Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 25/11
Tor 25/11-2010 10.00

Dagens navn Katarinas dag - efter en kvinde fra Alexandria, som lod sig vie som Kristi brud. Katarina indgår i Hjørrings byvåben.
Surinam har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra Holland i 1975.
2009: Folketingets Øl Laug bliver stiftet med det formål at "fremme kendskabet til og nydelse af øl af høj kvalitet".
2003: Navnet på Københavns kommende opera på Dokøen bliver afsløret: Operaen - København.
1995: Ved en folkeafstemning i Irland bliver det med knebent flertal vedtaget at tillade skilsmisser. 
1992: Tjekkoslovakiets parlament vedtager fra nytår 1993 at dele landet i to separate republikker, Tjekkiet og Slovakiet. 
1963: USA's præsident John F. Kennedy bliver begravet på Arlington Nationalkirkegård, tre dage efter han blev skudt. 
Solopgang: 08:05 Solnedgang: 15:59


CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - Møde FOA
John Ibsen - Voldgiftsmand - Møde FOA
Ole Strandberg - Fagblad hjemme
Christian Petersen - Ferie

FRA MEDIER

Pirateri
Live Piracy Report
24.11.2010: 1110 UTC: Posn: 14:44.5N – 065:59.7E, around 690nm ESE of Salalah, (Off Somalia).
5 pirater bevæbnet med automatiske våben i et skiff jagtede og beskød en bulkcarrier. Antipiratmanøvrer forhindrede piraterne i at boarde. Mandskab og skib er i sikkerhed.

24.11.2010: 0301 UTC: Posn: 15:09N – 067:05E around 750nm east of Salalah, (Off Somalia).
6 pirater med automatiske våben og PRG i et skiff jagtede og beskød en kemikaltanker. Antipiratmanøvrer forhindrede piraternes angrebsforsøg. Crew og tanker er i sikkerhed.
Icc-ccs.org, 25/11, http://www.icc-ccs.org/index.php?option=com_fabrik&view=table&tableid=534&calculations=0&Itemid=82

Mærskskib jog sørøvere på jagt med lydkanon
'Maersk Alabama' som sidste år blev angrebet af pirater, blev sidst i september i år igen forsøgt kapret. Sikkerhedsmandskabet om bord rettede en lydkanon, Long Range Acoustic Device (LRAD), mod de indtrængende, som opgav forehavendet og stak af.
Politiken, 23/11 11:51, http://politiken.dk/udland/ECE1123255/maerskskib-jog-soeroevere-paa-flugt-med-lydkanon/

Afværgede piratangreb og bortsprængte fartøj 
Under sin patrulje i Aden Bugten modtog 'Esbern Snare' melding om et piratangreb på det norske handelsskib 'Carmencita'. Meldingen lød på angreb med to piratfartøjer og beskydning med både håndvåben og en granatkaster. 'Esbern Snare' sendte straks sin helikopter til undsætning, hvorefter de angribende piratfartøjer søgte tilflugt ved et nærliggende piratmoderskib. 'Esbern Snare' valgte, at fjerne det piratfartøj, som moderskibet havde taget på slæb og efterfølgende blev piratfartøjet bortsprængt.
Forsvaret.dk, 24/11, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt

Mærsk
Olieeventyr i Angola
Angola kan blive et stort olieeventyr, og den danske off-shore-industri er klar. Det står klart efter en charmeoffensiv fra den angolanske regering, der i denne uge besøgte Danmark. Der bliver i øjeblikket produceret omkring 2 mio. tønder olie om dagen i Angola, og det tal kan meget vel blive højere, viser flere boringer hos Mærsk Olie & Gas.
Borsen.dk, 07:11, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/196250/danske_virksomheder_paa_olieeventyr_i_angola.html

Gældsplaget rival tæt på løsning
Det franske containerrederi CMA CGM er tæt på at nå til enighed med Yildirim, om at tyrkerne skal hjælpe rederiet ud af dets finansielle krise. Det sker ved at Yildirim skal skylde 500 mio. dollar i CMA CGM mod at få en aktiepost på 20%.
CMA CGM er verdens tredjestørste containerrederi målt på markedsandel.
Epn.dk, 25/11 07:58, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2256939.ece

Lagkage med efterdønninger
En mail fra ledelsen i Maersk Line til alle containerskibe, hvor man takker de søfarende for en god indsats og opfordrede alle på skibene til at spise lagkage den 19. november 2010, fik bægeret til at flyde over hos de søfarende officerer.
Søfartens Ledere har efterfølgende modtaget en strøm af kopier af e-mails, som er gået fra skibsledelserne til rederiet og karakteristisk for disse er, at der set fra de søfarendes synspunkt, ikke er noget at fejre. Bedst illustreret ved, at A.P. Møller ­ Mærsk i efteråret 2009 pressede en frivillig fratrædelsesrunde igennem overfor 150 danske officerer.
Sofartensledere.dk, 24/11, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?

Danmark presser på for klimaløsninger i IMO
Danmark har netop anmodet FN’s søfartsorganisation (IMO) om at rundsende ændringer til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL).
Anmodningen til IMO’s generalsekretær er ud over Danmark fremsendt af Australien, Belgien, Canada, Japan, Liberia, Norge, Storbritannien og Tyskland og skal bidrage til at reducere nye skibes CO2-udslip.
Sofartsstyrelsen.dk, 24/11, http://www.sofartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/Danmarkpresserp%C3%A5forklimal%C3%B8sningeriIMO.aspx

Søfolk vil bruge skib som løncheck
De indiske sømænd, der er endt i Odense Havn på skibet Lesse, har fortsat ikke fået den løn, de har til gode fra deres danske rederi Baltic Dredging. Det får ITF (Det Internationale Transportforbund) til at tage arrest i skibet Lesse. Det betyder, at de ialt 14 sømænd kan få deres tilgodehavende på over 300.000 kroner via et salg af skibet. Arrest i et skib er sidste udvej. I Svendborg på Fyn ligger allerede et skib, der bliver brugt som løn-seddel på den måde.
Det er coasteren Lis Weber, der skal sælges på auktion 16. december.
3f.dk 24/11 http://forsiden.3f.dk/article/20101124/NYHEDER/101129954/2140/NYHEDER

Sarfaq Ittuk på farten igen fredag
Kystpassagerskibet Sarfaq Ittuk som natten til tirsdag gik på grund ud for Maniitsoq er kommet fri ved egen og tidevandets hjælp og er ankommet til Nuuk. Passagererne er fløjet til deres destinationer med Greenland Air og skibet forventes på farten igen fredag.
Sermitsiaq, 24/11 07:05, http://sermitsiaq.ag/indland/article134774.ece

Historisk ballede om færgenavn
Danske Færger modtager massiv kritik, efter at rederiet har valgt at opkalde en ny hurtigfærge mellem Rønne og Ystad efter landsforræderen Corfitz Ulfeldts hustru, Leonora Christina. Ifølge kritikere er det udtryk for historieløshed, uvidenhed og respektløshed over for bornholmerne. Formanden for Danske Færger, Per Gullestrup, siger,at der ikke er planer om at ændre navnet, og at Leonora Christina i rederiets øjne ikke var en landsforræder.
Berlingske.dk, 24/11 14:40, http://www.berlingske.dk/danmark/historisk-ballede-om-faergenavn

Lokaltv søger efterkommere til skibsforliste
TV 2/Bornholm søger efterkommere, der er i familie eller bekendte med passagerer og besætning, der befandt sig ombord på dampskibet 'Jarl', da det bornholmske skib gik ned og forsvandt med alle ombord, natten mellem den 4. og 5. marts 1890 under sin sejlads til København.
Tv2Bornholm, 25/11 08:48, http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=51317

Piratfisker står til kæmpebøde
Fiskerikontrollen har sendt den første af flere sager om ulovligt fiskeri i Kattegat videre til politiet. En fisker kan derfor se frem til en bøde på 100.000 kr. og en konfiskering, der svarer til værdien af fangsterne - formentlig 300.000-500.000 kr. Det sker, efter at Greenpeace tidligere på året "brød ind" på fiskekuttere og installerede GPS-sendere, som blev brugt til at dokumentere fiskeres færden i det område i Kattegat, hvor fiskeri er forbudt.
Dr.dk, 24/11 20:35, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/11/24/201348.htm

Storebælt skruer ned for lyset
Fremover er al overflødig belysning på Storebæltsbroen slukket mellem kl. 24 og 06 for at spare på el-regningen. Nødvendig belysning ved broen til skibe og bilister bibeholdes.
Avisen, 24/11 14:49, http://avisen.dk/storebaelt-skruer-ned-for-lyset_137508.aspx

To millioner skal forsørges i 2015 

Færre hænder skal give penge til flere hænder i de kommende år. Antallet af folkepensionister, studerende på SU, dagpengemodtagere osv. vokser i antal frem til 2015. I løbet af de næste fem år stiger antallet af personer på overførselsindkomst med 235.000. Det bringer det samlede antal op på over to millioner. Samtidig ventes den private beskæftigelse, der skal finansiere overførselsindkomsterne at falde med 74.000. 
Avisen.dk 24/11 13:28, http://avisen.dk/to-millioner-skal-forsoerges-i-2015_137502.aspx

Nyhedsbrev fra 3F

-Søfolk vil bruge skib som løncheck 
-Gennembrud for krav om praktikpladser    
-Bygherre siger stop for fupfirmaer    
-Planteskole skylder halv million for lønsnyd 
-Udenlandsk arbejdskraft lever livet farligt
Fagligt Fælles Forbund, 24/11 12:31, http://forsiden.3f.dk/

BALTIC DRY INDEX
2.213 (+ 14) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 17/11, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 548,54 DKK
100 Euro = 735,42 DKK
Danske Bank,18/11, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 46.180 (+ 490)
APM B-aktie: 47.300 (+ 450)
D/S Norden: 188,30 (+ 1,30)
Torm: 34,70 (- 0,30)
DFDS: 384,50 (+ 3,50)
Mols-Linien: 38,50 (- 0,50)
Børsen, 18/11, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html

(Barno/MohniJoy/Anja)

THORA LUND 

042-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Slår et ekstra slag for skibsmekaniker-uddannelsen i høringssvar

Omlægningen af uddannelserne til sætteskipper- og skibsfører, hvo ...

-Velfortjent IMO-pris til Birgit Sølling Olsen

-Det er mere end velfortjent, at Birgit Sølling Olsen modtager IM ...
bottom banner1