Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

DAGEN
Fre 16/10-2009 10.00
16.10-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - fridag
John Ibsen - sidste feriedag
Søren V. Nielsen - sidste feriedag
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
 
Gyldne tider for kenyas fiskere
Pirattruslen fra de somaliske pirater har skræmt så mange industrifiskere fra de rige lande væk, at de lokale fiskere tjener 50 gange så meget som normalt. Hele fiskebestanden ved Kenya er ved at komme sig efter årtiers rovfangst fra de internationale industritrawlere. Hvad den sparsomme kenyanske fiskeriinspektion ikke kunne klare, har de somaliske pirater sørget for.
DR2 Udland, 17&10 0030
 
Pirater dræbt ud for Cameroun
Militæret i Cameroun har meddelt at man tirsdag slog et piratangreb mod et fiskefartøj tilbage. Fem pirater skal være dræbt, deres speedbåde ødelagt og våben beslaglagt. Tre pirater er såret og taget til fange mens to savnes.
 
IMB Live Piracy Report update
13/10 2105 UTC psn 22:10.2N 091:47.4E Chittagong red, Bangladesh
Omkring 10 røvere bevæbnede med lange knive entrede en bulkcarrier fra agter. De holdt et besætningsmedlem som gidsel og opnåede adgang til "steering gear room". De stjal skibsproviant og sejlede væk i deres båd. Myndigheder informeret.
 
Norsk milliardær med i nyt dansk containerrederi
Det er nu bekræftet at shippingmagnaten John Frederiksen er på vej ind i det nye rederi Container Company. Planerne er stadig i idefasen og det nye rederi er ved at blive etableret i København. Det antages at rederiet vil udnytte de dårlige tider til indgåelse af charteraftaler på oplagte skibe.
 
Det kræver en kapital på omkring 20 millioner dollar at starte en ny rute op. John Frederiksen er tidligere storaktionær i Hapag Lloyd og i Neptune Orient. Han ejer i dag otte containerskibe og har fem nybygninger på vej over de næste år.
Maritime Danmark/Lloyds list, 15/10 15.43, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5961
 
Mærsk Line øger kapacitet i breakbulk containere
Rederiet har købt 10.000 nye åben-top containere og kan dermed befragte langt flere varer i ukurante støørrelser.
Maritime Danmark/joc.com, 16/10 08.26, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5965
 
Havne og linierederier skal i mere intimt samarbejde
På en konference i London i næste uge, vil direktør i Mærsk Line for strategisk planlægning, Steffen Faurby, advokere for stærkere samarbejde mellem rederier og havne.
 
Skibsfarten skal effektivisere og reducere omkostninger og det sker bedst ved at alle aktører i forsyningskæden sætter sig sammen og løfter i flok. Faurby mener de enkelte større operatører fokuserer mere på sig selv, end på den overordnede effektivitet i transportindustrien.
 
To skibe om hvert job på tørlastmarkedet
Overkapaciteten er alarmerende og supramax vil have en overkapacitet på 116%, mens capesize vil have en på 90%, forudser en førende græsk skibsmægler. Panamaxmarkedet vil være mindre dramatisk ramt, mens handysizemarkedet kun vil repræsentere en overkapacitet på 17% om fem år.
 
Dyrt for Norge at fjerne skibsvrag
Det kommer til at koste mere end 700 millioner norske kroner at fjerne to skibsvrag som er ved at ruste op på havbunden. Der er tale om to krigsskibe, den russiske krydser "Murmansk" og den tyske u-båd "U-864". U-båden indeholder store mængder kviksølv. Arbejdet med at fjerne den russiske krydser er gået i gang, mens fjernelsen af u-båden vil blive planlagt i 2010 og udført i 2011.
Maritime Danmark/Teknisk Ukeblad, 15/10 12.49, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5959
 
"Kanhave" og Samsø
I gårsdagens Samsø Posten forsvarer to kommunalpolitikere færgesituationen i læserbreve.
 
Niels Lundsager fra Samsø Listen mener hans beskedne viden og indflydelse formidles bedst gennem det udvidede trafikudvalg. Han er tryg ved den rådgivning der her fås fra diverse eksperter. Alle muligheder er vendt, men situationen er svær og der skal passes på ikke at bringe øen i endnu større vanskeligheder.
 
Erling Sundstrøm fra Venstre mener ikke der kan koges mere suppe på færge-benet. S og SF vil nu bringe færgesagen ind i valgkampen, men alle i kommunalbestyrelsen har været enige om de trufne beslutninger. På positivsiden må det konstateres at SamsøTrafikken har overført flere passagerer og mere gods end Samsø Linien i den tidligere tilsvarende periode. Den findes en plan B og den vil iværksættes hvis SamsøTrafikken ikke kan leve fuldt og helt op til kontrakten.
 
I en bagsidekommentar filosoferer Jens Peter Stephensen over det fremmede som er sært og pludseligt bliver kært ved nærmere eftersyn. Det gælder stole, farver, borde - og så meget andet på græske "Kanhave". Han minder om at grækerne byggede store, flotte skibe da nordboerne gik og fumlede med udhulede træstammer, og mener nogen burde beskæftige sig med "Kanhaves" positive sider som der er en del af.
Samsø Posten, 15/10
 
Der er styr på situationen
På et pressemøde forsikrer bestyrelsesformand Per Gullestrup fra Nordic Ferry Services, at rederiet har lært at de var for hurtigt ude og gik på kompromis med deres egne ambitioner. Fremover bliver skibsbestillinger gået efter i sømmene. Der er nu styr på situationen med "Kanhave" forsikrer formanden.
Jyllandsposten/Århus Stiftstidende, 16/10 08.00, http://jp.dk/indland/aar/erhverv/article1853046.ece
 
"Absalon" i træningslejr
I de seneste uger har "Absalon" og Søværnets Taktiske Stab deltaget i en stor britisk øvelse "Joint Warrior" i farvandet ud for Skotland. Øvelsen afholdes to gange årligt, og i dette efterår deltager skibe og ubåde fra bl.a. Canada, USA, Brasilien, Tyrkiet, Danmark, Norge og Storbritannien. Scenariet er en konflikt mellem to opdigtede lande der strides om et landområde. Øvelsen startede 5. oktober og slutter 23. oktober.
 
Danske Havnes Initiativpris 2009
Konkurrencen er udskrevet og prisen uddeles i december. Årets emne er: Hvilken dansk erhvervshavn har taget det bedste initiativ inden for miljø, energi og klima".
 
Lavpunkt for byggebeskæftigede
Samlet er antallet af beskæftigede i bygge- og anlæg nu nede på 151.200 personer, og det er det laveste antal i dette årti. Fra andet til tredje kvartal i 2009 faldt beskæftigelsen med 1,2% når der er taget højde for sæsonudsving.
 
To brancher skiller sig ud hvor beskæftigelsen er steget og det er VVS og tømrere. Det største fald blev noteret for byggeentreprenører. Til sammenligning med beskæftigelsen i samme periode året før er murerne hårdets ramt med et fald på 26,5%.
Danmarks Statistik, 15/10, http://www.dst.dk/nytudg/12254
 
Lave lønstigninger 2010
Ny undersøgelse viser at forventningerne til lønstigninger for funktionærer og chefer ligger på 2-2,5% for 2010. I 2009 var funktionærernes lønstigninger på 4% og i 2008 på 4,6%. De lavere forventninger for 2010 gælder alle faggrupper.
 
CV'et bliver til romanskriverier
Der er rift om stillingerne og det gør at et stigende antal CV'er bliver fyldt med fantasier. Et mindre brevkursus bliver hurtigt til en international universitetsgrad osv. Udover finanskrise forklarer psykologer fænomenet med nutidens opdragelsesmønster hvor børnene vænnes til at være små prinser og prinsesser som der ikke sættes grænser for. Selvoptaget adfærd fylder meget og det giver professionelle distanceblændere.
 
Skraldestrejke fortsætter på den københavnske vestegn
For femte gang i år strejker skraldemændene fra HCS som kører skrald i Ballerup, Hvidovre, Herlev, Gladsaxe og Glostrup. På et morgenmøde torsdag stemte alle 50 skraldemænd for at fortsætte den overenskomststridige strejke, selv om HCS har meldt ud at fyresedlen er lige på trapperne. Ifølge en talsmand for de strejkende handler konflikten essentielt om en "kæft, trit og retning"-kultur hos HCS.
 
Herlev fyrer vognmanden og vognmanden fyrer skraldemændene
Herlev har indgået aftale med en anden vognmand som midlertidigt skal hente affald indtil der er fundet en permanent afløser for HCS. Efter Arbejdsretten torsdag eftermiddag dømte strejken ulovlig kan HCS nu frit vælge at fyre skraldemænden hvis de ikke omgående genoptager arbejdet.
Politiken/ritzau, 15/10 21.28, http://politiken.dk/indland/article810302.ece
 
Når man ikke må slå sine børn må man heller ikke ryge i deres nærvær
Mener lægen Vibeke Manniche som har skrevet bogen med den omfattende titel "Alt om barnet". Det er ren logik mener lægen som dog ser frem til lang tids debat om emnet.
 
Fortiden kan man ikke filme med i Indonesien
Efter kritik fra indflydelsesrige gejstlige i Indonesien har en tidligere japansk pornoskuespillerinde fået nægtet indrejsetilladelse i Indonesien, hvor hun skulle medvirke i en komedie. Det japanske filmselskab leder nu efter andre lokaliteter til løjerne. For få uger siden vedtog det indonesiske parlament en lov som kræver at filmskabere skal opretholde "Religiøse, moralske og nationale værdier". Kritikere mener Indonesien bevæger sig mod censurtilstande som eksisterede i Suhartos tid.
 
Søfart
Udkommer ikke i dag fredag d. 16/10
 
Baltic Dry Index
2688 (+91) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 15/10, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 513,32 DKK
100 Euro = 757,42 DKK
 
Aktiekurser - aktuelle købskurser
D/S Torm: 53 (-0,50)
APM A-aktie: 37.500 (-800)
APM B-aktie: 38.700 (-1000)
D/S Norden: 207,50 (+1,75)
DFDS: 347 (+9)
Mols-Linien: 64 (-0,50)
Børsen, 16/10
 
Thora Lund
035(4)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Hovmester om ækvatordåb i TV2-artikel

Da Hans Sønderborg i 1962 på sin første udmønstring var messelærl ...

Pirateri: Dansk indsats i Guineabugten

Regeringen har i dag offentliggjort sit "Prioritetspapir for Danm ...
bottom banner1