Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Tir 17/11-2009 10.00
17/11-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - skibsbesøg DFDS fragtskibe i Esbjerg
Henrik Mikkelsen - medsejlads "Crown of Scandinavia" - Oslo-København
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
 
Der oprustes på begge sider
Piraterne har fordoblet deres aktionsradius og USA kaster ubemandede fly ind i jagten. De ubemandede MQ9-fly udgår fra Seychellerne og kan med superfølsomme kameraer indfange hvad intet menneskeligt øje kan, og ikke mindst levere beviser for en eventuel retssag. Tre fly er indtil videre sat ind i pirat-kampen. Flyene kan udstyres med våben, men det er der ikke planer om for tiden. De kan holde sig i luften i 18 timer ad gangen.
 
I sidste uge angreb piraterne den kinesiske supertanker "Lion" 1.800 kilometer fra Somalias kyst. Tankeren undslap på grund af hastighed men efterfølgende måtte besætningen bekæmpe brande ombord antændt af raketdrevne granater. Den 19. oktober blev et kinesisk kulskib kapret 1.300 kilometer fra Somalias kyst og den 29. oktober et thailandsk fiskefartøj ca. 1.200 kilometer fra kysten.
 
Mindst 40 krigsskibe opererer i området for øjeblikket, mens mere end 100 skibe er angrebet og 39 kapret alene i år.
 
Efter angreb og kapring af flere kinesiske skibe har også kineserne engageret sig i kampen mod pirateriet og det forlyder at Kina gerne påtager sig en ledende rolle i operationerne. Tidligere har Kina kun opereret i hjemlige farvande.
 
Op mod 100 pirater sidder nu fængslet og venter på retssag i Kenya.
 
Isbryder med 100 turister sidder fast ved Antarktis
På fjerde døgn sidder den 28 år gamle russiske isbryder "Kapitan Khlebnikov" fast i isen ved Antarktis med over 100 passagerer og 70 besætningsmedlemmer. En talsmand udtaler at der intet er at være bekymret for, vinden vender snart og så kommer skibet fri. Skibet er fanget mellem en ø og store ismasser. Passagererne er overvejende britiske statsborgere på et længere krydstogt ved Antarktis.
Maritime Danmark/Tradewinds, 16/11 14.24, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6297
 
Dødsulykke på boreplatformen "Mærsk Resolute"
En 27-årig brite omkom søndag aften efter en eksplosition i et nitrogen-anlæg i Nordsøen. Repræsentanter for Energistyrelsen, embedslægen og Syd- og Sønderjyllands Politi er fløjet til riggen.
JydskeVestkysten, 16/11 13.14, http://www.jv.dk/artikel/775968
 
D/S Norden har optur
Finanshuset SEB har ændret syn på tørlastmarkedet og tror nu at de højere rater vil holde sig og at flådevæksten til næste år vil modsvares af en øget efterspørgsel. SEB forventer stigning på efterspørgslen i 2010 på 8,5% til sammenligning med 2009.
 
Mærsk Terminals investerer
Havneforretningen er for tiden involveret i otte nye terminaletableringer, og fremover vil der især blive investeret i mindre modne markeder fortæller direktør Kim Fejfer. De otte projekter fordeler sig på: Holland, Italien, Tyskland, Ecuador, Congo, Vietnam samt to i Kina.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 16/11 16.53, http://borsen.dk/transport/nyhed/170268/
 
Klar til investering i ny indisk havn
APM Terminals har allerede to havne på den indiske vestkyst og er nu klar til at udvikle en ny havn på østkysten. "Vi har ikke råd til ikke at være til stede på østkysten", udtaler en områdechef fra APM Terminals.
Maritime Danmark/Euroinvestor.dk, 16/11 13.07, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6296
 
Mols-Linien nedjusterer
Rederiet forventer nu et tab for året på mellem minus 15 millioner og nul kroner, som skal ses i forhold til et forventet overskud efter skat på 30-50 millioner som situationen blev vurderet efter de første seks måneder.
 
Scandlines bestiller nye færger
Liniechefen for Scandlines, Steen Wæwer, konstaterer at trafiktallene for Østersøen har nået bunden hvor tallene er fladet kraftigt ud, og hvor en opadgående kurve forventes i nær fremtid. Trafiktallene over Østersøen reagerede på krisen lang tid før den var erkendt, og nu kan man spekulere i om en vækst også vil være tegn på at krisen generelt set ebber ud.
 
Liniechefen er optimistisk og rederiet skal inden udgangen af december have tegnet kontrakt på to nye færger til Gedser-Rostock ruten, som skal indsættes inden udgangen af 2012. To nye færger vil godt og vel fordoble kapaciteten på ruten. Der forventes stort set uændret trafik i 2010 og derefter en vækst på ca. 2% om året, hvilket vil betyde at trafiktallene i 2015 er på samme niveau som i 2007.
 
"Angaju Ittuk" igen i fart som planlagt
I weekenden er nødgeneratoren midlertidigt repareret med lokale reservedele, og skibet er igen klar til denne uges bygdeservice i Manitsoq, Sisimiut og tilhørende bygder.
 
Sandheden om giftskibene skjules i Italien af regeringen
Det mener en partifælle til Berlusconi, Angela Napoli. Allerede i 2005 fortalte en afhopper fra den calabresiske mafioso, Francesco Fronti, om en omfattende trafik med sænkning af giftskibe, herunder med radioaktivt affald, ved de italienske kyster og ved Østafrika ud for Somalia. Omkring 50 skibe skulle således være sænket i italienske farvande. Fokus har siden været på et enkelt skibsvrag som er lokaliseret ved Cetraro i Calabrien.
 
Efter en inspektion for nylig har miljøministeren nu beroligende erklæret at det drejer sig om en tysk ubåd som blev sænket under 1. verdenskrig. Men den forklaring er der tilsyneladende mange grunde til at drage i tvivl. Francesco Fonti hævder at flere ledende italienske politikere har kendt til transporterne, og at han selv har deltaget i bortskaffelse af affald fra en russisk aluminiumsfabrik med nære forbindelser til daværende KGB-agent Vladimir Putin.
 
De italienske søfartsmyndigheder har lokaliseret 44 uidenticerede skibsvrag i italienske farvande. I det sydlige Italien er der i de senere år konstateret et stigende antal kræfttilfælde blandt børn og unge.
Information, 16/11 side 9
 
Trivslen til søs
Søfartens Arbejdsmiljøråd fortsætter den nu afsluttede undersøgelse blandt alle søfarende på danske skibe, med et tilbud til de enkelte rederier om at skræddersy undersøgelser til det enkelte rederi, hvor Søfartens Arbejdsmiljøråd kan indgå som sparringspartner.
Søfartens Arbejdsmiljøråd, 16/11, http://www.seahealth.dk/nyheder/1371.html
 
Ny bog om rederiet Torm
Af Ole Stig Johannesen som tidligere har udgivet bøger om Dansk-Fransk, Mærskbådene I og II, ØK og D/S Norden. I den nyeste bog bliver Torms skibe og historie gennemgået siden begyndelsen i 1888.
 
Lønstatistik 3. kvartal 2009
I 2. kvartal 2009 var lønudviklingen til sammenligning med 2. kvartal 2008 på 2,8%. Denne lønudvikling er nu for 3. kvartal faldet til 2,4%. For arbejdere var lønudviklingen på 2,2% mens den for funktionærer var på 2,6%.
Dansk Arbejdsgiverforening, 16/11, http://www.da.dk/
 
A-kasse vil også være fagforening
For 50 kroner ekstra om måneden tilbyder Civiløkonomernes a-kasse rådgivning og juridisk bistand i forbindelse med ansættelse, afskedigelse og sygdom. Kassens 33.000 medlemmer har lørdag modtaget et brev med tilbuddet. Det er advokat Steen Marslew som er partner i Advodan i Holbæk og som nu også er advokat i et nyt selskab CA Advokathjælp, som skal rådgive medlemmerne.
 
Marslew udtaler at mange af de højtuddannede ikke ønsker at være medlem af en politisk forening, men blot ønsker juridisk rådgivning om ansættelsesvilkår. Bistanden er tilsvarende den der ydes til en billig pris fra de gule fagforeninger som Det Faglige Hus i Esbjerg, der tager 69 kroner om måneden eller de kristelige hvor prisen er 155 kroner om måneden.
 
SF: A-kasserne skal formidle job
Aktivering som ikke bringer ledige tættere på job er spild af penge og en hån mod de ledige, mener SF's arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen, som foreslår at a-kasserne skal have mulighed for at overtage kontakten med de ledige i de første ni måneder. Eigil Andersen mener samtidig refusionssystemet skal ændres, fordi det i dag blot inspirerer kommunen til at sende de ledige i masseaktivering.
 
Så mangler bare restauranten som kan undvære kunderne
En kultrestaurant i Nürnberg tilbyder den ultimative selvbetjening kaldet selvbetjeningsbetjening. Der er masser af plads og masser af informationsteknologi forbundet med selvbetjeningen, hvor bestillinger indtastes, og mad og drikke serveres af futuristiske skinnebaner direkte fra køkkenet. Filosofien forklares med at kunderne skal føle sig hjemme og blive entusiastiske. Menukortet tilbyder også internetadgang. Hvis man synes betjeningen har været dårlig kan man give sig selv en kindhest.
 
Baltic Dry Index
4220 (+109) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 16/11, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 509,65 DKK
100 Euro = 757,11 DKK
 
Aktiekurser - aktuelle købskurser
D/S Torm: 49,60 (+0,70)
APM A-aktie: 35.800 (+1200)
APM B-aktie: 36.900 (+1300)
D/S Norden: 231,50 (+18,50)
DFDS: 345 (-7,50)
Mols-Linien: 55 (+2)
Børsen, 17/11
(OleS)
 
Thora Lund
057(4)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Slår et ekstra slag for skibsmekaniker-uddannelsen i høringssvar

Omlægningen af uddannelserne til sætteskipper- og skibsfører, hvo ...

-Velfortjent IMO-pris til Birgit Sølling Olsen

-Det er mere end velfortjent, at Birgit Sølling Olsen modtager IM ...
bottom banner1