Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Man 30/11-2009 10.00
30/11-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - ferie
John Ibsen - ITF-møde Singapore
Christian Petersen - feriedag
Carsten Melhaven (SK) - arbejder hjemme
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
Filippinske sømænd hårdt ramt
Netop nu er 134 filippinske sømænd holdt som gidsler, mens 79 tidligere er løsladt. I de første tre uger af november blev en filippinsk sømand taget som gidsel i gennemsnit hver sjette time. Det viser en opgørelse fra Philippine Department of Foreign Affairs.
 
Det store antal afspejler at hver sjette sømand i verdens handelsflåde er filippiner, svarende til 266.553. De filippinske søfarende kræver nu at deres regering gør en ekstra indsats for at stoppe hærgeriet ved den østafrikanske kyst.
Maritime Danmark/malaya.com.ph, 28/11 09.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6413
 
Pirateri i fortid og nutid
Torsdag aften var der udsolgt aften på Handels- og Søfartsmuseet Kronborg til pirat-aften. Museumsinspektør Benjamin Asmussen fortalte om sørøveriets historie i fortiden og den senere romantisering af sørøveri i legetøj, slik, reklamer, film m.m. Hans Henrik Petersen fra Danmarks Rederiforening fortalte om nutidens realiteter. Der planlægges muligvis en gentagelse af torsdagens succes fordi der blev udsolgt på kun tre dage.
Handels- og Søfartsmuseet, 27/11, http://www.maritime-museum.dk/
 
IMB Live Piracy Repport update
25/11 0030 UTC psn 12:01S 077:12W Callao red, Peru
Bulkcarrier på red. Overstyrmanden kunne ikke få kontakt til forskibs-vagtmanden under en rutine radio-kommunikation, og han bad bådsmanden tjekke situationen. Bådsmanden fandt matrosen bundet og med slagmærker i ansigtet. Matrosen rapporterede at han havde hørt en motorbåd og mens han undersøgte situationen angreb to maskerede mænd ham bagfra og bandt ham. Røverne stjal skibsproviant og undslap. Havnemyndigheder underrettet og politibåd sendt ud for at lede efter røverne.
 
50 savnes efter færgeulykke
En færge med flere hundrede ombord fik slagside og er sunket på en flod i Bangladesh. To er omkommet og 50 er savnet. Færgen fik slagside fordi passagererne trængtes i den ene side hvor landgangen skulle ske ved en færgeterminal.
 
Der var mere end 1.000 ombord da færgen "Coco-4" fik slagside og sank under indsejling til kaj fredag. Færgen var håbløst overfyldt. Mindst 11 er døde men det frygtes at "utallige" stadig er fanget på færgen. Politiet oplyser at mindst 50 er reddet fra aflåste kabiner, hvoraf syv meldes i alvorlig tilstand på hospitalet. "Coco-4" er en af Bangladesh's største færger.
 
Der var 1.500 ombord hvilket er tre gange så mange som færgen måtte sejle med. De fleste kunne svømme i land. Op mod 80 er fortsat savnet mens 32 er fundet druknet.
 
Dødstallet nu opgjort til 63 og der meldes stadig om savnede oplyser den lokale politichef. Færgen var overfyldt fordi mange skulle hjem og fejre muslimsk højtid. Færgen var på en 300 kilometers tur fra hovedstaden Dhaka til kystbyen Bhola.
Politiken/ritzau, 30/11 06.27, http://politiken.dk/udland/article847343.ece
 
Mindst 73 omkommet ved forlis i Congo
To pramme sank onsdag aften på Mai-Ndombesøen i Congo. 276 er reddet, mens mindst 73 er omkommet. Det antages at der er flere omkomne i de sunkne pramme. Prammene fragtede tømmer og var ikke godkendt til passagertransport.
Politiken/ritzau, 28/11 19.08, http://politiken.dk/udland/article846787.ece
 
Brandgodt projekt for Nordic Tankers
Ex Mærsk-rederen Tommy Thomsen er ikke i tvivl om, at projektet med en eller anden fusion mellem Clipper og Nordic Tankers er et brandgodt projekt som vil bane vej til gevinster. Nordea som er Nordic Tankers bank, har sat solide aftryk på aftalerne ved bl.a. at lade belånte skibe sejle afdragsfrit i to år.
 
Torm sælger tørlastskib
Rederiet fortsætter udsalg fra tørlastflåden, og "Torm Charlotte" er nu solgt for 35 millioner dollar med en fortjeneste på 9 millioner dollar. Leveringen forventes primo 2010. Torsdag meddelte Torm at "Rotna" var solgt for 29 millioner dollar også med en fortjeneste på 9 millioner dollar.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 27/11 10.14, http://borsen.dk/transport/nyhed/171180/
 
DFDS news
Pris for bedste passagerrederi
DFDS vandt igen i år prisen for Bedste Passagerrederi ved årets Danish Travel Award. Øvrige nominerede var BornholmsTrafikken og Color Line.
 
Nyt evakueringssystem
På "Lisco Maxima" afprøvede besætningen og gæster fra andre skibe den 23. november det nye evakueringssystem "Marine Evacuation System", med et evakueringsrør hvor man glider ned i en redningsflåde.
 
Ræling beskadiget
"Tor Finlandia" fik beskadiget rælingen mens det lå ved kaj i Immingham, da roro skibet "Maestro Sun" kom for tæt på.
 
Rekord
På ruten Amsterdam-Newcastle har der år til dato været et passagertal på 522.536. Den gamle rekord var på 522.406 passagerer for hele året 2003.
 
Mastersejlplan for Royal Arctic Line godkendt
Sejlplanen for 2009 er nu politisk godkendt og foreligger i en færdig version.
RAL, 26/11, http://www.ral.dk/
 
Eksportlån til rederier
Vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, udtaler i forbindelse med polemikken om optagelse af Mærsk-lån hos Eksport Kredit Fonden, at lånene er ydet til at finansiere danske underleverancer til skibsbygning i udlandet, og lånenes forudsætning er at det gavner dansk eksport.
 
Miljøskibene ved at være nedslidte
De fire danske miljøskibe er ved at være klar til udrangering. "Gunnar Thorson" med base på Flådestation Frederikshavn er 28 år gammel, og har som det nyeste ombord en expresso-kaffemaskine. Det vurderes at skibene må udskiftes i 2014 og der regnes i Forsvarskommandoen på hvad der nu skal ske. Formentlig vil nye skibe blive bygget til flere formål. "Gunnar Thorson" blev faktisk bygget til også at kunne bryde is, men fik bare ikke motorkraften til det.
Maritime Danmark/nordjyske.dk, 29/11 09.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6416
 
Lindø-resterne truet af forsvarsbesparelser
Forsvaret skal finde besparelser, og det kan ramme nummer tre af de nye påtænlte fregatter, som er bestilt til levering fra Lindø-værftet. Det er besluttet at 1.400 stillinger skal fjernes i Forsvaret, men også materiellet må der gås hårdt til.
 
Danske rederier foran på miljøområdet
Søfart er langt den forureningsmæssigt mest hensigtsmæssige transportform. Danmark er eneste land som offentliggør rederiernes CO2-udslip. I tilknytning til klimatopmødet i december, indbyder Danmarks Rederiforening til presse- og fokusmøde i Amaliegade i dag d. 30. november, hvor rederiforeningens formand og repræsentanter for rederierne vil fortælle om rederierhvervets initiativer og holdninger.
 
Nyt fra Søfartsstyrelsen
Danmark genvalgt til IMO-rådet
Danmark har været medlem af Rådet siden 2001, og denne gang blev Danmark genvalgt med 113 stemmer. Søfartsstyrelsens direktør Andreas Nordseth udtaler at det er en klar anerkendelse af Danmarks indsats i rådet og betydning som søfartsnation.
 
Skibsruter til gennemsyn
Ruterne i Kattegat og Skagerrak har eksisteret i en årrække, men flere skibe og større skibe, har nu initieret et arbejde med at optimere og udvide rutesystemerne. Arbejdet forventes færdiggjort i løbet af 2010. Det endelige rutesystem skal godkendes af IMO.
 
Søulykkesrapport
Opklaringsenheden har færdiggjort en søulykkesrapport om en dødsulykke ombord på lastskibet "Thor Gitta" (16 sider på engelsk).
 
Danske havne udvides for 8,5 milliarder kr
Frem til 2015 vil de 22 største danske erhvervshavne få udvidet kapaciteten med 25% gennem en investering på 8,5 milliarder kroner. 80 ud af landets 98 kommuner har en erhvervshavn, og søtransporten har siden 2000 udvidet sin markedsandel af den nationale godstransport fra 13 til 20%.
 
"De skal sige tak"
Følgende er nogle få af fredagens presseklip vedrørende Henning Larsens bog om samarbejdet med skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, i forbindelse med bygningen af operaen (en historie om to genstridige egocentrerede ældre herrers krig om en bygning):
 
Henning Larsen fik forbud mod at lade dronningen besøge tegnestuen. Et besøg var planlagt og aftalt, men skibsrederen nedlagde forbud med den begrundelse at dronningen allerede var orienteret om projektet fire måneder tidligere, og intet nyt var besluttet.
 
Arkitekten ønskede stor åben rampe som skulle føre fra vandet op til operaen, men Mærsk ønskede en almindelig trappe og begrundede det med, at hans hustru som sad i rullestol kunne risikere ved et uheld at trille baglæns ned i vandet. Arkitekten ønskede også en glasfacade hvor vinduer kunne åbnes, men Mærsk var imod glasfacade fordi den ikke ældes smukt, og ingen vinduer måtte kunne åbnes, fordi skibsrederen foretrækker aircondition.
 
Skibsrederen forlangte høje toiletter fordi han har lange ben.
 
Arkitektens udtalelser efter operaens færdiggørelse var ikke positive nok, så Mærsk's privatsekretær rettede dem så Henning Larsen fremstod mere begejstret.
 
Mærsk ødelagde den arkitektoniske ide med operaen og truede Henning Larsen til at lægge navn til.
 
Bogen meldes udsolgt på 10 minutter hos boghandlerne, og forlaget People's Press melder at det første oplag på 5.000 eksemplarer vil blive efterfulgt af et nyt oplag på 5.000 som allerede er på vej i trykken. Det forventes ikke at Mærsk-koncernen vil skride til et juridisk slagsmål, med henvisning til at Henning Larsen har brudt sin kontraktbestemte tavshedsklausul.
Børsen, 30/11, side 35
 
Dansk Industri opfordrer til at bremse udflytning
Stik mod mangeårig praksis advarer Dansk Industri nu mod udflytnings-iveren til lande med billig arbejdskraft. Virksomhederne mister ofte vigtig viden når forbindelsen mellem udvikling og produktion kappes. DI har konsekvensmæssigt sammen med en række virksomheder udarbejdet et manifest med titlen "Fremtiden er igen fremstilling".
 
Der er imidlertid ikke enighed om manifestet hos en række medlemsvirksomheder, og en vicepræsident i medicinalvirksomheden Coloplast kalder det tordnende naivt, hvis nogen tror Danmark fremover skal satse på produktion. En chef i DI udtaler i den forbindelse at denne udgave af manifestet skal betragtes som et råudkast.
Information.dk, 26/11, http://www.information.dk/216724
 
Arbejdsstyrken rasler ned
Stik mod alle regeringens intentioner og målsætninger, rasler den danske arbejdsstyrke nedaf. Beskæftigelsen er således faldet med 122.000 fuldstidpersoner siden toppunktet i starten af 2008. Det er langt mere end ledigheden er steget, og det betyder altså skrumpende arbejdsstyrke.
 
Konjunkturbarometre
Serviceerhverv: November -2 (-7 i oktober)
Industri: November -3 (-8 i oktober)
Bygge- og anlæg: November -43 (-48 i oktober)
 
De unge mænd gider ikke a-kassen
Mænd har større, og unge mænd særlig meget større, risiko for a modtage en fyreseddel end kvinder. Alligevel melder meget få unge mænd sig i a-kasse. I a-kassen STA er således kun 3% af medlemmerne mænd under 30 år. Direktør Lars Christensen fra STA vurderer, at de unge mænd efter en lang periode med højkonjunktur mener de kan gå på vandet. Også i 3F's a-kasse er der langt mellem de unge mænd hvor kun 11% er mænd under 30 år.
Tal fra Danmarks Statistik viser at mænd har 70% større chance for arbejdsløshed end kvinder, og de 16-24-årige tre gange så stor risiko som de 40-49-årige.
 
Fravalg af a-kasse et bevidst valg
I en undersøgelse fra Tambøll Management for Arbejdsdirektoratet og AK-Samvirke, vurderer to ud af tre at de har lav risiko for at blive ledige, og halvdelen mener de hurtigt kan finde job hvis det skulle ske. Beskædtigelsesminister Inger Støjberg er glad for at fravalg af a-kasse ikke sker "med bind for øjnene". For de unge er det særlig prisen for medlemsskab af a-kasse som spiller en rolle, og de unge efterlyser også bedre informationer om fordelene ved medlemsskab.
 
Samlet set for alle aldersgrupper spiller prisen imidlertid ikke den store rolle. Ikke medlemmer findes i høj grad blandt højtlønnede og omkring 50% af gruppen tjener mere end 400.000 om året.
 
Transport til arbejde anerkendt som arbejdstid af Vestre Landsret i arbejdsskadesag
Normalt anerkendes transport til og fra arbejde ikke som arbejdstid. I en sag hvor en tømrerlærling kom til skade på vej til arbejde, afviste både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen at anerkende skaden som en arbejdsulykke. Vestre Landsret har nu underkendt denne afgørelse og slået fast, at hvir transporten er tilrettelagt af arbejdsgiveren med henblik på at effektivisere arbejdstiden, er transporttiden omfattet af "Lov om arbejdsskade".
 
Ugebrevet A4 nr. 41
Indhold:
* Ledige afskyr jobsøgningskurser
* Firmaer går glip af ansattes grønne ideer
* Klimamål gælder også for aber
* Løkkes lange vej til 2020
* Sofavælgernes danmarkskort
* Så gå dog hjem og bliv rask
* Posten presses
* Julemanden overså Lindø
* Ikke noget at komme efter

Konjunktur og arbejdsmarked - uge 48
Indhold:
* Ledigheden steg med 5.400 personer i oktober
* Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt med 0,9 procent i 3. kvartal
* Danske lønstigninger fortsat højere end i udlandet.
* Stigning i den samlede konjunkturindikator i byggeriet, industrien og serviceerhvervene, men fortsat negative forventninger
* Lidt mindre negative forventninger til beskæftigelsen i byggeriet, men lille fald i industrien og serviceerhvervene.
* Bilsalget stiger svagt
 
Baltic Dry Index
3974 (-145) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 27/11, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 511,39 DKK
100 Euro = 757,30 DKK
 
Aktiekurser - aktuelle købskurser
D/S Torm: 52 (+1)
APM A-aktie: 34.800 (+400)
APM B-aktie: 36.000 (+600)
D/S Norden: 208 (+3,25)
DFDS: 348,50 (+8,50)
Mols-Linien: 54,50 (0)
Børsen, 30/11
(OleS)
 
Thora Lund
066(4)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Slår et ekstra slag for skibsmekaniker-uddannelsen i høringssvar

Omlægningen af uddannelserne til sætteskipper- og skibsfører, hvo ...

-Velfortjent IMO-pris til Birgit Sølling Olsen

-Det er mere end velfortjent, at Birgit Sølling Olsen modtager IM ...
bottom banner1