Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 3/12
Fre 3/12-2010 10.00

Dagen hedder Svend, muligvis efter en biskop af Roskilde, som døde under pilgrimsrejse til Det Hellige Land.
1576: Den danske hær slagtes i et blodigt slag med den svenske hær ved Lund. Næsten 9.000 soldater bliver dræbt.
1684: Forfatteren Ludvig Holberg fødes i Bergen.
1933: Christian den X taler i radioen som den første danske konge.
1967: Den sydafrikanske hjertekirurg Christian Barnard foretager historiens første hjertetransplantation. Patienten lever efterfølgende i 19 dage.
1984: Mindst 1700 omkommer og 20.000 skades efter udslip af cyanidgasser fra amerikansk insektfabrik ved Bopal i Indien.
1992: Verdens første sms-besked bliver sendt.
1997: En rapport fastslår at ”Estonia’s” forlis i 1994 skyldtes en defekt bovport.

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - ferie til 20/12
Christian Petersen – 10.00 skibsbesøg ”Pearl of Scandinavia”
Susanne Holmblad – sygemeldt til og med 10/12

FRA MEDIER           

Pirateri
Live Piracy Report update
2/12 08.01 UTC psn 09:22N 070:24.5W ca 160nm for Minicoy Island (udfor Somalia)
Et containerskib observerede to fiskebåde på radaren i en afstand af 8nm. Skibet iværksatte alle anti-pirat-foranstaltninger. Da fiskebådene var 4nm fra skibet sendte de en skiff afsted som nærmede sig i høj fart. Omkring 300 meter fra tankskibet blev piraterne observeret med at armere RPG’s og gøre sig klar til at beskyde skibet. På grund af tankskibets fart og undvigemanøvrer afbrød skiff'en angrebet og sejlede tilbage mod moderskibet uden at have affyret skud.
ICC Commercial Crime Services, 2/12, http://www.icc-ccs.org/index.php?option=com_fabrik&view=table&tableid=534&calculations=0&Itemid=82

Hollandsk coaster sejlet på grund - antageligt i fuldskab
Ved afsejlingen fra Rudkøbing torsdag formiddag sejlede en hollandsk coaster, "Little Jane", på grund. Flere havde observeret kaptajnens tilstand ved afsejlingen, og ifølge politiet var han efterfølgende plørefuld. Politiet er ved at undersøge om den anholdte kaptajn er identisk med en hollandsk kaptajn som i januar fik en bøde på 6.000 kroner, efter at være faldet i søvn ved roret på det samme skib. Dengang blev promillen målt til 1,09.
Nordjyske.dk, 2/12 13.08, http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/2/3733248/3/pl%F8refuld%20kaptajn%20sejler%20skib%20p%E5%20grund

To DFDS-ruter i Det Irske Hav er solgt til Stena Line
Stena Line har købt ruterne Birkenhead-Belfast og Heysham-Belfast for omkring 355 millioner danske kroner. Med i købet følger skibene "Lagan Seaways", "Mersey Seaways", "Scotia Seaways" og "Hibernia Seaways". Gennem de seneste 10 år har Stena Line investeret mere end 2 milliarder kroner i besejlingen af Det Irske Hav. Samtidig med overtagelsen af de to ruter fra DFDS, lukker Stena Line sin gamle rute Fleetwood-Larne.
Transportmagasinet, 2/12 14.45, http://www.transportmagasinet.dk/artikel/VisArtikel.aspx?SiteID=TM&Lopenr=101202002

Extra News DFDS – to ud af fire ruter solgt
Markedet i Det Irske Hav har været under markant pres de seneste par år med baggrund i stor overkapacitet og økonomisk depression. Konklusionerne fra analyse af markedet har nu ført til salg af DFDS Seaways Irish Sea Ferries Limited, herunder de to ruter, til Stena Line. Handelen inkluderer terminaler og agenturer i Belfast, Birkenhead og Heysham. Alle søfarende overføres til Stena Line på uændrede ansættelsesvilkår. Det meste af landpersonalet overgår ligeledes til Stena Line, mens Dublin terminalen og agenturet forbliver hos DFDS. Der er aftalt en overgangsperiode som kan være på mellem 6 uger og 6 måneder. Efter overgangsperioden vil DFDS etablere nye agenturer i Heysham og Birkenhead, hvor personale som er overført til Stena Line vil blive opmuntret til at søge de nye stillinger.
Niels Smedegaard, 2/12

Torm har indgået stor fragtaftale i Kina
Torsdag indgik Torm sin første store tørlastaftale med China Nickel Resources Company. Aftalen løber fra nytår og fem år frem, og inkluderer løbende fragt af 120 laster med kul og jernmalm fra Indonesien til Kina.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 2/12 17.51, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/196755/rederiet_torm_indgaar_stor_fragtaftale.html

Argentina truer Mærsk
Baggrunden er at Mærsk indirekte var involveret i den britiske olieefterforskning ved Falklandsøerne, ved bl.a. at slæbe en boreplatform frem til efterforskningsstedet. Oplysningerne om truslerne er kommet frem i forbindelse med Wikileaks seneste offentliggørelser af diplomatpost fra hele verden til USA. Truslerne består i at Argentina antages at overveje at forhindre Mærsk og andre selskaber i at operere i Argentinsk farvand. Mærsk håndterer 20% af Argentinas fragt til udlandet.
Epn.dk, 12/10 22.03, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2265487.ece

Mærsk klar til at bore dybt i Golfen
Maersk Drilling er klar med en af sine dybvandsborerigge når der atter bliver givet grønt lys for boringer i Golfen efter BP-katastrofen. Efter katastrofen er der stillet nye krav til rør der bores ned i undergrunden, så de effektivt kan skæres over og blokeres. Maersk Drilling har fået nye kunder i olieindustrien på baggrund af viden om dybvandsboringer under højt tryk. Maersk Drillings borerig i Golfen er udlejet til Statoil som har videreudlejet til Exxon Mobil.
Børsen, 3/12, side 16-17

Miljøministeren stopper giftskibet indtil videre
Så mange er utrygge ved udsigten til ankomsten af giften HCB til Nyborg, at miljøministeren nu har bedt Miljøstyrelsen om at sætte sagen i bero. Et beslutningsforslag om at stoppe transporten er blevet støttet af den samlede opposition i Folketinget.
Ingeniøren, 2/12 15.17, http://ing.dk/artikel/114508-miljoeministeren-stopper-giftskibet--indtil-videre

Greenpeace aktionerer mod gifttransport

Kort efter meddelelsen fra Danmark om stop for modtagelse af giftskibene i Nyborg, blev det oplyst at Greenpeace Australien har indledt aktion mod kemikoncernen Orica, som vil udskibe giften til Danmark. Efter oplysningerne er 11 Greenpeace-aktivister fredag morgen lokal tid begyndt at lænke containerne sammen i Botany-havnen, hvorfra giften efter planen skulle udskibes.
Berlingske Tidende, 2/12 22.54, http://www.berlingske.dk/verden/australsk-greenpeace-i-aktion-mod-giftskib

Julekrydstogter til København er blevet et hit
Siden 2005 har det været tradition at krydstogtsturister besejlede Østersøen i december. Årets første julekrydstogtsskib, M/S ”Balmoral”, anløb København torsdag kl. 08.00 med afgangstid kl. 20.00. I 2011 forventer København i alt 361 anløb, hvilket er 50 mere end i 2010.
Søfartens Ledere, 2/12, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=7761e6b8-0c01-436d-bd44-2f93524d258c

Havnene er klar til isbrydning
For vinteren som allerede har markeret sig i år, skal havnene bryde is fra kaj til anduvningsbøje hvorfra Istjenesten tager over. Istjenesten vil også være ansvarlige for Limfjorden og alle gennemsejlingsfarvandene. I år skal forsvaret selv betale for udgifter til istjeneste. Sidste år viste havnenes små både sig effektive til at klare istjenesten i selve havneområderne.
Maritime Danmark/Danske Havne, 3/12 07.41, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9503

Danske Havnes Nyhedsbrev 11-2010
Indhold:
*
Leder: Politisk støtte til havnene
* Frederikshavn Havn A/S fik Initiativpris 2010
* Isbrydning
* Havnelovudvalget arbejder
* Ny rapport viser store havneudvidelser
* Folketinget satser på havne
* Dokumentation: Havnepakke II i trafikaftalen 2011
* EU vil styrke nærsøfarten
* Helsinki Havn vinder ESPO Award 2010
* Ekstraordinær generalforsamling
* Havnekonference
* Hirtshals Havn får flydende naturgas
* Gåtur på havnen gav nyt job
* Kalender december-februar
Danske Havne, 2/12, http://www.danskehavne.dk/dk/Menu/Nyheder/Nyheder/Danske+Havnes+Nyhedsbrev+11-2010

Danskerne vil have kortere arbejdstid
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda, ønsker mere end 40% af kvinderne og 34 af mændene at arbejde mindre. En seniorforsker peger på at de som ønsker at arbejde mere, allerede gør det. Når så mange ønsker at arbejde mindre kan det skyldes at vi har et højt familiearbejdsudbud i Danmark hvor begge ægtefæller går på arbejde, og det giver en stresset hverdag.
CO-Industri/agenda.dk, 2/12, http://www.co-industri.dk/sw52003.asp

Dansk lønudvikling følger udlandet
Tal fra Dansk Arbejdsgiverforenings internationale lønstatistik viser, at lønudviklingen i Danmark i tredje kvartal af 2010, stort set lå på samme niveau som udlandets.
CO-Industri, 2/12, http://www.co-industri.dk/sw52006.asp

Bruttoledigheden stiger fortsat
Fra september til oktober steg bruttoledigheden med 1.200 personer og dermed var der i oktober 170.300 bruttoledige. Samlet set er 6,2% af arbejdsstyrken ledige eller jobklare og i aktivering. Alle tal er omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving.
Danmarks Statistik, 2/12, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR539.pdf

Hver tredje ledig er langtidsledig
Antallet af langtidsledige har været stigende og hver tredje arbejdsløs har nu været ledig i mindst 9,6 måneder det seneste år. Jo længere ledig jo sværere er det at komme tilbage i arbejdsmarkedet, og den stigende langtidsledighed kan derfor betyde at erhvervslivet får sværere ved at komme på fode efter krisen.
Epn.dk, 2/12 23.30, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2265483.ece

Søfart nr 48
Indhold:
* Tema: Kommunikation - teknologi & kultur
Kommunikation er på én og samme tid både teknologi og kultur. Teknologien gør det muligt at kommunikere også over lange distancer i et tempo, der udfordrer kulturen. Kommunikation kan udgøre forskellen mellem succes og fiasko og er samtidig både uhåndgribelig og foranderlig. Søfart kigger i dette temanummer på udvalgte hjørner af begrebet kommunikation inden for Det Blå Danmark.
13 sider i det trykte blad med følgende overskrifter:
·         Det drejer sig om indhold for A.P. Møller - Mærsk
·         "Ingen kommentarer" er fortid hos H. Folmer & Co.
·         GMDSS - ikke så untouchable længere
·         Elektronisk fremtidsseminar en succes
·         Nyt system giver store besparelser hos Norient
·         Platform for virtuelt system
·         Fire år med VSAT i Esvagt
·         Interaktiv over tusinde af sømil
·         Information til offentligheden med i kriseplan
·         Mail-regler indført i  Nordic Tankers
·         Satellit-tv bliver næste hit til søs

* Clipper på bulker-indkøb
Clipper har købt handysize-bulkeren »Clipper Kikushio«, som rederiet har haft på t/c siden leveringen fra Kanda Shipbuilding i Japan i 2006. Skibet blev bygget for regning af japanske interesser og blev afleveret til Clipper i sidste uge. »Clipper Kikushio« er på 32.000 t.dv. og er søster til to andre japanskejede skibe, som Clipper har på t/c, »Clipper Kamoshio« og »Clipper Kasashio« fra hhv. 2009 og 2008.
 
* Medvind til bulk-operatør
Efter et beskedent plus i 2008/09 er tørlastoperatørvirksomheden Seaside Navigation nu tilbage på sporet med et solidt overskud. Regnskabsåret 2009/10 gav således et resultat på 20,7 mio. kr. efter skat mod 2,5 mio. kr. året før. Seaside Navigation, som tidligere i år flyttede fra Roskilde til Hellerup for at komme tættere på det øvrige shippingmiljø, beskæftiger sig med minibulkere på op til 25.000 t.dv. Større tonnage opereres i samarbejde med Fortuna Chartering i det fælles selskab, Fortuna Seaside Bulk Carriers.
 
* Herning skifter ud i bestyrelsen
Trods markante udskiftninger i bestyrelsen er ejerforholdene i herning shipping ikke ændrede. Det fortæller bestyrelsesformand Steen Hove, som desuden oplyser, at selskabet er på udkig efter flere nye bestyrelsesmedlemmer med bestemte kompetencer inden for bl.a. shippingbranchen.
 
* Rapport om job-balance til søs
Der er stort set balance i tingene, fremgår det af den seneste rapport fra BIMCO og ISF om mandskabssituationen til søs. Udbud og efterspørgsel er pt. næsten lige stort med et lille plus på efterspørgselssiden omkring officerer. Videre fremgår det klart, at spidskompetencer bliver stedse mere afgørende for ens muligheder for job og karriere.
 
* Stort overskud hos Dansk Rederi
At der fortsat kan tjenes gode penge i tørlastmarkedet beviste Dansk Rederi med al tydelighed i regnskabsåret 2009/2010. Bundlinjen viser således et plus på 59,1 mio. kr. mod et overskud på 28,8 mio. kr. året før. Forrige regnskabsår var imidlertid også præget af betydelige tab på nybygningskontrakter og modparter. -Vi er meget tilfredse og har været begunstigede af et højt marked i første halvår 2010, siger Michael Holm, direktør i Dansk Rederi.
 
* Vær parat med VHF-piratpakke
En såkaldt piratpakke begynder at ligne lidt et tidligt julehit hos Polaris Electronics i Aalborg. Pakken består af et komplet VHF-baseret kommunikationssæt, der kan benyttes uafhængigt af skibets normale udstyr – og f.eks. benyttes, hvis besætningen under et piratangreb når at trække sig tilbage til et sikret rum om bord. Indtil nu har Polaris Electronics i løbet af relativ kort tid solgt hen ved 50 enheder af den specielle pakke til en række danske rederier.
 
* UNS-partner på plads i Singapore
United Nordic Shipping (UNS), det nye samarbejde mellem Rederiet Otto Danielsen i Virum og Thor Rederi i Svendborg, har nu fået en aftale på plads om etablering af en platform i Fjernøsten. UNS har således indgået en alliance med den Singapore-baserede mægler- og projektspeditionsvirksomhed Keystone Logistic Services. Aftalen omfatter etableringen af United Nordic Shipping (Asia), som i første omgang bliver 100 pct. ejet af UNS i Danmark. En geografisk ansvarsfordeling mellem kontorerne i Svendborg og Virum er nu også fastlagt.
 
* Nyt oliefremstød i gang i Grønland
71.000 nye kvadratkilometer undergrund ud for Vestgrønland er nu allokeret ud til de interesserede licensbydere blandt olieselskaberne. Det betyder blandt andet et goddag / kutaa til Mærsk Olie & Gas i grønlandsk farvand, idet selskabet var en af de syv vindere ud af 17 blokansøgninger. Også DONG Energy kom i hus i denne runde via en ny licenstildeling med ConocoPhillips og Nunaoil – der som statsligt grønlandsk selskab er med i samtlige licensblokke.
Søfart, 3/12

BALTIC DRY INDEX
2.133 (+37) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 2/12, http://www.dryships.com/pages/report.asp

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 583,90 DKK
100 Euro = 758,33 DKK
Danske Bank, 2/12, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER

APM A-aktie: 47.400 (+410)
APM B-aktie: 48.520 (+640)
D/S Norden: 190,20 (+3,20)
D/S Torm: 43 (-0,01)
DFDS: 393 (+14)
Mols-Linien: 34,50 (-0,20)
Børsen, 3/12

OleS
 

THORA LUND

048-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Slår et ekstra slag for skibsmekaniker-uddannelsen i høringssvar

Omlægningen af uddannelserne til sætteskipper- og skibsfører, hvo ...

-Velfortjent IMO-pris til Birgit Sølling Olsen

-Det er mere end velfortjent, at Birgit Sølling Olsen modtager IM ...
bottom banner1