Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Uddannelsen til skibsmaskinist opdateres til fremtiden

Uddannelsen til skibsmaskinist på MARTEC har igennem de seneste p ...

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...
DAGEN 8/5
Ons 8/5-2013 10.00

KONTORET HAR LUKKET FREDAG DEN 10. MAJ

CO-SØFART KALENDER mv

John Ibsen - arbejder hjemme
Jens-Fage Pedersen - generalforsamling

Ferie:
Barno Jensen - indtil mandag 13/5
Mohni Bambara - indtil mandag 13/5
Susanne Holmblad - indtil mandag 13/5 

Sol op 05.14 sol ned 20.59

Livets mening er ikke økonomisk vækst. Alligevel er det hele samfundets og alle politiske partiers kongstanke og er blevet livets bestemmelse. Desværre gør den ideologi os gradvist mere blinde for det, der virkelig betyder noget.
Frej Pahl i kronik i Information 7/5
 

PIRATERI

De frigivne søfolk fra "leopard"
I en erklæring fra de frigivne søfolk som er videreformidlet fra Udenrigsministeriets Borgerservice, fortæller søfolkene at de nu har det bedre end man skulle tro. De takker for den store interesse og bekymring de har været omfattet af, og glæder sig til at komme helt hjem. De håber på forståelse fra alle for at de i den kommende tid har brug for ro og fred. En genforening med familierne kan ventes allerede i denne uge.
Fyens.dk/ritzau, 7/5 17.47, http://www.fyens.dk/article/2295847:Business-Fyn--Frigivne-soefolk--Vi-har-det-bedre-end-man-skulle-tro

Shipcraft-direktøren krammede med søfolkene
Direktør Claus Bech har haft en dag sammen med de tidligere gidsler som stadig befinder sig et hemmeligt sted i Europa. Ifølge Claus Bech var de tidligere gidsler tydeligvis glade for endelig at møde en de kendte. Der blev brugt tid på at gennemgå de enkeltes økonomiske situation afhængigt af overenskomster, kontrakter og andre aftaler, samt mulighederne for at søge erstatning. Claus Bech gentager søfolkenes ønske om at få fred og ro sammen med deres familier, før de eventuelt vil stille sig til rådighed for interviews og lignende.
Jyllandsposten.dk, 7/5 13.08, http://jyllands-posten.dk/indland/ECE5436601/shipcraft-direktoer-krammede-gidslerne/

IMB Piracy Report update

093-13
4/5 11.35 UTC psn 03:49.5N 006:41.2E 33nm SW for Bunny River Fairway Buoy, Nigeria
Seks til otte pirater i en speebåd, forfulgte og beskød et køleskib. Skibet iværksatte anti-pirat foranstaltninger og det lykkedes at undslippe. Alle besætningsmedlemmer i sikkerhed, men skibet led mindre skader som følge af beskydning.

SUS 004-13 - ikke inkluderet i statistik
5/5 03.00 UTC psn 13.40N 048.30E Adenbugten
Fire højhastigheds-skiffs med tre personer i hver nærmede sig et tankskib fra styrbords side i to grupper. To skiffs kom i en afstand af 200 meter fra tankskibet. De bevæbnede vagter ombord affyrede advarselsskud der resulterede i at angrebet blev afblæst og skiff'ene sejlede væk.

092-13
4/5 09.40 UTC psn 04:02.3N 006:54.9E ca. 28nm SW for Bonny, Nigeria
Syv bevæbnede pirater i en skiff nærmede sig et containerskib. Kaptajnen slog alarm, øgede hastigheden, sendte nødmelding, aktiverede SSAS-alarmen, og ikke nødvendige besætningsmedlemmer mønstrede i citadellet. Piraterne nærmede sig skibet til en afstand af 60-70 meter og beskød skibet med automatvåben. Kl 09.53 UTC afbrød piraterne angrebet og sejlede væk. Ingen tilskadekomne.
ICC Commercial Crime Services, 7/5, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
 

EGEN VERDEN
OG UDVALGTE SØFARTSNYHEDER

Mindst tre døde efter containerskib påsejlede kontroltårn
Sent tirsdag aften sejlede containerskibet "The Jolly Nero" ind i et kontroltårn ved den italienske by Genova. En del af tårnet, hvori der befandt sig 14 mennesker, styrtede i havet og mindst tre er omkommet mens seks er alvorligt såret. Dykkere leder efter 10 savnede personer. Skibets ejer fortæller at rederiet er i fuldstændig chock. Ulykken fandt sted under et vagtskifte i tårnet hvorfor der var særlig mange mennesker til stede. Skibet er beslaglagt og kaptajnen afhøres. Foreløbig har han forklaret at det var en uforståelig manøvre med en mekanisk fejl der forårsagede ulykken.
Berlingske.dk, 8/5 02.51, http://www.b.dk/globalt/containerskib-rammer-kontroltaarn-og-draeber-tre

To fiskere drev rundt i fire uger før de blev reddet
To lokale fiskere fra øriget Kiribati, blev onsdag reddet efter de havde drevet rundt på Stillehavet i fire uger i deres motorbåd som var drevet ud på åbent hav efter motoren var gået i stå. De to overlevede ved at spise rå fisk og drikke regnvand. De blev spottet af en amerikansk fiskerbåd ca 675 kilometer fra den position hvor de fik motorstop. Da de blev taget ombord på den amerikanske fiskebåd var de begyndt at drikke saltvand og det er dødeligt.
Politiken.dk/ritzau, 8/5 08.17, http://politiken.dk/udland/ECE1964852/fanget-paa-stillehavet-i-fire-uger-levede-af-raa-fisk-og-regnvand/

Torm opjusterer
Helårsresultatet opjusteres til et underskud på 750 millioner kroner, efter rederiet i første kvartal opnåede et overskud på driften på 36 millioner dollar efter et tilsvarende underskud på 16 millioner dollar sidste år. For hele året forventes et driftresultat på mellem 80 og 110 millioner dollar.
Business.dk, 8/5 08.05, http://www.business.dk/transport/torm-haever-forventningerne-et-noek

"Svanen" og "Thyra" på sommertogt
Om vinteren er de to sejlskibe fra Søværnet på værft i Hvide Sande, men sidste onsdag markerede de sommerens komme og sejlede gennem slusen i havnen. Skibene er skoleskibe for de kommende kadetter og første hold elever gik ombord mandag hvorefter togtet fortsætter op langs kysten og ind i Limfjorden til Nykøbing Mors, Løgstør og Aalborg. Den 12. maj fortsætter sejladsen til Bønnerup, Ebeltoft, Aarhus, Ballen og Helsingør.
SOK, 7/5 15.56, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/Pages/SøværnetssejlskibeSVANENogTHYRAstarterpåsommerenstogt.aspx

Sømændenes smukke video
Arktisk Kommando har klippet 40 dages patruljering på land, til havs og under vandet sammen til en 5-minutters video.
Se viedoen herfra:
Sermitsiaq, 7/5 13.22, http://sermitsiaq.ag/node/153815
 

ARBEJDSMARKEDSNYHEDER

Dansk Metal's og HK's forslag om dagpengereform
Radikale Venstre
For Margrethe Vestager er den seneste reform simpelthen fundamentet for regeringens politik, og reformen står ikke til at ændre.
Avisen.dk/ritzau, 7/5 15.39, http://www.avisen.dk/vestager-afviser-at-aendre-dagpengereformen_217213.aspx

S - Helle Thorning-Schmidt
Statsministeren afviser forslaget der bakkes op af A-kassernes Samvirke og en række menige medlemmer af Folketinget fra såvel S som SF. Den svenske model er ikke en vej ud af problemerne for de langtidsledige mener statsministeren.
Avisen.dk, 7/5 13.53, http://www.avisen.dk/helle-daarlig-id-at-forkorte-dagpengeperiode_217191.aspx

To professorer: kortere genoptjening kan have positiv effekt
Tidligere overvismand og professor ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen,  samt arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen, ser positive muligheder i at forkorte optjeningsperioden. Torben M. Andersen påpeger at det sandsynligvis vil få flere i arbejde, fordi flere typer job bliver mere attraktive, herunder sæsonarbejde. Ifølge Henning Jørgensen er forslaget om de 13 uger "markant" og formentlig urealistisk, mens de 26 uger som var gældende før seneste reform formenlig både er realistisk og vil give god mening ved f.eks. at give barselsvikariater mulighed for ny dagpengeret.
Information, 7/5

Direkte forkert konklusion af statsministeren
Når statsministeren afviser at en kortere genoptjeningsret ikke vil hjælpe de udfaldstruede ledige, er det en direkte forkert konklusion, siger direktøren i A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk. En ændring af genoptjeningsretten fra 52 til 26 uger vil hjælpe 25% af de ledige.- Direktøren bakkes op af cheføkonomen i 3F som vurderer at ændringen vil betyde hjælp til 20% af 3F-medlemmerne. Enhedslisten forstår heller ikke statsministerens argumentation.
Berlingske.dk, 8/5 01.42, http://www.b.dk/politiko/fagbevaegelsen-om-thornings-dagpengeargument-hun-tager-fejl-0

Industriens produktion og omsætning marts 2013
Industriproduktionen steg 0,7% fra februar til marts, efter et fald på 4,0% fra januar til februar.
Danmarks Statistik, 7/5, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR242.pdf



Unge på prøve arbejder stadig gratis i 7-Eleven
For et år siden beklagede kæden en praksis med gratis arbejdskraft på prøve og lovede at indskærpe reglerne. Nu er den så gal igen har tv2.dk berettet i en beskrivelse af en ung medarbejder der har arbejdet gratis i en af kædens mest travle butikker i København.
Avisen.dk, 7/5 15.01, http://www.avisen.dk/ansat-i-7-eleven-arbejder-gratis_217206.aspx

Lovforslag om LD og ATP vedtaget mandag
Tekniske ændringer og præciseringer i de to love blev mandag vedtaget af Folketinget.
Beskæftigelsesministeriet, 7/5, http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2013/05/Lovforslag%20om%20LD%20og%20ATP%20er%20vedtaget.aspx

Fire beslutningsforslag fra Enhedslisten 1. behandlet
Mandag blev fire beslutningsforslag 1. behandlet i Folketinget:
* B103 om lediges ret til betalt uddannelse.
* B104 og B105 om genindførelse af retten til uddannelse- og forældreorlov fra 1992, så ledige der vikarierer for dem der er på orlov, kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.
* B112 om frivillig brug af den såkaldte "skraldemandsmodel".
Beskæftigelsesministeriet, 7/5, http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2013/05/Fire%20beslutningsforslag%201%20behandles%20i%20dag.aspx

Ledighedsindikatorer for april 2013
Antallet af varslingssager, ledige jobopslag og arbejdsfordelinger i april 2013 er nu offentliggjort på jobindsats.dk
* I april 2013 var der 480 personer fordelt på 10 virksomheder omfattet af varsling om afskedigelse. Det er ca. 150 færre end i marts 2013.
* Antal ledige stillinger er steget med ca 400 fra marts til april.
* Ca. 1.000 personer fordelt på 105 virksomheder var i april 2013 omfattet af en arbejdsfordeling med supplerende dagpenge. Det er 20% færre end i marts 2013.
Beskæftigelsesministeriet, 7/5, http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2013/05/Ledighedsindikatorer%20for%20april%202013.aspx

Au-pair ordningen
Det Nationale Forskningsråd for Velfærd har undersøgt hvordan ordningen fungerer i praksis.
Beskæftigelsesministeriet, 7/5, http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2013/05/SFI%20har%20undersogt%20au%20pair%20ordningen.aspx

Ryanairs skattefidus i Billund
Piloter og stewardesser der er ansat i det irske flyselskab Ryanair med base i Billund, slipper på grund af en dobbeltbeskatningsaftale med at betale den langt lavere indkomstskat på omkring 20% til Irland. Enhedslisten har nu foreslået at ophæve dobbeltbeskatningsaftalen med Irland. Som situationen er nu ansætter Ryanair kabinepersonale i Danmark til en dumpingløn på omkring 10.000 kroner om måneden. Ifølge Økonomisk Ugebrev ser skatteminister Holger K. Nielsen med stor alvor på sagen.
Fagbladet 3F, 7/5 12.00, http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/cb5b85b34a8a4d8a8829f5f7fe549937-20130507-3f-slut-med-ryanairs-skattefiduser
 

SÆRE OG SKÆVE FORTÆLLINGER
I FRI STREG
 

Verdenshistoriens mest eftertragtede job
På blot to uger er der sendt 78.000 ansøgninger til fire job. Jobbet består i at emigrere til planeten Marts i år 2023 og efterfølgende dokumentere rejsen og koloniseringen af planeten. Projektet hedder "Mars One" og det forventes at ville koste omkring 6 milliarder dollar at lande de fire mennesker på planeten. Regningen skal betales af et globalt reality tv-show. Ansøgningsfristen til de fire job er 31. august, og alle i hele verden kan deltage. Eneste kriterium er en alder på 18 år, samt en ansøgningsvideo på et minut. Efter ansøgningsfristen vil der blive udvalgt 50-100 kandidater som efterfølgende i 2015 vil blive indsnævret til 28-40 der i grupper på fire skal træne i syv år.
Borsen.dk/ritzau, 8/5 07.37, http://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel/1/257432/78000_vil_forlade_jorden_for_altid_og_bo_paa_mars.html


BALTIC DRY INDEX
889 (+11) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 7/5, http://www.dryships.com/pages/report.asp

AKTIEKURSER - købskurser
APM A-aktie: 39.600 (+140)
APM B-aktie: 41.600 (+160)
D/S Norden: 179,30 (+0,50)
Torm: 0,71 (+0,01)
DFDS: 343,50 (-2,50)
Mols-Linien: 24,80 (-0,20)
Berlingske Tidende, 8/5

VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 584,24 DKK
100 Euro = 758,31 DKK
Danske Bank, 8/5, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx



SØFARTS MEDIER

Maritime Danmark
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/

Søfart
Søfart, http://www.soefart.dk/

ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/

Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php

Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/

OleS







© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Uddannelsen til skibsmaskinist opdateres til fremtiden

Uddannelsen til skibsmaskinist på MARTEC har igennem de seneste p ...

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX