Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Tor 29/10-2009 10.00
29/10-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Henrik Mikkelsen - medsejlads "Pearl of Scandinavia"
Christian Petersen - 10.00 jurastudium Københavns Universitet
Carsten Melhaven - fysioterapeut og hjemmearbejdsdag
 
FRA MEDIER
 
"Arctic Sea" - historien som står hen i mystikkens, uvishedens og glemselsskæret
Fragtskibet som angiveligt blev kapret i juli i Østersøen, og som efterfølgende forsvandt og senere indfanget af russerne, vil blive tilbageleveret i næste uge til endnu ukendte ejere. Før anløb af hjemhavnen på Malta vil det blive scannet for radioaktivitet af maltetiske eksperter på grund af hårdnakkede rygter om at skibet har fragtet russiske krydsermissiler. De hidtidige ejere er erklæret konkurs.
Maritime Danmark/Lloyds List, 28/10 16.53, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6104
 
Fiskekutter torpederet af tankskib
I morgenens sidste time kolliderede et 134 meter langt tankskib fra Cypern med en fiskekutter i Øresund. Kutteren kunne efterfølgende klare sig i havn ved egen hjælp og ingen kom til skade oplyser SOK. Tankskibet bliver nu tilbageholdt mens Søfartsstyrelsen undersøger sagen.
Jyllandsposten/ritzau, 29/10 08.34, http://jp.dk/indland/trafik/article1867033.ece
 
"Oasis of the Seas" under Storebæltsbroen lørdag den 31. oktober 21.30
Verdens største krydstogtsskib (netop leveret fra værft i Finland), som kun kan komme under broen ved reducering af skorstenene med syv meter, passerer broen lørdag aften under forventet stort fremmøde på begge sider af broen. Både bro og krydstogtsskib vil være fuldt oplyst. Prisen for skibet er 8 milliarder kroner.
Maritime Danmark, 28/10 14.29, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6101
 
TUI tror på bedre regnskab for Hapag-Lloyd end ventet
Storaktionæren tror stadig at rederiet vil bidrage negativt til egenkapitalen i 2009, men ikke længere så slemt som tidligere ventet. Baggrunden er en positiv udvikling i fragtrater og en vellykket gennemførelse af omkostningsbesparelser.
 
Torm sætter vækstplaner i bero
Rederiets flåde er på 143 tank- og tørlastskibe og dermed hører selskabet til blandt de tre største operatører af raffinerede olieprodukter. Strategien om vækst er revurderet og forventninger til årets nettoresultat er nedjusteret til et rundt nul. Allerede indgåede kontrakter om nybygninger vil ikke blive forsøgt aflyst, og finansieringen er på plads, selvom rederiet har en rentebærende gæld i omegnen af 8 milliarder kroner.
 
I 2010 vil markedet blive hjulpet af ventetid ved havnene på grund af manglende kapacitet, og de enkeltskrogede tankskibe skal udfases i 2010. Herudover forventes at op mod 10% af bestilte nye skibe vil blive aflyst. Torm er åben over for nye samarbejdsmuligheder, men selvom Nordic Tankers kunne være et oplagt emne, er rederiet ikke interesseret den vej.
Børsen, 29/10 side 10
 
Mærsk Line anløber Polen
Fra 1. december vil Gdansk indgå i Mærsk Line's udvidede AE10-service i Europa. Også feeder trafikken bliver udvidet til at omfatte Baltikum og Rusland, mens anløb af Dunkerque fjernes.
 
Royal Arctic Line fastholder tillæg
Olie- og valutatillægget på ni procent fastholdes de kommende to måneder.
 
SamsøTrafikken billigere fra årsskiftet
Fra 1. januar bliver det billigere at sejle med Sjællandsruten fordi SamsøTrafikken har besluttet at lade olietillægget bortfalde. Det betyder at en voksenbillet falder fra 112 til 98 kroner, bil plus fører fra 319 til 281 kroner og 10-turskort fra 1008 til 882 kroner.
 
Havnen i Ystad skal ombygges
Ombygningen er en konsekvens af at en bølgebryder er fjernet for at give plads til anløb af større færger fra Polen. Det har til gengæld gjort det vanskeligere for "Villum Clausen" at anløbe i blæsevejr, fordi forholdene i havnebassinet er blevet mere urolige. Havnemyndighederne satser på at forholdene forbedres allerede i vinter.
Maritime Danmark, 29/10 06.30, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6106
 
Polsk forskningsskib i Rønne
"Oceania" fra det Polske Videnskabsakademis oceanografiske institut har været på besøg ved Honnørkajen i Rønne (honnør bør der også gives for det efter billedet usædvanligt smukke tremastede skib). Besætningen er på 13 mand og der er 14 forskere ombord. Der er 13 tomandskahytter på fem kvadratmeter, et seksmandskammer på 10 kvadratmeter og et enkelt enmandskammer på otte kvadratmeter.
Bornholms Tidende, 27/10, side 1
 
Nexø Havn gider ikke vente længere
Da kommunalpolitikere og andre for nylig besøgte tre polske havnebyer, med henblik på at undersøge mulighederne for en færgeforbindelse mellem Nexø og Polen, blev de mødt med undren fra polakkerne over at planerne ikke allerede var realiserede.
 
Nexø Havn skal imidlertid ikke drive færgedrift, og i flere år har man ventet på at Neko Seaways skulle rejse penge til færgeforbindelsen. Neko Seaways blev stiftet i 2005 og i 2007 erhvervede rederiet en tyrkisk færge som imidlertid aldrig kom i søen. Færgen blev sat til salg og rederiet sendt til tvangsopløsning ved Skifteretten på Bornholm. Nu skal der imidlertid handles mener politikere og erhvervsfolk fra øen.
Bornholms Tidende, 27/10 side 11
 
Søværnet støtter operationel øvelse i Djibouti
I november gennemføres en østafrikansk feltøvelse i Djobouti for at styrke unionens fredsbevarende styrker. Det danske bidrag består i transport af materiel til øvelsen som sejles fra Kenya til Djibouti og retur.
 
Skibet "Tor Futura" indsættes med afgang fra Mombasa den 28. oktober og retur fra Djibouti den 13. december. På grund af piratrisiko er et dansk militært beskyttelseshold ombord på "Tor Futura".
 
Tidevandstabeller 2010 og 2011
Tabellerne som dækker danske, færøske og grønlandske farvande er nu klar, og kan downloades gratis eller købes på CD.
Maritime Danmark/Farvandsvæsenet, 28/10 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6096
 
Søfartens Ledere - efterårsmøde
Foreningen afholder sit årlige efterårsmøde mandag d. 16. november på Hotel Nyborg Strand.
Program:
1010-1100 Just culture v. Peter Krogsgård Sørensen
1115-1215 Dansk Skibsfart her og nu v. adm. direktør Peter Bjerregaard, Danmarks Rederiforening.
1300-1500 Hvordan møder vi udfordringerne v. Peer Bøje Branderborg og Fritz Ganzhorn
1530-1700 Nils Villemoes om samfundet, ledelse og udvikling.
 
Arbejdsulykker
I 2008 døde 46 af arbejdsulykker i Danmark. I 2009 er antallet af dræbte foreløbigt 35 hvoraf de 14 var chauffører. Sidste år blev i alt anmeldt 48.464 arbejdsulykker.
 
Danmark langt nede på ranglisten for ligeløn
World Econmic Forum udgav onsdag sin årlige globale ligestillingsrapport hvor ligestilling er undersøgt i 143 lande. Danmark bliver placeret som nr. 43 i at sikre kvinder ligestilling på arbejdsmarkedet. Forbundsformand i FOA, Dennis Kristensen, er ikke overrasket. Det er tankevækkende at vi er de bedste i verden til at sikre lige adgang til uddannelse, men langt bagud i klassen når det gælder ligeløn, siger Dennis Kristensen.
 
Skraldekonfikten
Hvidovre Kommune er så trætte af de konfliktende skraldemænd som gør borgerne sure, at de har besluttet at gøre skraldedriften kommunal. Det skal ske i samarbejde med Glostrup, Gladsaxe og Ballerup oplyser borgmesteren. S og SF støtter kommunalisering som i København og på Frederiksberg, mens de borgerlige er imod. Det kan dog tidligst ske fra næste år og der skal lige regnes på det.
 
Glostrups borgmester er ikke afvisende, men kan ikke umiddelbart se det er nødvendigt. Samtidig skal skraldedriften ifølge EU-regler udbydes i licitation, hvor ingen kan vide om kommunen vil vinde. Indtil videre er aftalen med HCS kun suspenderet.
 
Skraldemændene samler kræfter
Tillidsmanden for de fyrede HCS-chauffører, Ronni Larsen, siger at folkene nu samler kræfter for at fortsætte. "Der er en ny dag i morgen, så tager vi den derfra". På netværket Facebook har skraldemændene oprettet "Skralde Prinsesserne", hvor der udlægges videoer, artikler og holdninger.
Politiken, 28/10 14.17,
 
En enkelt hund dobbelt så klimaskadelig som en firehjulstrækker
Et forskerpar fra New Zealand har tænkt over klimaskadevirkningerne fra en hund og udsendt debatbogen "Time to Eat the Dog". Bogen er omtalt i New Scientist hvor forskere har regnet på hvor store CO2-udslip en hund og andre husdyr afstedkommer. En kats økologiske aftryk er lidt mindre end en VW Golf og en hamster svarer til et plasmafjernsyn.
 
Baltic Dry Index
3013 (-31) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 27/10, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 516,01 DKK
100 Euro = 757,33 DKK
 
Aktiekurser - aktuelle købskurser
D/S Torm: 51,50 (-1,50)
APM A-aktie: 33.200 (-2000)
APM B-aktie: 34.500 (-1700)
D/S Norden: 191 (-8,75)
DFDS: 350 (+8)
Mols-Linien: 58 (0)
Børsen, 29/10
 
Thora Lund
044(4)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Slår et ekstra slag for skibsmekaniker-uddannelsen i høringssvar

Omlægningen af uddannelserne til sætteskipper- og skibsfører, hvo ...

-Velfortjent IMO-pris til Birgit Sølling Olsen

-Det er mere end velfortjent, at Birgit Sølling Olsen modtager IM ...
bottom banner1