Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Tir 10/11-2009 09.56
10/11-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - formiddag Handelsflådens Velfærdsråd, eftermiddag Søfartens Bibliotek
John Ibsen - 09.30 møde i Rødovre
Christian Petersen - formiddag jurastudie Københavns Universitet
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
 
Våbenskib kapret
Et skib registreret i De Forenede Arabiske Emirater, som jævnligt sejler med illegale våbenlaster til Somalia, er kapret af pirater og befinder sig nu nær havnebyen Garacad. Skibet sejler ifølge Reuter under falsk navn.
 
IMB Live Piracy Report update
9/11 0830 UTC psn 01:09S 061:35E ca. 990 nm fra Mogadishu, Somalia
Adskillige pirater i to skiffs, bevæbnede med RPG's og rifler forfulgte og beskød et tankskib. Tankeren øgede hastigheden og foretog undvigemanøvrer, etablerede beskyttelsesforanstaltninger og forhindrede gennem en time entring. Koalitionsstyrkerne informeret. Tankeren fik nogle beskadigelser.
 
7/11 0600 UTC psn 12:37.5M 47:11.6E Adenbugten
Seks pirater i en skiff bevæbnede med RPG's og automatvåben beskød et fragtskib. Kaptajnen slog alarm, kontaktede koalitionens krigsskibe, øgede hastigheden og foretog undvigemanøvrer. Piraterne forsøgte at entre skibet ved hjælp af en rebstige, men mislykkedes på grund af skibets fribord og undvigemanøvrerne.
 
6/11 0200 LT 13:04.9N 080:21.5E Chennal red, Indien
Fire røvere forsøgte at entre en kemikalietanker fra forskibs. Vagthavende observerede røverne og slog alarm. Besætningen mønstret og gik samlet til entringsområdet. Ved synet af besætningen fortrak røverne. Havnekontrollen informeret.
 
5/11 0648 UTC psn 13:42.8N 050:56.1E Adenbugten
Et fragtskib observerede en lille speedbåd i en afstand af fire nm. Da båden passerede agterenden af fragtskibet ændrede den straks kurs og sejlede mod skibets agterende. Vagthavende slog alarm, kontaktede krigsskibe for assistance og besætningen mønstrede. Kaptajnen øgede hastigheden og foretog undvigemanøvrer. Fire bevæbnede pirater blev observeret. Piraterne forsøgte at entre flere gange, hvorefter de opgav på grund af undvigemanøvrerne.
 
Beruset russisk kaptajn for retten i dag
Kaptajnen fra "South Michelle" som 8. december grundstødte nord for Assens skal i dag for retten i Odense. Straframmen er op til halvandet års fængsel. Det 2856 GT store fragtskib kom ud af kurs og stødte på grund i hård vind. Da politiet kom ud til skibet forklaredee kaptajnen at han havde drukket sig beruset efter grundstødningen.
Maritime Danmark/fyens.dk, 10/11 06.19, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6236
 
Neptune Orient Line fremgang i periode 10
Det singapore-baserede containerrederi havde en stigning på 14% i volumen i de fire uger op til 16. oktober. Samlet fragtmængde var 211.700 FEU mod 186.500 i samme periode året før. Den gennemsnitlige omsætning pr. FEU var på 2.254 dollar hvilket i forhold til året før var et fald på 29%. For år til dato er fragtmængden faldet med 15% og indtægten pr. container med 24%.
 
Mærsk søger igen ind i TSA
Efter i fem år at have været ude af udviklings- og diskussionsforummet Trans-Pacific Stabilization Agreement, TSA, har Mærsk Line nu igen besluttet at søge optagelse. Med Mærsk Line vil TSA have 15 medlemmer.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 9/11 15.05, http://borsen.dk/transport/nyhed/169724/
 
Havnearbejdere i Bahrain afblæser aktion mod APM Terminals
Havnearbejderne i Khalifa Bin Salman-havnen har afblæst en protestaktion planlagt til onsdag, efter APM Terminals har lovet at se nærmere på krav om transport-godtgørelse og sundhedspleje. Der var ellers ventet 400 protesterende i havnen som APM Terminals har en 25 års kontrakt på driften af.
Maritime Danmark/Euroinvestor.dk, 9/11 13.45, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6229
 
SamsøTrafikken mindre forsinkelser
I forbindelse med losning af en stor mobilkran i august, knækkede en del af "Kanhaves" rampe af. Nu er den igen ved at blive påmonteret og i den forbindelse kan der kun lastes og losses gennem den ene ende af færgen. Det betyder mindre forsinkelser mandag igennem, mens sejlplanen forventes at blive normal tirsdag.
 
Royal Arctic Line
Sidste forbindelse til Upernavik og Uummannaq
Tiden nærmer sig hvor årets sidste skibsforbindelse til området kan forventes.
 
"Anguteq Ittuk" skal straks på værft
Bygdeskibene er gamle og det giver igen problemer. "Anguteq Ittuk" må med øjeblikkelig virkning tages ud af sejlplanen og sendes på værft. Årsagen er at der er konstateret svampesporer ombord. Det vides ikke om sporerne er sundhedsskadelige og af hensyn til søfolkenes sikkerhed, sendes skibet straks på værft i Nuuk. Det betyder forsinkelser af gods til bygderne i Sydgrønland. "Johanna Kristina" ankommer søndag og overtager sejlplanen.
 
Kampepisode mellem Nord. og Sydkoreanske flådeskibe
Tidlig tirsdag morgen har et Sydkoreansk flådeskib affyret varselsskud mod et Nordkoreansk flådeskib som krydsede den nordlige grænselinie og ikke holdt inde efter affyring af varselsskud. Episoden er ikke bekræftet og oplysningerne er fra Sydkorea. Lignende episoder i 1999 og 2002 kostede i begge tilfælde menneskeliv.
 
Norge vil tiltrække flere rederier til skibsregisteret
En informationskampagne "Norge som en maritim værtsnation" skal tiltrække flere rederier til det norske skibsregister. Der er igangsat en undersøgelse af eksisterende love og administrative procedurer for at lokalisere forhindringer for interessen.
 
Det er anden gang den norske regering iværksætter en søfartskampagne, og der har været bevilget 200 millioner kroner til den maritime strategi over en toårs periode. Den tidligere rapport viste at antallet af skibe i det norske register er øget med syv procent og antallet af norske søfolk er øget med 15% mellem 2006 og 2008.
 
Ny rederiforening
De store sejlskibe har fået vanskeligheder med indtjeningen ved udleje til firmaudflugter og tilsvarende. Ejerne har nu besluttet at de vil stå sammen om markedsføring og har derfor stiftet en rederiforening hos Maritimt Center Danmark i Svendborg. Rederiforeningen optager ejere af sejlførende skibe som er godkendt til sejlads med passagerer og elever.
Maritime Danmark/Fyns Amts Avis, 9/11 13.33, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6228
 
Havmiljøøvelse
Søværnet, politiet og det statslige beredskab afholder d. 10. og d. 11. november en havmiljøøvelse i Åbenrå Fjord og Als Sund. Scenariet er en eksplosition på et tankskib hvor der er slået hul på flere olietanke og olie driver mod kysten. I øvelsen deltager: "Gunnar Seidenfaden", "Marie Miljø", fartøjer fra marinehjemmeværnet, Syd- og Sønderjyllands Politi, Åbenrå og Sønderborg kommuner, samt det statslige beredskab fra Haderslev.
 
Bag i køen med ældre og rygere
En EU-undersøgelse viser at næsten to ud af tre europæere mener at udviklingen medfører større aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. I Danmark mener 58% at også rygere risikerer at blive valgt fra, mens det tilsvarende tal for resten af Europa kun er 16%.
 
Konjunktur og arbejdsmarked - uge 45
Indhold:
* Ledighedsforløbene er blevet længere, men mange kommer stadig hurtigt i arbejde.
* Den danske industriaktivitet falder fortsat
* Rekord mange konkurser i oktober
* Dansk ledighed stadig lav i et internationalt perspektiv
* Fald i antallet af langtidssygemeldte
* Fald i den gennemsnitlige arbejdstid
 
Baltic Dry Index
3480 (+87) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 9/11, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 509,04 DKK
100 Euro = 757,16 DKK
 
Aktiekurser - aktuelle købskurser
D/S Torm: 50,50
APM A-aktie: 35.600
APM B-aktie: 36.700
D/S Norden: 206,25
DFDS: 352
Mols-Linien: 50
Thora Lund
052(4)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Slår et ekstra slag for skibsmekaniker-uddannelsen i høringssvar

Omlægningen af uddannelserne til sætteskipper- og skibsfører, hvo ...

-Velfortjent IMO-pris til Birgit Sølling Olsen

-Det er mere end velfortjent, at Birgit Sølling Olsen modtager IM ...
bottom banner1