Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 25/2
Tor 25/2-2010 10.00

CO-SØFART KALENDER

Christian Petersen - morgen Københavns Universitet
11.00 - møde med tillidsrepræsentanter DFDS (AOP, CP, KØJ)

Henrik Mikkelsen - medsejlads "Crown of Scandinavia" - København-Oslo

FRA MEDIER m.v.

Pirateri
EU intensiverer kampen mod pirater
EU's forsvarsministre er blevet enige om at skrue op for indsatsen mod pirater i de kommende måneder. Det oplyses ikke mere konkret hvordan det skal ske.
Politiken, 24/2 23.27, http://politiken.dk/udland/article909929.ece

Skuld vil tegne forsikringer
Et af verdens største selskaber for maritime forsikringer, tilbyder nu forsikringer mod kidnapning og gidseltagning.
Maritime Danmark/Skuld, 24/2 14.17, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7223

IMB Live Piracy Report update
24/2 02.40 LT psn Vung Tau red, Vietnam
Tre røvere entrede en bulkcarrier på reden ved hjælp af reb og kroge. De forsøgte at bryde ind i storesrummet forskibs. Vagthavende på dækket observerede røverne og adviserede vagthavende officer som slog alarm og aktiverede skibssirenen. Røverne sprang overbord og forsvandt i en træbåd. Ingen beskadigede og intet stjålet.

19/2 05.30 UTC psn Grove red, Guyana
Tre røvere bevæbnede med knive entrede et fragtskib på reden. Røverne tog et besætningsmedlem til fange og truede ham med en kniv i nakken. De brød ind i forskibs storesrum og stjal skibsproviant hvorefter de låste besætningsmedlemmet inde i storesrummet og forsvandt. Havnemyndigheder informeret.
ICC Commercial Crime Services, 24/2, http://www.icc-ccs.org/index.php?option=com_fabrik&view=table&tableid=534&calculations=0&Itemid=82

Falklandsstriden
Argentina har bedt FN's generalsekretær om at skride ind i den igangværende strid mellem Argentina og Storbritannien. Argentina anmoder FN om at bede Storbritannien om at afstå fra yderligere ensidige skridt.
Politiken/ritzau, 24/2 23.23, http://politiken.dk/udland/article909974.ece

Radio Medical - årsrapport
Årsrapporten for 2009 er netop udsendt med tilhørende statistiske bilag. Radio Medical har i dag til huse hos Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, med en fast lægestab på 6 autoriserede danske special-/søfartslæger. I 2009 modtog 1.243 personer/søfarende rådgivning/behandling gennem tjenesten, svarende til 3,4 personer i døgnet. Den tidligere årlige stigning i kontaktantal er dermed stoppet, og det skønnes at aktiviteten har stabiliseret sig. Antallet af opkald fra passagerskibe har også været stigende gennem de seneste år, men skønnes også stabiliseret i 2009, hvor de udgjorde 25% af alle opkald.

Udover radiotjenesten har lægerne undervist kursister ved Center for Det Maritime Sundhedsvæsen og deltaget i forskning i tæt samarbejde med Syddansk Universitet.

Den 14. maj 2009 fik Radio Medical "Årets Søfartspris" uddelt af Danmarks Rederiforening.
Radio Medical
Direktør i Danmarks Rederiforening, Peter Bjerregaard i midten, ser til, mens næstformand
i rederiforeningens bestyrelse, Lars Vang Christensen, overrækker prisen til lederen af
Radio Medical, Søren Kristensen.

Beredskab for isbrydere skruet ned
Intet tyder på at isbryderne kommer i arbejde i år, fordi isen endnu ikke har generet skibsfarten i de åbne farvande. Både "Thorbjørn" og "Danbjørn" har derfor fået ændret beredskabsvarslet fra 24 til 48 timer. Der har ellers været masser af isbrydning i år, f.eks. i Limfjorden og Smålandsfarvandet hvor der regelmæssigt har været brug for indchartrede bugserbåde til isbrydning. I de pågældende områder er der stadig fastis i tykkelse mellem 10 og 50 centimeter.
SOK, 24/2 08.45, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/SøværnetnedsætterberedskabetforisbryderneiFrederikshavn.aspx

16-årig dømt for Scandlines-brand
En 16-årig psykisk syg ung mand er dømt for at have sat ild flere steder på Scandlines-færgen "Prins Richard" i maj sidste år. Han blev erklæret ikke-egnet til straf og anbringelse på psykiatrisk anstalt. Den 16-årige valgte at anke dommen.
Maritime Danmark/Folketidende, 24/2 10.19, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7221

Lettere at være samsing
Fra 22. marts indfører SamsøTrafikken en Trafikbizz Samsø. Med en trafikbizz bliver det unødvendigt at reservere plads og man skal blot møde op 10 minutter før afgang, hvorefter man er garanteret plads. Kortet giver samtidig adgang til fast lav pris beregnet pr. enkeltrejse, og som noget nyt indføres der enhedspris for ekstra personer i bilen. Ikke fastboende kan investere i en Trafikbizz Fritid og kunder med gulpladebiler i en Trafikbizz Erhverv.
SamsøTrafikken, 24/2, http://www.samsoetrafikken.dk/s1/Trafikbizztekst/400we.aspx

"Sagafjord" på folkeanparter
Fiskeskipper Erik Hansen har købt restaurantskibet "Sagafjord" for 15 millioner  kroner, og vil udlodde det på anparter af 1.000 kroner stykket. Kim Hansen drømmer om at få mere liv på havnen i Roskilde og flere aktiviteter på "Sagafjord".
Sn.dk, 24/2 15.58, http://www.sn.dk/artikel/47102:Roskilde--Fiskeskipper-vil-redde-Sagafjord

Verdens største solfangerskib stævner ud
I dag torsdag afsløres verdens største solcelle-katamaran på 30x16 meter i Tyskland. Skibet skal ud på en verdensomsejling på 40.000 kilometer som anslås til at vare 140 dage med en gennemsnitsfart på otte knob. Skibet kan klare sig i tre døgn uden sol.
Politiken, 24/2 12.00, http://politiken.dk/videnskab/article908864.ece

Første konfliktudskydelse
Forligsmand Asbjørn Jensen har brugt sin ret til at udskyde den varslede konflikt med 14 dage. Udskydelsen omhandler den konflikt som LO havde varslet til ikrafttrædelse 1. marts.
Avisen.dk, 24/2 14.16, http://avisen.dk/forligsmand-udskyder-konflikt_123276.aspx

Forhandlinger på transport- og byggeområder
Tirsdag og onsdag har der været forhandlet på de to områder. Der har været tale om tekniske forhandlinger uden de store forhandlingsudvalg har været indkaldt. Den store knast på de to områder er sikring mod social dumpning.
3F nyheder, 24/2 12.52, http://forsiden.3f.dk/article/20100224/NYHEDER/2240328/2140/NYHEDER

HK-Handel holder forhandlingspause til lørdag
Onsdag aften afbrød parterne på butiksområdet forhandlingerne og enedes om at fortsætte lørdag. Området beskæftiger op mod 200.000 ansatte.
Danmarks Radio, 24/2 04.40, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/02/25/043702.htm           

Arbejdskraftundersøgelse - 80.000 færre beskæftigede
Den seneste årsopgørelse viser at 2,7 millioner i alderen 15-64 år var i beskæftigelse i 2009. Det er 80.000 færre beskæftigede end året før. Antallet af delstidsansatte steg med 17.000 personer, mens antallet af heltidsansatte faldt med 98.000 personer.
Danmarks Statistik, 24/2, http://www.dst.dk/nytudg/15202

Stadig færre overenskomststridige arbejdsnedlæggelser
I 1990'erne var der i gennemsnit 1050 årlige strejker viser tal fra DA, mens tallet siden 2000 har været 622 i gennemsnit om året. I 2008 var der kun 282 af slagsen, og antallet i 2009 tegner til at nå et endnu lavere niveau. Professor Steen Scheuer fra Syddansk Universitet mener at lønmodtagerne er begyndt at frygte konsekvenserne af de ulovlige strejker, samtidig med at samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere er blevet forbedret.
Borsen.dk, 25/2 07.21, http://borsen.dk/karriere/nyhed/177471/

Jobcentrene skal vurdere de private aktører nøjere
En rapport udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen viser at jobcentrene ikke skeler meget til resultater, når de vælger hvilke private jobfirmaer de samarbejder med ved udliciteringer. Nu fortæller beskæftigelsesminister Inger Støjberg, at centrene skal vælge de aktører som er bedst til at få ledige i job. Der iværksættes nu nogle initiativer som skal presse jobcentrene til at lukke øjnene op, herunder bliver der udarbejdet en hitliste med oversigt over gode og dårlige aktører.
Beskæftigelsesministeriet, 24/2, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2010/02/Stoejberg%20Jobcentrene%20skal%20have%20mere%20fokus%20paa%20andre%20aktoerers%20resultater.aspx

Oprør i Politiforbundet
En gruppe betjente fra Vestegnen er så utilfredse med Politiforbundet at de ønsker at bryde ud og skifte fagforening, eller måske blot få udskiftet den siddende formand Peter Ibsen. Den aktuelle baggrund er voldsom utilfredshed med de arbejdsaftaler som blev indgået i forbindelse med klimatopmødet i december.
Avisen.dk, 24/2 14.09, http://avisen.dk/politioproer-breder-sig-nyt-forbund-paa-tale_123281.aspx

FRA FOLKETINGETS DAGSORDEN torsdag
9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 95:
Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge.
Af Lennart Damsbo-Andersen (S), Eigil Andersen (SF), Morten Østergaard (RV) og Line Barfod (EL) m.fl.
(Fremsættelse 17.12.2009. (Omtrykt)).

BALTIC DRY INDEX
2707 (-17) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 24/2, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 563,14 DKK
100 Euro = 757,30 DKK
Danske Bank, 25/2, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 41.030 (+70)
APM B-aktie: 43.100 (+190)
D/S Norden: 228,70 (+0,30)
D/S Torm: 58,50 (-0,50)
DFDS: 397,50 (-3,50)
Mols-Linien: 49,20 (-0,60)
Børsen, 25/2

(OleS)

THORA LUND

Image28852__fieldImage



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1