Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 7/4
Ons 7/4-2010 10.00

Dagens navn er Egesippus - efter en jødisk kirkehistoriker, der omvendte sig til den kristne tro, og blev rådgiver for pave Anicetus. Han døde i Rom år 180.
1857: Den socialrealistiske maler Hans Andersen Brendekilde fødes på Fyn
1936: Sydafrikas parlament vedtager at give stemmeret til den farvede befolkning, som fremover vil kunne vælge tre hvide som sine repræsentanter
1990: Norgesfærgen Scandinavian Star bliver hærget af en påsat brand, der koster 158 mennesker livet.
2008: Århus Havn tager en 23 ton tung containerscanner i brug, og bliver Danmarks første havn, der kan cleare containere for direkte eksport til USA
Solopgang: 06:32. Solnedgang: 20:03 Dagen er tiltaget 6 timer og 19 min

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - Møde
Ole Strandberg - Fagblad
Christian Petersen - Ferie
Bjarne Mørup Olsen - Ferie

FRA MEDIER

Fald i antallet af oplagte containerskibe
Antallet af oplagte skibe, set i forhold til den globale containerskibskapacitet, er faldet 8,9 %. Sammenlignet med 2009 var mere end hver tiende containerskib taget ud af drift. Totalt er der lagt skibe op med en kapacitet på 1,18 mio. standardcontainere (teu) mod 1,22 mio. teu for to uger siden. En væsentlig årsag er, at mange rederier fortsat praktiserer såkaldt slow steaming, erfarer nyhedsbrevet Alphaliner. I begyndelsen af året var 11,5 % af den globale containerflåde lagt op. Siden er andelen faldet støt. Alphaliner venter en fortsættelse af dette i april i takt med, at rederierne sætter flere skibe ind på ruterne mellem Asien og Europa.
Nyhedsbureauet Direkt, 6/4, 13:47, http://borsen.dk/transport/nyhed/180132/

Udsigt til vækst i USA's havne
I en rapport fra Global Port Tracker fra National Retail Federation (NRF) og Hackett Associates, ventes de største amerikanske containerhavne at opleve en volumenvækst i importen af varer på 8 %. i april, set i forhold til samme periode sidste år, og væksten vil fortsætte gennem sommeren i takt med, at økonomien bedres.
Forventningerne til volumenvæksten for første halvår er dog sænket til 6,5 mio. tyve fods containere (TEU), svarende til en vækst på 10 %. fra første halvår af 2009. I rapporten fra marts, var forventningen en volumenfremgang på 17 %. De seneste havnestatistikker er fra februar og de viste, at de amerikanske containerhavne håndterede 1,01 mio. TEU, svarende til en vækst på 20 %. holdt op imod den meget svage februar sidste år. I marts estimeres samlet 1,02 mio. TEU, hvilket vil svarer til en fremgang på 6 %.
Nyhedsbureauet Direkt, 6/4, 12:25, http://borsen.dk/investor/nyhed/180126/ 

Miljøkatastrofe truer Great Barrier Reef
En historisk miljøkatastrofe lurer lige om hjørnet ved Australiens kyst. Det fredede havområde omkring The Great Barrier Reef i Australien er blevet smadret efter, at det kinesiske fragtskib >Shen Neng< i lørdags gik på grund ud for Queenslands kyst i Australien og lækkede to tons olie ud i det dyrerige område.
Nu peger den danske havbiolog ved Syddansk Universitet Erik Kristensen på, at oprydningsarbejdet efter udslippet kan være lige så skadende som olien. De australske myndigheder har i deres oprydningsarbejde behandlet det to tons store olieudslip med kemikalier, som nu har opløst den klæbende olie, men samtidig omdannet den til farlige partikler, som der er risiko for, at korallerne optager og i værste tilfælde dør af.
Ifølge en pressemeddelelse i går fra Great Barrier Reef Marine Park Authority er en del af revet blevet beskadiget, men myndighederne kan endnu ikke sige i hvor stort et omfang. Der har ikke været yderligere olieudslip, siden myndighederne greb ind, fortæller talsmand Mark Strong fra Queensland Transport Department ifølge australske dailytelegraph.com. Der er dog stadig risiko for at skibet vil brække over i to, hvis vejret bliver dårligt, oplyser myndighederne. Derfor forsøger man nu at stabilisere skibet og spærre skibet inde i tilfælde af yderligere udslip.
Ekstrabladet.dk, 6/4, 13:43, http://ekstrabladet.tv/nyheder/udland/article1324855.ece#ixzz0kONhU6c7

Reder bliver straffet for oliesvineri
Det danske skib >Thor Spring< ejer, er i New Zealand blevet idømt en bøde på 30.000 newzealandske dollar.
Udslippet den 29. november 2008 skete under tankning af brændstof. På grund af overfyldning slap omkring 1000 liter diesel og olie ud i havnen Waitemata ved Auckland. Det dannede en 500 meter bred olieplamage, som drev tværs gennem havnebassinet og svinede et antal både til, inden olien drev op på stranden nær Birkenhead.
Ifølge anklagemyndigheden blev oprensningen hæmmet af, at skibets kaptajn i første omgang sagde, at der kun var løbet 10-20 liter brændstof ud. Repræsentanter for ejerne indrømmede senere, at det reelt var omkring 1000 liter. Little Shoal-bugten måtte lukkes i fire dage, mens myndighederne med en bulldozer fjernede fire ton forurenet sand og opskyllet olie. I et brev til rederen skriver havnedirektør Wayne Mills, at han er foruroliget over, at skibets besætning ikke selv rapporterede uheldet.
Flere besætningsmedlemmer blev set på skibet lige efter udslippet, mens de løb rundt med savsmuld for at rense dækket, skriver dagbladet New Zealand Heralds netavis.
Epn.dk, 3/4, 8:04, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2028582.ece

>Maersk Alabama< kapring bliver til bog og film
Næsten et år efter den højspændte kapring og gidseltagning på Mærsk-skibet >Maersk Alabama<, er der nu udsigt til, at dramaet får endnu en tur i mediemøllen. Kaptajnen på det amerikansk indregistrede skib - Richard Phillips - er nemlig klar med en bog om hans oplevelser, da skibet blev kapret og han senere taget som gidsel ud for Somalias kyst. "A captain's duty: Somali pirates, Navy SEALS and dangerous days at sea" bliver titlen på bogen, der udkommer i USA i dag, og allerede nu bliver spået en plads på boghandlernes bestsellert-lister. Ikke mindst fordi gidseldramaet blev fulgt tæt af de amerikanske medier, der udråbte kaptajnen til lidt af en helt.
Kaptajnen forsøgte under sit fangeskab at flygte fra piraterne. Det lykkedes dog ikke, før soldater fra den amerikanske flåde kom ham til undsætning. Efter sin frigivelse har kaptajnen blandt andet ernæret sig som taler rundt omkring i USA. Kaptajnen har dog ikke kunne bevare sit helteimage helt uplettet. Blandt andet har andre besætningsmedlemmer anklaget ham for pynte på historien om kapringen for at stå i et bedre lys.
Historien om Maersk Alabaman står ikke kun til at blive fortalt i bogform. I følge rygter udgør historien om skibet også inspiration til en Hollywood-film, der er på vej i produktion. Her vil blandt andet Samuel L Jackson og Kevin Spacey medvirke. Det vides endnu ikke, om Mærsk stiller et skib til rådighed for optagelserne.
Business.dk, 6/4, 10:33, http://www.business.dk/transport/maersk-kapring-bliver-til-bog-og-film

Gassen i Østersøen flyder i 2011
En 1.220 kilometer lang gasrørledning i Østersøen er skudt igang. Det er den russiske gasgigant Gazprom der er begyndt at bygge den lange gasrørledning, som skal forbinde Rusland og Europa. >Nord Stream< som den nye forbindelse kaldes , forbinder Rusland og Tyskland under Østersøen og kommer til at gå gennem russisk, finsk, svensk, dansk og tysk farvand.
Den officielle ceremoni for starten på byggeriet bliver afholdt på fredag, hvor den russiske præsident, Dmitrij Medvedev, blandt andet forventes at deltage. Omkring en fjerdedel af gasforbruget i Europa kommer fra Rusland.
Ritzau, 7/4, 07:15, http://epn.dk/brancher/energi/olie/article2030899.ece

LO-beslutning om pensionssag fortsætter i dag      
LO's daglige ledelse kunne på et møde her i går ikke nå til enighed om, hvorvidt sagen mod LO's tidligere næstformand Tine Aurvig-Huggenberger skal ankes til landsretten.
Derfor fortsætter mødet i dag klokken 16. Københavns Byret gav for nylig Tine Aurvig-Huggenberger ret til millioner i LO-pension.
Men i en redegørelse, der blev fremlagt for LO's daglige ledelse, kalder advokatfirmaet Bech-Bruun byrettens dom "forkert" og finder det "overvejende sandsynligt", at LO vil kunne vinde en ankesag i Østre Landsret. På den baggrund anbefaler FOA's formand, Dennis Kristensen, der er blandt de 14 personer i LO's daglige ledelse, at sagen bør ankes.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Tine Aurvig-Huggenberger har ret til den særlige lukrative tilsagnspension fra LO, når hun ikke gik direkte på pension fra jobbet som tillidsvalgt. Byretten lagde i sin dom vægt på, at tidligere tillidsmænd i LO har modtaget pensionen, også selv om de blev ansat et andet sted.
LO's daglige ledelse består af LO's formand og LO's næstformand, to LO-sekretærer og ti medlemmer fra forskellige forbund.
Avisen.dk, 6/4, 14:02, http://avisen.dk/lo-beslutning-om-pensionssag-udsat_125383.aspx

BALTIC DRY INDEX
2.981 (-10) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 6/4, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 542,92 DKK
100 Euro = 734,37 DKK
Danske Bank, 7/4, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 41.000 (+860)
APM B-aktie: 42.750 (+750)
D/S Norden: 244,40 (+5,50)
D/S Torm: 58,50 (+1,50)
DFDS: 400 (0)
Mols-Linien: 56,50 (+1,50)
Børsen, 7/4

(Barno)

THORA LUND

Image29227__fieldImage



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1