kommentere indholdet af disse.
Business.dk, 24/1 06.22, http://www.business.dk/transport/maersk-hopper-med-paa-whistleblower-boelgen

Titanic-udstilling i Tivoli
10. april er det 99 år siden at ”Titanic” sejlede ud på sin jomfrurejse med 2.207 passagerer hvoraf kun 712 overlevede. Der var 12 danskere ombord og af disse overlevede to. På Tivoli-udstillingen, som åbner 10. april, udstilles genskabte suiter, originale effekter samt breve fra de omkomne.
Berlingske Tidende, 24/1 07.50, http://www.berlingske.dk/danmark/tag-en-tur-med-titanic-i-tivoli

Søværnet overtager patruljefartøj fra Marinehjemmeværnet
Det er flere gange tidligere sket at Marinehjemmeværnet har overtaget fartøjer fra Søværnet i takt med overførsel af opgaver, men det er første gang trafikken er gået den anden vej. Fartøjet som overdrages er MHV "90 Bopa", der nu skifter navn til "Y 343 Lunden". Skibet erstatter et ældre fartøj som Søværnets Våbenkursus anvender i forbindelse med uddannelser som slæbe- og bugserfartøj af skydemål.
Maritime Danmark/Marinehjemmeværnet, 21/1 15.49, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9902

Ønsketænkning med direkte forbindelse mellem Samsø og Århus
På et folkemøde med kommunalbestyrelsen i Nordby erklærede borgmesteren, at en direkte færgeforbindelse til Århus ville hjælpe øen rigtig meget, men set i pengekiste og krystalkugle må det forblive som ønsketænkning, medmindre der tages et kommercielt initiativ. Mødelederen Ruth Lange efterlyste et visionært færgeprojekt med en lavenergi-færge til energi-øen. En perspektivering som burde kunne tiltrække finansiering.
SamsøPosten, 22/1

Skibes stabilitet på IMO-dagsorden
Der har netop været afholdt møde i IMO’s underkomité for stabilitet, lastelinier og fiskeskibes stabilitet. Ved mødet var der fokus på arbejdet med internationale regler for bedre stabilitet på skibe. Følgende emner blev diskuteret:
* Næste generation af den intakte stabilitetskode
* Nye regler for at skabe bedre sikkerhed ombord på fiskeskibe
* Vandtætte døre
* Rekvision af lækstabilitet, SOLAS 2009.
Søfartsstyrelsen, 21/1, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/SkibesstabilitetpådagsordeneniIMO.aspx

Søulykkesrapport
Søfartsstyrelsens Opklaringenhed har udsendt rapport om drukneulykke fra fiskeskibet ”Ross-Dane” i Nordsøen under garnfiskeri. Skipperen faldt under fiskeri overbord og druknede. Den omkomne blev fundet ved en efterfølgende rednings- og eftersøgningsaktion.

”Ross Dane” er et enmandsbetjent fiskefartøj og ulykken skete sidst på natten d. 31/10-2010. Da der først på eftermiddagen ikke kunne skabes kontakt til skipperen blev eftersøgningsaktionen iværksat. Opklaringsenheden vurderer at skipperen er faldet overbord på det sted hvor lønningen er lavest, i forsøg på at rede garn ud eller kappe dem. Manglende brug af sikkerhedsvest har forringet chancerne for overlevelse. Det vurderes at skipperen har forsøgt at komme tilbage ombord men at det ikke er lykkedes i mangel af anordning til at entre skibet. Opklaringsenheden konstaterer afslutningsvis, at en undtagelse i en bekendtgørelse medfører, at personer uden sikkerhedskursus kan udføre arbejde ombord i fiskefartøjer, og opfordrer til at genoverveje reglerne.
Søfartsstyrelsen, 20/1, http://www.soefartsstyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Publikationer/Ulykker%20til%20søs/OKE%20Rapporter/Fiskeskib/Arbejdsulykker/2010/ROSS_DANE_311020102.pdf

Udbud af analyse for brug af flydende naturgas i nærskibsfarten
Søfartsstyrelsen åbner på vegne af partnere for udbud af en analyse med sigte på at få udarbejdet et strategisk grundlag for en LNG-infrastruktur i Nordeuropa.
Søfartsstyrelsen, 21/1, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/Udbudanalyse.aspx

"Jutlandia" til Korea
Søndag var det 60 år siden det danske hospitalsskib "Jutlandia" sejlede til krigen i Sydkorea.
14 billeder i en billedserie.
Århus Stiftstidende, 22/1, http://stiften.dk/foto/60-aar-siden-jutlandia-i-krig-i-korea

3F og Avisen.dk går i formaliseret samarbejde
3F er i gang med en sparerunde på 130 millioner kroner, og det betyder bl.a. mange fyringer. På den journalistiske front har foreløbig 5 ud af 18 journalister sagt ja til en frivillig fratrædelsesordning. Planen er at udvikle Fagbladet 3F til udelukkende at være et medie på nettet, og i samme forbindelse etablere et formaliseret samarbejde med Avisen.dk (Avisen.dk er i forvejen et LO-støttet netinitiativ som er tænkt som en afløser for det hedengangne Aktuelt).
Berlingske Tidende/ritzau, 21/1 15.04, http://www.berlingske.dk/danmark/3f-og-avisen.dk-gaar-sammen-0

FOA truer med konflikt
Overenskomstforhandlinger på det offentlige område brød sent fredag sammen. Det er især senior-fridage og forhold vedrørende tillidsrepræsentanterne som skiller parterne. Formand for FOA, Dennis Kristensen, mener det er temmelig bekymrende parterne ikke kan blive enige om noget som helst i forhold til forhandlingsplanen. FOA ønsker at gøre en senior-ordning permanent, på grund af den store usikkerhed om efterløn- og pensionsalder. Ordningen stammer fra 2008 og giver regionernes ansatte over 60 år to årlige ekstra feriedage.
Politiken, 22/1 15.46, http://politiken.dk/erhverv/ECE1174515/overenskomstforhandlinger-foa-truer-med-konflikt/

Statsministeren tilsyneladende ligeglad med LO-uenighed i Vækstforum
"Danmark står over for nogle alvorlige udfordringer. Dem kan vi ikke få til at forsvinde ved at lade som om, at vi har en eller anden falsk enighed, hvis vi ikke har det", udtaler Lars Løkke Rasmussen. Samtidig roser statsministeren LO og Dansk Metal for at blive ved forhandlingsbordet trods den erklærede uenighed.
Avisen.dk, 21/1 18.40, http://avisen.dk/loekke-bagatalliserer-lo-afvisning_140405.aspx

Odense Universitetshospital massefyrer
Det har givet chockstemning på hospitalet at en tidligere bebudet fyringsrunde som skulle omfatte 400 ansatte, nu er hævet til at omfatte 700 ansatte yderligere. Der gås primært efter social- og sundhedsassistenterne som er den gruppe som står patienterne nærmest, udtaler FOS’s formand for social- og sundhedssektoren.
Avisen.dk, 21/1 11.52, http://avisen.dk/fyreseddel-til-op-mod-700-sygepassere-i-chok_140371.aspx

Ungdomsledigheden i Europa
Danmark har den niendelaveste ungdomsledighed i EU. Ledigheden blandt unge på mellem 15 og 24 år er 14,8% af arbejdsstyrken. Danmark ligger dermed et stykke under EU-gennemsnittet på 20,5%. Den laveste ungdomsledighed har Nederlandene med 8,3%, derefter kommer Østrig med 9,6% og Malta med 10%. Højest er ungdomsledigheden i Spanien med 40,7%, Litauen med 35,5% og Slovakiet med 34,3%. Tallene relaterer fra interviewbaseret europæisk undersøgelse i tredje kvartal af 2010.
Danmarks Statistik, 21/1, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR030.pdf

Administrativ indberetnings-lettelse for arbejdsgiverne
Fra i dag kan arbejdsgiverne spare tid med en ny digital indberetningsløsning på virk.dk, ved indberetning af oplysninger om tidligere udenlandske arbejdstagere, som kan få brug for sociale ydelser hvis de bliver arbejdsløse i et andet EU-land.
Beskæftigelsesministeriet, 21/1, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2011/01/Administrativ%20lettelse%20til%20arbejdsgivere.aspx

Ugebrevet A4 nr. 3
Indhold:
* Seniorer uden efterløn udfordrer cheferne
* Underskud kommer bag på kommunerne
* Uventede udgifter og nye regler belaster også kommunale budgetter
* Landbruget tildeler sig selv en halv milliard skattekroner
* Mafiaen infiltrerer vindmølleindustrien
* Fremtidens ældre bliver både slidte og ”fitte”
* Eksperter uenige om potentiale i ældre-boom
* S-SF vil indføre kønskvoter i erhvervslivet
* Et seniorliv med nuancer
* Bagsiden øser ud af ideerne
* Lene Espersen undlod at pleje baglandet
LO, 24/1, http://www.ugebreveta4.dk/

Konjunktur og arbejdsmarked uge 4
Indhold:
* De offentligt ansatte er ældre end de privatansatte
* Danske forbrugere er mere optimistiske
* Fald i husholdningernes og erhvervenes køb af personbiler i december 2010
* Stigning i antallet af nyopslåede stillinger i december 2010
* Den danske inflation over gennemsnittet for EU27
Beskæftigelsesministeriet, 24/1, http://www.bm.dk/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/Arkiv/2011/01/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked%20uge%204%202011.aspx

BALTIC DRY INDEX
1.370 (-23) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 21/1, http://www.dryships.com/pages/report.asp

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 566,40 DKK
100 Euro = 758,38 DKK

Danske Bank, 24/1, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

OleS
 

THORA LUND

077-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1