Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 29/3
Man 29/3-2010 10.00

Dagens navn er” Jonas”. Treårskrigen indledtes i 1848 og i 1893 indførtes mellemeuropæisk tid ved lov i Danmark.
Solen op kl. 06.51 og ned kl. 19.44.

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen – reception Dansk Metal (formiddag)
Ole Philipsen og Christian Petersen – møde med DFDS TR
John Ibsen – ferie
Kirsten Østergaard - ferie

FRA MEDIER

Pirateri
Rederier donerer penge til Somalia
Danmarks Rederiforening går nye veje i kampen mod pirateriet og donerer nu mellem en og to millioner kroner til udviklingsprojekter i Somalia. Pengene er øremærket til Red Barnets uddannelses- og erhvervsprojekt for unge i Somaliland, som ligger i den nordlige del af landet. Ifølge vicedirektør i rederiforeningen Jan Fritz Hansen har man håndplukket Red Barnets projekt, netop fordi det tilbyder erhvervsmuligheder for unge somaliere. ”Vi vil gerne støtte nogle, som laver et godt og bæredygtigt udviklingsprojekt, som kan tilbyde folk en økonomi og nogle gode beskæftigelsesmuligheder,” siger Jan Fritz Hansen. Ifølge Danmarks Rederiforening har der været stor tilslutning til projektet i kredsen af danske rederier. Således har de fem store, A.P. Møller-Mærsk, J. Lauritzen, Torm, Clipper og Norden, alle bidraget med beløb foruden rederiforeningen selv.
Politiken, 28/3, http://www.shipowners.dk/presse/nyheder/27620.html

Sparerunderne fortsætter i Mærsk
Et nyt spareprogram med titlen: ”Accelerate to Win”, skal i løbet af 2010 lette Mærsk koncernens omkostninger med yderligere 500 millioner dollar. "Vi skærer ikke bare for at overleve, men for at blive mere konkurrencedygtige. Udover at komme med kreative, nye produkter og tjenester, er man hele tiden er nødt til at levere mere værdi for pengene til kunderne. Det er konkurrencens natur", siger Nils Smedegaard Andersen til medarbejderbladet Mærsk Post.

Topchefen roser i bladet Maersk Line for de initiativer containerrederiet har sat i gang, for at gøre rederiet rentabelt igen. "Jeg er imponeret over, hvad der er sket i Maersk Line, og nu skal vi se resultaterne slå igennem. 2010 vil blive endnu et krævende år, men jeg tror, at Maersk Line har potentiale til at lave en langt bedre indtjening per container end sine konkurrenter. Det betyder, at vi skal være i stand til at nå et rimeligt resultat, selv i de hårde betingelser som vi står over for i år", siger Nils Smedegaard Andersen.
Mærsk Post og Martime Danmark, 29/3, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7531

Mærsk-chefer køber optioner
Fire medlemmer af topledelsen i A.P. Møller-Mærsk købte fredag stort ind af aktieoptioner i selskabet. Sammenlagt købte de fire topchefer aktieoptioner for omkring 9 millioner kroner. Ifølge en meddelelse til Fondsbørsen har topchef Nils Smedegaard Andersen købt 306 B-aktie optioner på B-aktier til en kursværdi på 3,5 millioner kroner. Det svarer til 11.451 kroner pr. option. Kursen på den tilsvarende B-aktie ligger i dag på 42.710 kroner. Eivind Koldining, Søren Skou og Claus V. Hemmingsen har fået mulighed foor at købe halvt så mange optioner som deres chef, hvilket de har gjort. De har hver købt 153 optioner til en kursværdi på 1,8 millioner kroner.
Martime Danmark, 26/3, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7519

Ny Mærsk rute mellem USA og Vietnam
Maersk Line indsætter nu et stort skib med en kapacitet på over 9000 standardcontainere på en direkte rute til Vietnam fra den amerikanske vestkyst. Rederiet er det første til at indsætte så stort et skib fra USA til Vietnam. Skibet Mathilde Mærsk starter sin første sejlads på ruten onsdag den 12. maj.
Børsen Online,29/3, http://borsen.dk/transport/nyhed/179799/

Nye Scandlines færger på vej
Scandlines bygger nu to nye færger til Gedser-Rostock overfarten. De to færger, der sammen med nye havnefaciliteter koster 1,7 milliarder kroner, vil være klar til at blive sat ind i forsommeren 2012. "Vi ser store muligheder i at styrke aksen mellem København og Berlin - den direkte forbindelse til Øst- og Centraleuropa, som giver store kundefordele med hensyn til rejsetid og brændstoføkonomi. Vi vil derfor gøre vores yderste for at udvikle Gedser-Rostock ruten som en sand trafikmaskine inden Femern-broen står færdig." Det siger John Steen Mikkelsen, direktør i Scandlines. De to nye færger får plads til 460 personbiler eller 90 lastbiler hver, hvilket er en fordobling af den nuværende kapacitet. Samtidig bliver der plads til 1.500 passagerer mod 1.000 passagerer på de nuværende færger.
Maritime Danmark, 26/3, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7518

Dyr vinter for danske havne
Isvinteren har været dyr for de danske havne. Først og fremmest har man sammen med skibstrafikken betalt 20 millioner kroner til de tre store statsisbrydere, uagtet at disse heller ikke denne vinter kom i aktion. Dernæst har man brugt mellem 6 og 8 millioner kroner på selv at bryde is havnene. Havnene er for tiden i gang med at samle nøjagtige informationer omkring udgifterne.
Maritime Danmark 27/3 http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7525,

Dato for mulig storkonflikt: 25. april
Datoen for en eventuel storkonflikt står klar efter at forligsmand Asbjørn Jensen har fremlagt et forslag til nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Mæglingsforslaget omfatter cirka 600.000 lønmodtagere og indeholder moderate lønstigninger og et værn mod østarbejdere.

Dermed er det nu op medlemmerne i de faglige organisationer at stemme om forslaget. Resultatet af afstemningen bliver offentliggjort 20. april klokken 22. Skal storkonflikten bryde ud, kræver det, at et flertal blandt mindst 40 procent af de stemmeberettigede forkaster overenskomstresultatet. Sidste gang stemte 37 procent, og hvis stemmeprocenten er under 40, skal 25 procent af de stemmeberettigede stemme nej. Sker det, bliver Danmark ramt af strejker fra 25. april. LO og DA har sagt ja til forligsmandens forslag, men flere fagforeninger ønsker forslaget forkastet.
Politiken.dk, 26/3, http://politiken.dk/erhverv/article933999.ece

Nu under en million LO-medlemmer
Medlemskurven i LO-fagbevægelsen går hastigt den forkerte vej. Tilbage i 1996 toppede LO-fagbevægelsen med 1.331.917 kontingentbetalende medlemmer. Siden er det gået ned ad bakke, og nu viser helt nye tal over medlemsudviklingen i 2009, at den katastrofale tilbagegang fortsætter. Sidste år forsvandt næsten 34.000 kontingentbetalende medlemmer ud af LO-fagbevægelsen, og dermed er det samlede antal LO-medlemmer i dag 954.653.

Mere end 16.000 ufaglærte og lavtuddannede lønmodtagere meldte sig ud af 3F sidste år, og dermed blev Danmarks største fagforbund også det forbund, der mistede flest medlemmer. Men også HK, Dansk Metal, FOA, Træ-Industri-Byg samt Fødevareforbundet NNF har ondt i medlemstallet. Og der vil også være minus på medlemsstatistikken i LO de næste år, vurderer arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet professor Henning Jørgensen. ”Antallet af LO-medlemmer vil gradvist blive mindre de næste år. Hvor stor tilbagegangen bliver, afhænger meget af, hvor dygtige LO-forbundene bliver til at få en rekrutteringsstrategi ført ud i livet,” siger Henning Jørgensen.

Ifølge arbejdsmarkedsforskeren er der flere forklaringer på, at LO har tabt medlemmer, mens hovedorganisationerne FTF og AC har vundet medlemmer. Dels presser samfundsudviklingen de traditionelle LO-områder, fordi industriproduktionen går tilbage herhjemme. Rationaliseringer internt på danske virksomheder koster også LO-job, og det samme gør outsourcing til udlandet. Dertil kommer, at danskerne uddanner sig stadig mere, og dermed uddanner de sig ud af LO-forbundene. Men ifølge Henning Jørgensen er der ikke kun strukturelle forklaringer på medlemstilbagegangen i LO. Det handler også om, mange fagforbund har sovet for længe i timen. ”I dag drysser mange lønmodtagere ud af fagforeningerne, vælger fagforeningen helt fra eller går over til de gule og billige alternativer. LO skal meget mere alvorligt og aktivt gå ind i kampen for at få vendt den udvikling og mindske frafaldet, og derfor bliver det helt afgørende at gennemføre en rekrutteringsstrategi i de kommende år,” fastslår han.
LO Ugebrevet A4, 29/3, http://ugebreveta4.dk/2010/201012/Baggrundoganalyse/LO_paa_den_forkerte_side_af_millionen.aspx

BALTIC DRY INDEX
3098 (-79) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 26/3, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 571,25 DKK
100 Euro = 757,21 DKK
Danske Bank, 29/3, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 40.120 (-580)
APM B-aktie: 40.800 (-780)
D/S Norden: 238,90 (-5,30)
D/S Torm: 59 (0)
DFDS: 400 (+2)
Mols-Linien: 59 (+0,50)
Børsen, 29/3

(Christian P)

THORA LUND

Image29179__fieldImage



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Slår et ekstra slag for skibsmekaniker-uddannelsen i høringssvar

Omlægningen af uddannelserne til sætteskipper- og skibsfører, hvo ...

-Velfortjent IMO-pris til Birgit Sølling Olsen

-Det er mere end velfortjent, at Birgit Sølling Olsen modtager IM ...
bottom banner1