Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Ons 21/10-2009 10.00
21/10-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - møde Syddansk Universitet
John Ibsen - møde i Esbjerg med Esvagt
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
Truer med at henrette besætningen
Piraterne på det kinesiske skib som blev kapret mandag 1.300 kilometer fra Somalias kyst, truer med at henrette de 25 besætningsmedlemmer hvis kineserne forsøger en redningsaktion. Piraterne udtaler til Reuters bureau at de har kendskab til kinesiske planer og anmoder kineserne om ikke at bringe deres landsmænds liv i fare. Somaliske pirater kontrollerer i øjeblikket seks skibe i området.
Jyllandsposten/ritzau, 20/10 11.18, http://jp.dk/udland/article1856964.ece
 
To somaliske handelsmænd fundet drivende i Det Indiske Ocean på 37. døgn
En EU-helikopter på piratjagt spottede de to mænds jolle efter de havde drevet rundt med motorstop i 37 dage i Det Indiske Ocean. Et krigsskib blev tilkaldt i den tro at der var tale om pirater, men det viste sig at være to handelsmænd som havde været ude på en planlagt fire-dages tur ved den somaliske kyst, hvor de lever af at sælge brændstof og mad til fiskere.
 
Efter motoren satte ud drev jollen til havs og blev fundet 425 kilometer fra kysten. De to somaliere havde kun en håndfuld ris og sukker og en anelse vand tilbage da de blev fundet.
Jyllandsposten/ritzau, 20/10 16.23, http://jp.dk/udland/article1857378.ece
 
Ace-Link i betalingsstandsning
Den norske ejer Axel Camillo Eitzen har givet ledelsen en sidste chance på tre måneder til at bevise om ruten mellem Helsingør og Helsingborg kan overleve. Ruten har længe sejlet med underskud og det er ikke første gang der har været tale om at lukke. Eitzen vil nu tilføre kapital så der er tilstrækkeligt til at opretholde sejladsen i betalingsstandsningsperioden.
Maritime Danmark/Helsingør Dagblad, 21/10 08.07, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6015
 
Kineserne køber op
Kineserne køber med hjælp fra staten massivt op af brugte skibe der udbydes billigt. Indtil nu har kinesiske redere opkøbt 202 brugte skibe i 2009, mestendels tørlastskibe. Samlet har kineserne investeret for 2,7 milliarder dollar. Eftersom der langtfra er skrottet et tilsvarende antal skibe, er Kina dermed ved at ruste sig til selv at fragte gods til Kina. Internationalt er der handlet 837 skibe i perioden, og kineserne har altså købt ca. en fjerdedel.
Maritime Danmark/Hellenic News, 20/10 11.30, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6001
 
Containerpriser kan nå "break-even" næste år
Vicepræsident for Mærsk Lines europæiske aktiviteter, Vincent Clerc, vurderer at de nu stigende ratepriser i første kvartal af 2010 kan nå et niveau hvor fragtaktiviteterne kan løbe rundt. Mærsk Line har været hårdt ramt af raternes kollaps og havde i første halvår af 2009 et underskud på 5,4 milliarder kroner, hvor raterne faldt med 30%.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 20/10 09.41, http://borsen.dk/transport/nyhed/168301/
 
Mærsk Line suspenderer online-satsning
Hjemmesiden youship.com som blev lanceret i januar 2008 og som skulle gøre det lige så let at bestille containertransport som at bestille en flybillet er midlertidigt suspenderet.
 
Mærsk Line udtaler at hjemmesiden har været en succes, men den nuværende markedssituation understøtter ikke tjenesten. Siden vil blive åbnet når markedet igen efterspørger den, hedder det i en udtalelse. Oprindeligt blev siden annonceret som banebrydende, men ingen konkurrenter har fulgt ideen op.
 
Omsætning styrtdykker
Orient Overseas Container Line oplevede et omsætningsfald i 3. kvartal på 42% fra 1,6 milliarder dollar i 3. kvartal 2008 til nu 949 millioner dollar. Største fald skete på ruterne mellem Asien og Europa.
Maritime Danmark/Tradewinds, 20/10 09.44, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6000
 
Samsø og "Kanhave"
Posten er på banen igen og i et læserbrev mener Carsten Schnoor at de dygtige folk i NFS i den lange ventetid på "Kanhave", blot har bundet kommunen den ene skrøne på ærmet efter den anden. De har selvfølgelig hele tiden vidst at ventetiden ville blive gigantisk. Nu er det samme ved at ske igen, og de dygtige folk hiver en række nye kaniner op af ærmet som flere afgange og lavere takster. Hvis kommunen accepterer en ny aftale har den stavnsbundet samsingene til elendig service. Og et nyt færgeleje i Hou, jotak, og hvem skal betale det udover samsingene i højere billetpriser? Må vi få hår på brystet, ingen kompromiser og ingen luskede aftaler.
 
Tom Asmussen mener det vil tage mange år før Samsø overvinder de sår øen har fået af færgekrisen. Læseren er modstander af tillægskontrakter og mener at nu må rederiet bevise hvad det står for, efter et års skvadren rundt. Herefter opremser læseren en lang række krav til en ordentlig færgeforbindelse.
 
Dagens sidste læserbrev ironiserer over den seneste "genistreg" fra rederiet om forudbetaling af bestilte billetter, som begrundes i at komme dobbelt-book'ere til livs, og slutter sit indlæg: "Det kan godt være, at Walther Merrild ikke var den mest vellidte mand på Samsø, men drive et rederi for Samsø, det kunne han".
Samsø Posten, 20/10
 
Milliardær-yacht beskyttes mod papparazzi-forografer.
Mangemilliardæren Abramovics nye yacht "Eclipse" som for tiden er på prøvesejlads, er angiveligt beskyttet mod nysgerrige fotografer ved hjælp af laserlys som blænder kameraer. Yachten til 5 milliarder dollar er den dyreste yacht som nogensinde er bygget og indeholder alle tænkelige og utænkelige former for luksus. Der er 60 besætningsmedlemmer ombord.
 
En advokat mener at anvendelse af laserudstyr til at interferere i hvordan andre menneskers udstyr fungerer er ulovligt. "Eclipse" besøgte for nylig Frederikshavn på prøvesejladsen.
Maritime Danmark/ing.dk, 20/10 15.54, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6007
 
Mærsk tror på Nordsøens muligheder
Mærsk Olie & Gas er overbevist om at Nordsøen fortsat rummer rige muligheder for olieudvinding, både fra eksisterende felter og ved nye fund. Mærsk har en langsigtet udvindingsaftale frem til 2042 og har dermed en lang tidshorisont for fortsat engagement både i Danmark, Storbritannien og Norge. Opmærksomheden er også rettet mod opkøbsmuligheder.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 21/10 07.45, http://borsen.dk/investor/nyhed/168384/
 
Northern Coasts øvelse
Øvelsen har Tyskland som værftsland og afvikles i perioden 16. til den 30. oktober. Der deltager 40 skibe fra 13 nationer og formålet er træning i bekæmpelse af terrorangreb og asymmetriske trusler. En del af øvelsen er sejlads i konvoj med civile skibe, hvorfor der vil være civile skibsførere på broen af flere krigsskibe når der sejles i konvoj rundt om Sjælland d. 25. og d. 26. oktober. Fra Danmark deltager "Makrelen", "Havkatten", "Glenten" og "Viben",
 
Djiboutis flådechef på besøg i Danmark
Som led i samarbejde mellem Danmark og Djibouti om maritim kapacitetsopbygning i Djibouti, besøger en delegation fra Djiboutis marine i denne uge det danske Søværn. Fokus for besøget er farvandsovervågning, redningsberedskab og havmiljøberedskab. SOK's operationsrum i Århus, flådestationerne i Frederikshavn og Korsør, Storebælt VTS og miljøskibet "Gunnar Seidenfaden" vil blive besøgt.
 
Spanien støtter kriseramte værfter
En støttepakke på 65,8 millioner euro er vedtaget af den spanske regering. De fleste af pengene går til løsning af infrastrukturproblemer, men der er også penge i form af direkte lån. Den spanske skibsbygningsindustri rummer direkte og indirekte 26.000 arbejdspladser.
Maritime Danmark/Fairplay, 20/10 15.15, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6006
 
Maritim Uge
Maritim Uge afholdes for tredje gang i Danmark i perioden den 19.-25. oktober som led i et europæisk arrangement. Omdrejningspunktet er en konference på Christiansborg i dag under overskriften "Nye udfordringer i Det Blå Danmark". Ønsket med ugen er at synliggøre sektoren og gøre den mere attraktiv for uddannelsessøgende. I Danmark har arrangørerne, Danske Maritime, CO-Industri og Danmarks Rederiforening, aftalt at brede emnet ud til at omfatte hele det Blå Danmark.
 
Forargeligt at DF-medlemmer skal støtte venstrefløjspartier
Pia Kjærsgaard kalder LO's økonomiske støtte til venstrefløjspartier i kommunale valgkampe for forargelig, fordi rigtig mange medlemmer af Dansk Folkeparti også er LO-medlemmer og dermed tvinges til at understøtte en politisk aftale mellem S, SF og Enhedslisten.
 
Odense-borgmesteren Anker Boye har tidligere oplyst det er LO der har tilsluttet sig de tre partiers politik, men det afviser den lokale LO-formand Helle Nielsen, som oplyser det er LO som har formuleret de 13 punkter valget skal handle om.
 
Skraldekonflikten Københavns Vestegn
Hvidovre Kommune fyrer HCS
Ligesom Herlev har gjort tidligere, dropper Hvidovre Kommune nu aftalen med HCS og lover skraldeafhentning fra onsdag morgen. De resterende tre kommuner; Ballerup, Gladsaxe og Glostrup prøver at finde en løsning så skraldet kan hentes hurtigst muligt, efter den flere uger gamle strejke blandt de ansatte hos HCS.
 
Frygt for skraldemands-chikane
Borgmesteren i Hvidovre frygter at de fyrede skraldemænd vil kunne finde på at blokere for adgangen til Amager-forbrænding når et nyt firma fra onsdag henter skraldet i Hvidovre Kommune. "Det er jo nogle hårde drenge" siger borgmesteren.
 
Man brænder da hekse
I Indien er en afstraffelse af hekse optaget på video og har vakt nogen offentlig opsigt. En menneskemængde hev 11 mistænkte enker ud af deres huse, og afstraffede dem derefter for øjnene af hundredvis af tilskuere. Kvinderne blev klædt af til skindet, tævet og tvunget til at spise afføring.
 
Koranen har sine meninger og sådan skal det være
Hævder en islamisk gruppe i Mogadishu, som stopper kvinder på gaden som tilsyneladende har for faste bryster. Kvinderne bliver tvunget til at ryste brysterne, og hvis det viser sig de bruger BH er straffen pisk. Også mænd risikerer pisk, tæsk eller anden ydmygelse, men i deres tilfælde hvis de f.eks. ikke lader skægget gro.
Jyllandsposten, 20/10 20.26, http://jp.dk/udland/article1857776.ece
 
Fra Folketingets dagsorden 21/10
Spørgsmål til ministre:
13) Til beskæftigelsesministeren af:
Bjarne Laustsen (S):
Vil ministeren fjerne alle de barrierer, der er
for, at arbejdsløse kan gå direkte i uddannelse,
i stedet for at de skal kvalificere sig til uddannelse
gennem langtidsledighed?
(Spm. nr. S 118)
 
14) Til beskæftigelsesministeren af:
Eigil Andersen (SF):
Hvilke overvejelser har ministeren om at udvide
arbejdsløses generelle ret til uddannelse,
hvor man får voksenlærlingeløn eller en ydelse,
der svarer til dagpenge, når nye tal fortæller,
at et voksende antal arbejdsløse er ledige
i længere tid?
(Spm. nr. S 149, skr. begr.).
 
Baltic Dry Index
2832 (+66) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 20/10, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 509,63 DKK
100 Euro = 757,39 DKK
 
Aktiekurser - aktuelle købskurser
D/S Torm: 55,50 (+1)
APM A-aktie: 36.500 (-700)
APM B-aktie: 37.600 (-900)
D/S Norden: 210 (+4)
DFDS: 343 (-1)
Mols-Linien: 63,50 (+1)
Børsen, 21/10
 
Thora Lund
038(5)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1