Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 25/3
Tor 25/3-2010 10.00

Dagen hedder "Marie Bebudelse" og i 1873 dør maleren Wilhelm Marstand i København.
Sol op 06.01 ned 18.29

CO-SØFART KALENDER

DSRF bestyrelsesmøde (AOP + KOJ)
Christian Petersen - formiddag Københavns Universitet
Henrik Mikkelsen - medsejlads "Crown of Scandinavia" Oslo-Kbhvn.

FRA MEDIER

Pirateri
For første gang antages det at en sikkerhedsvagt på et fragtskib har dræbt en pirat ud for Østafrika. En talsmand fra EU-flådeenhederne oplyser at en fregat tirsdag blev sendt til en position og pirater lokaliseret ved hjælp af en helikopter. Der blev fundet syv pirater hvoraf en var dræbt efter skud med en lille kaliber. De øvrige pirater blev taget i forvaring.
Statistik for 2009:
153 skibe bordet og 49 kapret på verdensplan. 84 skibe angrebet uden held og 120 skibe beskudt. 1.052 besætningsmedlemmer kidnappet, 68 såret og 8 dræbt.
Politiken, 24/3 10.34, http://politiken.dk/udland/article931646.ece

Mærsk
Vil sejle krisen agterud
I følge adm. direktør, Nils Smedegaard, er det slut med at tale om krise i A.P. Møller - Mærsk. De svære vilkår har stået på så længe, at man ikke kan blive ved med at tale om krise trods vanskelige markedsforhold, siger direktøren i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten. I forbindelse med det nyligt aflagte årsregnskab nævnte Mærsk-topchefen, at 2010 var begyndt overraskende godt med fornuftige afskibningsmængder, og det er fortsat realiteten, selv om han, i samme åndedræt, maner til en vis grad af besindighed. »Nogle gange løber euforien lidt af med både analytikere, konkurrenter og andre, fordi man skal sætte tallene i forhold til et utroligt dårligt år sidste år. Men det var lidt bedre end forventet og kom lidt mere pludseligt, end vi havde set. Derfor har der også været mangel på kapacitet, og det gør, at vi har haft nogle måneder, hvor mængderne har været fornuftige og raterne ligeså,« udtaler Smedegaard til Jyllands-Posten
JP.dk, 25/3 6:43, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2020921.ece

Containerfragtmarkedet er skrøbeligt
"Situationen er skrøbelig" sagde direktør i Maersk Line Hennie van Schoor på en konference i Singapore, skriver shippingavisen Lloyd's List. Han venter samtidig en marginal forbedring af markedet i år på 4 %, og understreger at containermarkedet balancerer på et knivsæg, og det er usikkert, hvad vej udviklingen går i år. Sidste år var 11%. af containerflåden lagt op og hvis 11 %. af kapaciteten fortsat ville stå parkeret, ville Maersk Line måske kunne se en vækst på 9 % vurderer direktøren over for Lloyd's List.
I mandags i Skt. Petersborg vurderede topchefen i Maersk Line, Eivind Kolding, at containerraterne er tæt på "break even", og at efterspørgslen efter containere vil stige 5 %. i år. Udtalelsen kom i et interview med Bloomberg News.
RB-Børsen, 25/3 8:24, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2021225.ece

Ærø coaster anholdt
I næsten en uge har coasteren Stella Maris været tilbageholdt i Miami i USA, fordi besætningen siger, at de ikke har fået løn i flere måneder, det skriver Fyns Amts Avis. Besætningen er derfor afmønstret skibet, som retten så har erklæret "anholdt".
Ifølge skibets ejer, skibsreder Jan Fabricius , Stella Shipping, skyldes balladen en tvist med skibets norske tekniske manager. Besætningen var ansat og skulle derfor også lønnes af den tekniske manager, men ifølge rederen begyndte uroen med, at den norske manager undlod at udbetale hyre, fordi manageren havde et tilgodehavende hos Stella Shipping.
"Det hele gik i hårdknude over alt i alt 27.000 dollars, men nu bliver regningen på 200.000 dollars i stedet, på grund af, at skibet nu har ligget stille så længe, ud over at der er kommet yderligere regninger til" siger en noget ærgerlig skibsreder i Marstal
Fyens.dk, 25/3 5:45, http://www.fyens.dk/article/1565011:AEroe--AEroe-coaster-anholdt

Scandlines-chef forlader stillingen
Koncernchefen Michael F. Hassing har valgt at forlade sin stilling som chef for rederiet Scandlines, som nu er på jagt efter en ny chef. Hassing som siden 2008 har været en væsentlig drivkraft i et reorganiseret rederi, har forladt stillingen til fordel for andet job. Indtil den nye chef er fundet overtager 49-årige Stefan Sanne fra Allianz Capital Partners jobbet.
Rederiet har netop fremlagt årsregnskab som viste omsætning på 3,8 milliarder kroner mod 4,3 milliarder året før, med et forbedret driftsresultat til 1,2 milliarder mod 1 milliard i 2008.
Epn.dk, 24/3 19.11, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2020791.ece

J. Lauritzen har aftalt stort lån
Angiveligt har rederiet indgået en låneaftale på omkring 945 millioner kroner med japanske Mitsubishi UFJ og franske Société Générate. Ingen ønsker at bekræfte eller kommentere oplysningerne.
Borsen.dk/Nyhedsbureauet Direkt, 24/3 12.36, http://borsen.dk/transport/nyhed/179505/

Åbent brev til Kommunalbestyrelsen på Samsø
En læser af SamsøPosten har i ti år været glad for at dele et hus på Samsø med sin søster. Læseren kommer fra Sjælland og søsteren fra Jylland, og det kostede det samme for dem begge at komme til øen. Men siden sidste år er priserne løbet helt rundt og takster og vilkår for ø-kort og frem og tilbage ændres igen og igen. Nu vil det koste læseren 4000-5000 kroner årligt at bruge huset som det er brugt hidtil, så nu er situationen at læseren har et hus som han ikke har råd til at besøge.
Kommunalbestyrelsen og færgeselskabet har vendt ryggen til dem fra Sjælland og de er åbenbart ikke velsete på øen. Læseren til gengæld vil overveje at vende ryggen til Samsø og finde et hus som ikke involverer et færgeselskab eller en kommunalbestyrelse som kun ønsker ægtepar fra Jylland som fritidssamsinger.
SamsøPosten, 24/3

Bornholmernes nye hurtigfærge skal være hunkøn
Efter en tradition om at opkalde bornholmerfærgerne efter berømte mænd, har NFS nu besluttet at den nye hurtigfærge skal hedde "Leonora Christina". Leonora blev rehabiliteret efter store trængsler hvorunder hun blandt andet sad fængslet i 20 år uden dom i Blåtårn efter to års tidligere fængsel mellem 1660-62. Hun blev rehabiliteret efter hendes erindringer blev fundet i 1868. Store danske forfattere som H.C. Andersen, Edvard Brandes og Johannes V. Jensen har lovprist hende som indbegrebet af dansk karakter, styrke, trofasthed og udholdenhed.
BHT, 24/3, http://www.bornholmstrafikken.dk/nyheder/76we.aspx?newsId=1785

Nye opgaver for "Absalon"
"Absalon" er sammen med resten af NATO's flådestyrke gruppe 1 sejlet videre fra antipiratoperationerne i Adenbugten til NATO-øvelsen Brilliant Mariner. Øvelsen er en af NATO's store øvelser som afholdes i danske og tyske farvande i midten af april.
Netop nu holder gruppen øvelse i Middelhavet for at samtræne det nyeste medlem, det tyske tankskib FGS "Spessart".
SOK, 24/3 14.26, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/internationalt/Pages/ABSALONpåvejmodnyeudfordringer.aspx

Reception for Peer Bøje Brandenburg
I dag er der reception for Peer Bøje Brandenburg hos Søfartens Ledere i Havnegade.  Peer Bøje har valgt at stoppe som formand efter 2 år på posten, og i bestyrelsen efter 15 år. Receptionen afholdes Havnegade 55 kl. 14-16.
Søfartens Ledere, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5

Kun en tåbe frygter ikke mobiltelefonen til søs
EU's prisloft for mobiltelefoni gælder hverken fly eller skibe, så det kan være rigtig pebret at ringe hjem fra mobiltelefonen over satellit. Afregningen kan koste op til 30 kroner i minuttet for taletid, og download af en almindelig sang til mobilen kan koste flere hundrede kroner. Flere færgeselskaber sælger netadgang uden at oplyse om priserne, som de mener mobilselskaberne må være ansvarlige for.
Business.dk, 24/3 08.05, http://www.business.dk/tech-mobil/mobiltelefon-til-soes-koster-kassen

Urafstemningen begynder lørdag - Dansk Metal
Fredag den 26. marts sender forligsmanden det endelige mæglingsforslag til urafstemning og lørdag modtager de første af  mere end 125.000 metal-medlemmer stemmesedler i deres postkasse.  Der kan stemmes på fire forskellige måder: brev, telefon, sms eller på danskmetal.dk.
Resultatet af hele afstemningen offentliggøres af forligsmanden tirsdag d. 20. april.
Dansk Metal. 24/3, http://www.danskmetal.dk/Nyheder%20og%20presse/Nyheder/2010/03%20marts/Urafstemning%20begynder%20loerdag.aspx

Også 3F og Dansk Metal udlover præmier for at afgive stemme - forargeligt?
Det er ikke kun HK som udlover præmier for at deltage i urafstemningen om mæglingsforslaget (en situation som LO's formand i går kaldte forargelig - formentlig fordi HK ønsker at trække flere nej-stemmer). Både 3F og Dansk Metal har udskrevet forskellige former for lotteri i forbindelse med afstemningen som også giver adgang til flotte præmiemuligheder (historien melder ikke noget om hvorvidt LO-formanden stadig er forarget).
Avisen.dk, 24/3 08.41, http://avisen.dk/dansk-metal-og-3f-i-praemiekampagne_124848.aspx

Tine Aurvig Huggenbergers pensionsstrid: Dommen falder i dag
Kl. 13.00 i dag falder byretsdommen om den tidligere næstformand i LO kan score mellem 6 og 8 millioner i pensionsbidrag fra LO. Sagen er anlagt af HK. Paradoksalt nok er der mere på spil for HK end for Tine Aurvig. Hvis hun vinder bliver hun vredet et par dage i mediemøllen og kan trække sig tilbage og slikke sår. Hvis hun taber har hun stadig en pæn pension fra LO og i øvrigt et nyt job.
For HK derimod er der meget på spil. Internt er der strid om hvem der skal betale regningen for sagen som har varet et par år. HK Privat eller hele HK? HK har satset stort på det seneste omkring 50%-reglen, også økonomisk. Og en tabt sag om Tine Aurvigs pensionskrav vil gøre et yderligere stort indhug i en slunken pengekasse. Flere har også hæftet sig ved at Tine Aurvig ikke opfyldte anciennitetskravet for medlemsskab da sagen blev rejst.
Også LO har meget på spil i sagen. Både økonomisk og prestigemæssigt. Efter dommen har parterne fire uger til at overveje anke.
Avisen.dk, 24/3 13.45, http://avisen.dk/dommens-dag-skal-hun-have-6-8-mio-kr-af-lo_124861.aspx

Efterbetaling til ledige på vej
Op mod 200 ledige kan nu se frem til en efterbetaling på enten 752 kroner eller det dobbelte.
Det drejer sig om de ledige, der kom i klemme, da flere erhvervsskoler måtte lukke på grund af snestorme i december og januar.
Når skolerne lukker på grund af sne, kan de kun få udbetalt uddannelsesydelse for én dag. Hvis skolen lukkede i 2 eller 3 dage, var der ingen penge for 2. dag og 3. dag. Det mente 3F's a-kasse var uacceptabelt, og kontaktede efterfølgende Socialdemokraternes gruppeformand Carsten Hansen, som rejste sagen over for Beskæftigelsesministeriet. Minister gav dispensationen som betyder, at a-kasserne nu  har lov til at udbetale uddannelsesydelse for snevejrsdagene. 752 kroner om dagen.
3f.dk, 24/3 13:12, http://forsiden.3f.dk/article/20100324/NYHEDER/100329978/2140/NYHEDER

Partshøring før stop at dagpenge
Beskæftigelsesministeren har fremsat lovforslag om at et a-kassemedlem eller en sygemeldt borger skal høres før dagpengene kan stoppes. Lovforslaget kommer fordi Folketingets Ombudsmand har kritiseret praksis hvorefter dagpengemodtagere får stoppet dagpengene fra den dag forseelsen konstateres. Efter de nye regler skal borgeren imidlertid betale eventuelle udbetalte ydelser tilbage hvis partshøringen bekræfter, at ydelserne er udbetalt med urette (så forskellen er i virkeligheden flere tvungne samtaler og journalskriverier).
Beskæftigelsesministeriet, 24/3, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Nyt%20fra%20BEM/Arkiv/2010/03/Partshoering%20foer%20ydelser%20stoppes.aspx

Nyt tilsyn med a-kassernes vejledning om jobsøgning
En granskning af praksis skal munde ud i en dialog med a-kasserne om "best practice" og måske et målrettet tilsyn med bestemte a-kasser. Projektet har fået navnet "Lær af sagen".
Beskæftigelsesministeriet, 24/3, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Nyt%20fra%20BEM/Arkiv/2010/03/Nyt%20tilsyn%20fokuserer%20paa%20a-kassernes%20vejledning%20af%20ledige%20i%20at%20soege%20job.aspx

BALTIC DRY INDEX
3243 (-37) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 24/3, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 545,00 DKK
100 Euro = 734,00 DKK
Danske Bank, 25/3, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 40.750 (-150)
APM B-aktie: 42.700 (-120)
D/S Norden: 238,80 (-0,70)
D/S Torm: 58,50 (+0,50)
DFDS: 399 (-1)
Mols-Linien: 57,50 (-0,50)
Børsen, 25/3

(OleS/Barno)

THORA LUND

Image29163__fieldImage



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1