Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Forårets og sommerens medsejladser og skibsbesøg er i gang

Kalenderen er de seneste år blevet fyldt med flere og flere skibs ...
DAGEN - "Danica White"
22/11-2007 10:13
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - ITF-forhandlinger i London
Jannik N. Madsen - forhandlinger med Ålborg Havn.
 
FRA MEDIER
 
Så kom opklaringsenhedens rapport om kapringen af "Danica White"
Søfartsstyrelsen offentliggjorde onsdag eftermiddag opklaringsenhedens søulykkesrapport om forløbet af kapringen af "Danica White" den 1. juni 2007 udfor Somalia. Der var 5 danske søfolk på skibet som først blev frigivet den 22. august. I konklusionerne konstateres det at vagtholdet på skibet var utilstrækkeligt (man kan faktisk sige der ikke var noget, fordi kun kaptajnen var på broen og han sad og arbejdede med papirer og radio). Skænderier mellem skibsassistenter og kaptajn havde ført til at den almindelige søvagt med udkig var sløjfet kort forinden (21/5 hvor en 3. skibsassistent blev sygeafmønstret). Efter omstændighederne burde der have været skærpet udkig. Kapringen skete kl. 10.15, men ingen så at de 10-15 pirater entrede skibet og de blev tilsyneladende ikke observeret før de befandt sig ved styrehuset med skarpladte maskinpistoler. Kaptajnen hævder at have udløst overfaldsalarmen, men signalet er ikke registreret og alarmen virkede før og efter kapringen. Kaptajnen roses i øvrigt for at have fulgt piraternes instrukser, men ikke for sit manglende kendskab til risiko og procedurer. (Overordnet kan man sige at der beskrives en række kritikpunkter mod skib/rederi, men i situationen er det næppe sikkert/tænkeligt at hændelsesforløbet havde været bedre for besætning/skib om der havde været skærpet udkig, om piraternes både var observeret en halv time før entring, om overfaldsalarmen var korrekt aktiveret osv. Ethvert forsøg på nødværge kunne lige så vel have haft fatale følger, som det kunne have afværget entring, taget i betragtning at skibets fart var omkring 5 knob. Skibet var på sin anbefalede position ca. 200 sømil fra kysten, men på et "forkert" tidspunkt).
Ulykkesrapporten handler udelukkende om tiden til og med selve kapringen.
 
Rederierne ønsker meldesystem og garantifond - "Danica White"
Efter Søfartsstyrelsens rapport udtaler vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, at rederiforeningen ønsker et meldesystem så skibene før de sejler ind i uroområder skal kontakte myndighederne. Et meldesystem vil automatisk minde skibsførerne om tekniske forskrifter som træder i kraft, mener Jan Fritz Hansen. Rederiforeningen ser også gerne en garantifond som sikrer at søfarende som ønsker at rejse hjem før sejlads i risikområder kan afmønstre selvom de ikke har råd.
Danmarks Radio 21/11 20.01/Maritime Danmark, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/11/21/195315.htm
 
Klare fejl som kan føre til politianmeldelse - "Danica White"
Specialkonsulent i Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed, Niels Mogensen, udtaler at det nu er juristerne som skal vurdere om sagen skal sendes videre til politiet med henblik på at rejse sag for overtrædelse af søloven. Både rederi og kaptajn har begået klare fejl konstateres det.
 
Jørgen Folmer "Vi kunne ikke gøre mere" - "Danica White"
Bestyrende reder Jørgen H. Folmer udtaler til Ritzau, at hverken kaptajn eller rederi kunne gøre mere da de fulgte de internationale anvisninger om at holde 200 sømil fri af Somalias kyst, og dermed følte sig sikrede mod piratoverfald. Om situationen med manglende vagt udtaler rederen: "Kaptajnens ord er lov om bord, men han har ingen magtmidler derude midt på havet til at få mandskabet til at levere noget".
Politiken/Ritzau, 21/11 15.45, http://politiken.dk/erhverv/article436367.ece
 
3F overvejer retssag - "Danica White"
Formanden for Sømændenes Forbund, Søren Sørensen, udtaler til Ritzau, at 3F har fået styrket grundlaget for retssag mod rederiet med krav om 1,2 millioner i erstatning til deres 3 medlemmer, med ulykkesrapporten fra Søfartsstyrelsen. Kravet er rejst overfor rederiet som ikke har svaret, men nu skal sømændenes advokat overveje om sagen skal føres ved domstolene. Søren Sørensen finder det horribelt at kaptajnen har forsømt alle regler om udkig, at han ikke kendte forholdsreglerne og at rederiet ikke har givet ordentlige instrukser.
 
Nye procedurer og nye tiltag - "Danica White"
Søfartsstyrelsens opklaringsenhed anbefaler at rederi/operatør i en procedure fastlægger at rederiet skal orientere skibsføreren om situationen i risikoområder inden indsejling, og at rederiforeningen anbefaler sine medlemmer at orientere om og implementere relevant IMO-cirkulære med tilhørende vejledning. Regeringen og Søfartsstyrelsen er i øvrigt på vej med internationale initiativer, ligesom Søfartsstyrelsen overvejer om hændelsen kan give anledning til ændring af de danske regler.
 
Bendt Bendtsen - grundlag for forebyggelse - "Danica White"
Ministeren for søfart, Bendt Bendtsen, udtaler at Søfartsstyrelsens rapport er et godt grundlag for det videre arbejde med forebyggelse af piratoverfald. Risikoen kan ikke helt fjernes, men vi skal arbejde hårdt på at reducere den og lære af rapporten. Vedrørende hjemrejsemuligheder fra risikofyldte farvande, udtaler Bendt Bendtsen at han kender til forhandlingerne mellem organisationer og rederiforeninger. Før der tages stilling til eventuelle lovændringer, afventes om de involverede parter kan finde aftalemæssige løsninger.
Maritime Danmark, 21/11 13.43, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=717
 
Nyt konfliktvarsel overfor Esvagt A/S
Søfartens Ledere har d. 21/11 afgivet nyt varsel overfor Esvagt A/S, med ikrafttrædelse af konflikt d. 22/12 kl. 00.00. Formålet er at opnå overenskomst for skibsførere og styrmænd. Samtidig er det først afgivne varsel trukket tilbage efter rederiforeningen havde indbragt lovligheden for Arbejdsretten. Der har været forhandlinger 19. og 20. november uden resultat. Det er målet at nå en forhandlingsmæssig løsning.
 
Arbejdsretten dømmer 1 million i bod for mangelfulde ansættelsesbeviser
Arbejdsretten har taget stilling i en sag mellem Dansk El-Forbund og G4S Security Services A/S (tidligere Falck Securitas Sikring A/S) vedrørende mangelfulde og manglende ansættelsesbeviser frem til april 2004 for 261 ansættelsesforhold. Samlet bod til Dansk El-Forbund blev udmålt til 1 million kroner.
 
Nørrebro Bryghus lukningstruet
3F's konflikt mod Nørrebro Bryghus kan føre til lukning. Bryghuset leverer normalt en del specialøl til butikkerne, men på grund af konflikten kan de ikke længere findes på hylderne, og det har store konsekvenser. I sidste ende må vi lukke, udtaler direktøren Anders Kissmeyer. Mandag behandles sagen i Arbejdsretten.
 
Færre kontanthjælpsmodtagere, flere langvarigt sygemeldte.
Over det sidste år er antallet af langtidssygemeldte steget med 42%, og der er nu over 94.000 på sygedagpenge mod "kun" 86.000 kontanthjælpsmodtagere, viser nye tal fra AE-rådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Den samlede stigning (både langtids- og ikke-langtids) i sygemeldte er for året på 13.ooo, svarende til 16%. Forskere og politikere strides om hvad der kan gøres for at mindske antallet af syge (men tilsyneladende er der ingen som filosoferer over den direkte sammenhæng mellem kasserne af kontanthjælpsmodtagere og sygemeldte). Claus Hjort Frederiksen afviser at kommentere rapporten.
Information, 21/11 side 6
 
Valutakurser
100 USD = 516,79 DKK
100 Euro = 758,49 DKK
Danske Bank, 21/11, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
APM A-aktie: 57.600 (-2.400)
APM B-aktie: 58.200 (-2.800)
DFDS: 740 (-13)
D/S Torm: 171 (-10,25)
D/S Norden: 465,5 (-27)
Mols-Linien: 835 (+10)
Børsen, 22/11



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Forårets og sommerens medsejladser og skibsbesøg er i gang

Kalenderen er de seneste år blevet fyldt med flere og flere skibs ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX