Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 9/4
Fre 9/4-2010 10.00

Dagens navn er Procopius - sandsynligvis opkaldt efter biskop Prochorus fra Nikomedia, der døde martyrdøden.
1891: Der indføres "aldersrente" - som gamle kan modtage, uden at det regnes som fattighjælp.
1918: Arkitekten Jørn Utzon fødes.
1940: Danmark besættes af tyske tropper.
1945: 23 årige Anders Lassen falder ved Comacchio-søen i Norditalien, under britisk tjeneste. Han er den eneste udlænding som under 2. verdenskrig får Victoria-korset.  
1967: I Garnisionskirken i København lyses til ægteskab mellem prinsesse Margrethe og grev Henri de Laborde de Monpezat
1973: Den engelske gruppe Queen giver sin debutkoncert i London.
Flagdag: Der flages på halv stang indtil kl. 12.00 for Danmarks besættelse 
Solopgang: 06:27 Solnedgang: 20:07 Dagen er tiltaget 6 timer og 28 min

CO-SØFART KALENDER

John Ibsen - Møde
Ole Strandberg - Fagblad
Ole Philipsen - Ferie
Christian Petersen - Ferie
Bjarne Mørup Olsen - Ferie

FRA MEDIER

Dansk farvand huser stor NATO-øvelse 
Fra Danmark deltager >ABSALON<, som i hele 2010 er kommandoskib for chefen for NATO’s flådestyrke gruppe 1 .
Desuden deltager >ESBERN SNARE<, der er søsterskib til >ABSALON<, foruden missilfartøjerne >GLENTEN< og >VIBEN<, samt minerydningsfartøjerne >HAVKATTEN< og >MAKRELEN<. I alt 6.500 marinesoldater om bord på 40 krigsskibe fra 12 lande deltager i øvelsen. De mange krigsskibe tæller blandt andet et hangarskib, fregatter, minerydningsfartøjer, 4 ubåde og 30 fly. Øvelsen varer fra den 12. til den 22. april, og formålet med øvelsen er at træne det høje beredskab for NATOs maritime reaktionsstyrker. Det er NATO’s Maritime hovedkvarter i Northwood, London, har den overordnede koordination af øvelsen, mens chefen for de franske maritime styrker leder øvelsen til søs.
Pressen er inviteret til at besøge øvelsen fredag den 16. april.  Der bydes på besøg på 3 af de store krigsskibe der deltager i øvelsen, nemlig amfibieskibet >MISTRAL< - der er kommandoskibet for chefen for den franske maritime styrke - det franske hangarskib >CHARLES DE GAULLE<, samt danske >ABSALON<.
Forsvaret.dk, 8/4, 12:36, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt

Grundstødt kinesisk skib tømmes for olie
Kulskibet >SHEN NENG 1< bliver nu tømt for 973 tons bunkerolie, for at mindske risikoen for, at grundstødningen udløser en miljøkatastrofe på det australske Great Barrier Rief. Der er slået hul på mindst en af kulskibets bunkertanke, men vandpres gør, at olien ikke længere flyder ud af det beskadigede skrog. Når olien er fjernet, går bjærgningsmandskabet videre i forsøget på at reducere miljørisikoen. En aktion, der gerne skal ende med, at det kinesiske skib kan fjernes fra koralrevet.
De australske myndigheder afviste onsdag forlydender om, at det COSCO ejede skib forsøgte at skyde genvej hen over revet.
The Star Online/Maritimedanmark.dk, 8/4, kl: 08:38, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7608 

85.000 i erstatning for sexchikane
En kvindelig bestyrer for bosted i Haderslev blev sexchikaneret af sin chef. Nu har hun fået en erstatning på 85.225 kroner. Erstatningen indebærer 25.000 kroner for selve krænkelserne og 60.225 kroner for svie og smerte. Inden bestyreren, sammen med 3F stævnede sin chef, havde hun forsøgt at fortælle om hændelserne til et andet medlem af bestyrelsen, men derefter blev hun frosset ude og senere sygemeldt med depression og angstreaktion.
I dommen står det klart, at arbejdsgiveren har overtrådt loven om ligebehandling på grund af køn, og at den psykiske belastning førte til sygemeldingen.
3F, 8/4, 13:35, http://forsiden.3f.dk/article/20100408/

Ryanair vil opkræve 1 Euro for toiletbesøg  
I fremtiden skal du have kolde kontanter klar, hvis du vil lade vandet eller slippe af med den middag, som du i øvrigt også har betalt ekstra for, på et af lavprisselskabet Ryanairs fly, skriver ekstrabladet.dk. Ryanair vil spare to toiletter væk og få plads til endnu flere passagerer. Og så skal det koste 1 Euro at besørge sig. Flyselskabet er netop nu i gang med at forhandle med flyproducenten Boeing om at indbygge betalingstoiletter på flyene. Kabinerne skal desuden bygges om, så der i fremtiden vil være ét toilet til 189 passagerer. Så når du bestiller billet hos Ryanair, skal du lige huske at meget dårlig mave måske kan ende med at koste besparelsen på den billige flybillet.
Business.dk, 8/4, 07:53, http://www.business.dk/transport/

Arbejdsløshedskøen ikke helt så lang som ventet.
Danske Bank forventer 20.000 færre arbejdsløse både i år og til næste år. Krisen kradser og fyresedler er blevet udleveret i stor stil. Men det kommer ikke til at gå helt så galt, som tidligere ventet. -Ledigheden har udviklet sig mere gunstigt, end vi tidligere har vurderet. Vi forventer derfor, at ledigheden vil kunne holde sig under 145.000 personer-, skriver Danske Bank.
Tidligere regnede banken med over 148.000 ledige ved udgangen af 2010. Dette tal er nu revideret til 128.300. For næste år ventes en ledighed på 138.600 mod tidligere 159.200.
Ritzau/Politiken, 8/4, 10:14, http://politiken.dk/erhverv/article941804.ece

SØFART nr. 14 bringer bl.a. følgende artikler:
Svensk tankskibsrederi til Fredericia
Et nyt dansk rederi, Sirius Shipping ApS, er etableret med adresse i Fredericia. Stifter af selskabet er det svenske tankskibsrederi, Sirius Rederi AB på Donsö uden for Göteborg. Så vidt Søfart erfarer, er den samlede flåde af tankskibe hos Sirius Rederi AB, på vej til indflagning i DIS i regi af Sirius Shipping ApS. Sirius Rederi AB tegner således til at blive det tredje svenske rederi, der inden for det seneste år har fravalgt det svenske flag til fordel for det danske.

Copenship til Brasilien
Tørlast- og multipurpose-operatørvirksomheden Copenship fortsætter ekspansionen og er nu også på vej til at åbne eget kontor i Brasilien. Det sker ca. et år efter, at Copenship etablerede sig i Singapore, hvilket var virksomhedens første egen repræsentation i udlandet. Det nye kontor bemandes med tidligere Armada/AIAShip-ansatte. Også i Danmark udvider Copenship.

Nyt shipping-firma i Herning
TSL Shipping & Trading er navnet på en helt ny dansk mæglervirksomhed, som med base i Herning vil fokusere på breakbulk- og projektlastmarkedet. At basen lige er Herning er i øvrigt ikke helt tilfældigt. De to partnere i familievirksomheden er således Kenn og Maria Søndergaard-Lysgaard, der, som efternavnet antyder, har relation til Lysgaard-familien - stifter og tidligere hovedaktionær i herning shipping. Der er dog ikke tale om, at TSL Shipping & Trading skal tage familietraditionerne op inden for tankskibsmarkedet.

TCC regner på ny rute
The Containership Company (TCC) med base i København er allerede før starten på sin første rute mellem Kina og USA ved at regne på præmisserne for at starte en opfølgerrute. Det bliver stadigt med Los Angeles som modtagerhavn, men med en anden by i Kina som udgangspunkt. -Vi opererer dog efter helt samme koncept med et rent havn-til-havn produkt mellem såkaldt sekundære havne, fortæller CEO Franck Kayser fra TCC. Hvad angår premiereruten mellem Taicang og Los Angeles har TCC op til første afgang 17. april i øvrigt fået sin flåde på plads.

Dannebrog annullerer
Dannebrog Rederi har annulleret de to IMO II produkttank-nybygninger af MR-typen, som rederiet siden 2007 har haft i ordre på SLS Shipbuilding i Korea. Det sker ifølge Lloyd's List som følge af massive forsinkelser, hvilket angiveligt skyldes finansielle problemer på værftet. Kancelleringen giver god mening rent økonomisk. Skibene blev således kontraheret tæt på toppen af et overophedet nybygningsmarked og kostede rundt regnet 100 mio. USD i alt. Siden er priserne på produkttanktonnage imidlertid faldet markant i takt med de store fald i fragtmarkedet.

Foreningsfusion på skinner
Processen med at danne én ny rederiforening for den mindre og mellemstore skibsfart kan komme i hus allerede i løbet af et års tid. Det synes klart, efter at også generalforsamlingen hos Rederiforeningen af 1895 har givet klar opbakning til projektet. Opbakningen var ganske vist forventet, idet det var fra Rederiforeningen af 1895's side den formelle tilnærmelse sidste år blev stilet til Rederiforeningen for Mindre Skibe - der på sin side tog imod udfordringen på sin generalforsamling tidligere i år.

Scandlines kontraherer
Scandlines har kontraheret to færger hos Volkswerft Stralsund til levering i andet kvartal 2012. De nye færger skal afløse Scandlines' nuværende tonnage på ruten mellem Gedser og Rostock. Gedser - Rostock ruten besejles i dag af to af de tre tidligere IC-færger, der blev leveret til jernbane-færgeforbindelsen over Storebælt i starten af 1980'erne. Efter ombygning til bilfærger har de tidligere IC-færger kapacitet til hver godt 200 personbiler eller 625 lanemeter. Dermed kommer de nye færger til at repræsentere en betragtelig kapacitetsforøgelse med hver 1.600 lanemeter til 90 lastbiler eller 460 personbiler.

Bornholmer-færge ombygget
Bornholmstrafikken genindsatte fredag i sidste uge ro/pax-færgen »Hammerodde«, efter skibet har gennemgået en større ombygning. Dermed lever færgen op til kapacitetskravene i den kommende koncessionsperiode, der træder i kraft fra september 2011. Ombygningens mest synlige resultat er et nyt trailerdæk i forlængelse af dæk 7, der øger kapaciteten fra 1.235 til 1.500 lanemeter. Med ombygningen er færgens natkapacitet også blevet udvidet.

»Wind Supplier« - portræt af en nybygning
DONG Energys nybygning, mandsskabs- og supplyfartøjet, »Wind Supplier«, er skræddersyet til energiselskabets krav og byder på flere innovative løsninger til en maritim niche i rivende udvikling. »Wind Supplier« har været i drift på Horns Rev II-havvindmølleparken i godt en måned, og de første driftserfaringer er særdeles positive.

Tre sider med masser af billeder i denne uges udgave af Søfart

BALTIC DRY INDEX
2.922 (-25) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 8/4, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 546,98 DKK
100 Euro = 734,34 DKK
Danske Bank, 9/4, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 40.930 (-210)
APM B-aktie: 40.480 (-240)
D/S Norden: 244,40 (-3,50)
D/S Torm: 58,50 (-0,50)
DFDS: 399,00 (+1,50)
Mols-Linien: 56,50 (-0,50)
Børsen, 9/4

(Barno)

THORA LUND

Image29243__fieldImage



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1