Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Ons 30/9-2009 10.00
30/9-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Henrik Mikkelsen - Medsejlads "Crown of Scandinavia", Oslo-København
John Ibsen - 09.00 møde i OAO
Ole Strandberg - arbejder hjemme
Bjarne M. Olsen (SK) - redaktionsmøde i Slagelse
Carsten Melhaven (SK) - redaktionsmøde i Slagelse
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
IMB Live Piracy Report update
29/9 03.30 LT psn Sagar red, Indien
Røvere entrede en bulcarrier uden at blive opdaget. De stjal skibsproviant og forsvandt. Røveriet blev senere konstateret under en vagtrundering af vagtmand og vagthavende officer.
 
28/9 16.00 UTC psn 22:14.2N 091:44.2E Chittagong red, Bangladesh
Otte røvere i en fiskerbåd forsøgte at entre en bulkcarrier som lå for anker. Vagthavende AB spottede røverne og slog alarm. Ved synet af de hidkaldte besætningsmedlemmer sprang røverne overbord og forsvandt. Intet stjålet.
 
Kaptajn og 3. styrmand fra "Full City" risikerer fæmgselsstraf
Fragtskibet som gik på grund ud for Langesund i Norge den 1. august efterlod sig omfattende forurening, og anklagerne er nu udvidet til at omfatte miljøkriminalitet som i Norge kan give op til 10 års fængsel. De to kinesiske officerer er i forvejen anklaget for at krænke Norges Ships Safety Act, som har en straframme på to års fængsel. Kaptajnen advarede myndighederne for sent og 3. styrmand var på vagt da grundstødningen skete. Begge befinder sig fortsat i Norge mens den resterende besætning er rejst hjem.
Maritime Danmark/Tradewinds, 30/9 06.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5785
 
Tyfonen Ketsana
Efter sin hærgen i Filippinerne har tyfonen taget til i styrke og har nu dræbt mindst 31 mennesker under sin videre færd i Vietnam. Ifølge myndighederne har næsten 170.000 mennesker måtte flygte fra deres hjem.
Berlingske Tidende/ritzau/AFP, 29/9 17.22, http://www.berlingske.dk/article/20090929/verden/909290402/
 
Hundredvis dræbt og såret af tsunami
Et jordskælv på mellem 7,9 og 8,3 på richterskalaen udløste en tsunami som ramte øgruppen Samoa i aftes. På Samoa er mindst 63 meldt døde og på Amerikansk Samoa mindst 24. Den sydlige del af øen Tutuila er meldt ødelagt. Tabstallene er meget usikre. Der er meldt om risiko for endnu en tsunami.
 
ITF gennemførte 258 skibsbesøg i Nordisk Indsatsuge
Multinationale teams af søfolk, havnearbejdere og fagforeningsfolk har deltaget i aktionsugen som blev gennemført i 10 lande omkring Østersøen. Alle som deltog i ugen arbejdede utrætteligt for at nå så mange skibe som muligt, udtaler ITF's maritime koordinator Steve Cotton.
 
Samarbejdet mellem nationerne forløb også godt. I Danmark deltog to repræsentanter for det litauiske sømandsforbund, mens en havnearbejder og en sømand fra 3F var med i Litauen. Under besøgene i Danmark blev der tegnet overenskomst med et maltetisk indregistreret skib og sikret betaling af en restance på 4.900 dollar til to søfolk.
Maritime Danmark/ITF, 29/9 16.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5781
 
Mærsk
Mærsk Line er bedre end konkurrenterne
Før krisen ramte containerrederierne lå indtjeningen hos Mærsk Line 200 dollar lavere pr. container end hos konkurrenterne. Nu ligger den 100 dollar højere skriver Nils Smedegaard Andersen i sin leder i seneste udgave af Mærsk Post. Topchefen fremhæver at rederiet har taklet krisen anderledes end konkurrenterne. Foden blev sat på bremsen, der blev sparet på udgifterne, investeringer blev udsat eller beskåret og arbejdsprocesserne blev forenklet. Det betød at rederiet ikke ramte muren så hårdt som konkurrenterne gjorde.
Borsen.dk/ritzau, 29/9 13.51, http://borsen.dk/transport/nyhed/166813/
 
"Vi er på rette vej"
Smedegaard understreger at Mærsk på de fleste forretningsområder er bedre end konkurrenterne. Især fremhæves Mærsk Supply Services og APM Termimnals som vinder markedsandele i et faldende marked. Mærsk står i unik position til at gribe muligheder efter krisen. Det er dog stadig nødvendigt at gøre forretningen endnu mere konkurrencedygtig, men udviklingen er på rette vej.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 29/9 10.53, http://borsen.dk/transport/nyhed/166793/
 
Smedegaard - overskuelig krise
Konjunkturerne er stadig ringe, men bedring er på vej, mener Nils Smedegaard Andersen. Og verden efter krisen er spændende, hvor en række nye udviklende lande kræver en større part af det internationale bruttonationalprodukt, udtalte Mærsk-chefen på et topmøde i DI. Væksten vil tage sin begyndelse i Asien, med forbrugsvækst i Indien og Kina. Det giver både muligheder og udfordringer hvor vareproduktionen befinder sig tættere på vareforbrugerne.
Business.dk, 29/9 16.39,
 
Tonnageskatten fastholder dansk skibsfart
Skibsfart er et frit erhverv, men gennem "Det Blå Danmark" og tonnageskatten kan en lang række rederier fastholdes i Danmark, sagde Nils Smedegaard Andersen på DI-topmødet, og tilføjer at regeringen ikke kan give subsidier til rederibranchen (hvordan det så kan forstås på den ene side og på den anden side).
 
Grøn profil hitter hos storkunderme
De store kunder hos Mærsk Line giver positive tilbagemeldinger på rederiets anstrengelser med at nedbringe CO2-udslippet. Indtil 2017 vil Mærsk Line nedbringe udslippet med 20% til sammenligning med 2007-niveauet. En lang liste over initiativer giver kunderne en reel mulighed for at vælge grøn transport eller traditionel transport. Strategien for den grønne profil kaldes Eco-Advantages og den vil hjælpe med at sende Mærsk ud som en vinder.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 29/9 11.13,
 
Mærsk har spredt sig for meget
Tidligere rektor for business-skolen IMD i Lausanne i Schweiz, professor Peter Lorange, mener at Mærsk har spredt sig over alt for mange områder, og at mange problemer kunne være undgået hvis virksomheden havde været tættere på kunderne og koncentreret sig om kerneområderne. "Hvis du forsøger at få føling med mange brancher, mister du faktisk følingen med dem alle", og Mærsk spreder sig simpelthen over alt for meget, udtaler ledelsesguruen.
Business.dk, 30/9 06.57,
 
Mærsk har ejendomsværdier for 40 milliarder kroner
Hvis Mærsk vil frigøre kapital kan de sælge ejendomme for et tocifret milliardbeløb og lease ejendommene tilbage til sig selv. Både kilder inde fra koncernen og udefra fra finansverdenen mener det kan give god mening hvis Mærsk begyndte at sælge ud af sin ejendomsportefølge, og komcentrerede kapitalen om kerneområder og de muligheder som forventes at opstå i den kommende tid.
 
CMA CGM har indgået aftale med banker
Det franske containerrederi har indgået aftaler med franske, europæiske og internationale banker om at stille kapital til rådighed for videre drift og udvikling, skriver rederiet i en meddelelse tirsdag. Rederiet noterer at der ses bedringer i markedet.
Maritime Danmark/CMA CGM, 29/9 14.33, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5779
 
Tonnageudbydere har flest ledige skibe
Ledige containerskibe som ejes af såkaldte tonnageudbydere, f.eks. kommanditselskaber, overstiger antallet af ledige skibe som ejes af egentlige rederier. Tonnageudbyderne har således 379 ledige skibe med kapacitet til 654.000 TEU, medens de egentlige rederier tilsammen har 169 skibe med en kapacitet på 643.000 TEU ledige. Ved udgangen af september er 10% af den totale containerkapacitet ledig, skriver Alphaliner som har informationer om linierederier som sit speciale. Under krisen benytter rederierne sig af alle muligheder fior at levere skibe tilbage til tonnageudbyderne når charteraftalerne udløber.
 
Nordic Tankers er pressede
Ifølge AktieUgebrevet risikerer rederiet at banken overtager styringen for at minimere risikoen for tab. Rederiet er blandt 16 selskaber som konstateres at være i store vanskeligheder.
Maritime Danmark/business.dk, 29/9 13.40,
 
Ny storaktionær i rederiet Norden
Som følge af at Kristiansand Tankskibsrederi A/S, som ejer 4.869.640 aktier i Norden, er fusioneret med Polyshipping A/S, er aktieposten i Norden overgået til Polyshipping A/S.
 
Færgerute fra Århus til Mols
En pendlerrute med en hurtiggående katamaranfærge og kun plads til passagerer og cykler, kan gøre turen fra Århus til Skødshoved på max. 25 minutter. En arbejdsgruppe som har arbejdet med projektet har nu alle data på plads og konkluderer at projektet er realisabelt, uden dog at være nemt.
 
Poul Feddersen som på vegne af Skov- og Naturstyrelsen driver en rute i Limfjorden mellem Rønbjerg og Livø, har holdt møde med arbejdsgruppen og er umiddelbart interesseret i at stå for driften. Han mener overfartstiden skal helt ned på 15 minutter og mener de er rigtig gode til at bygge den slags færger i Australien. Arbejdsgruppen mødes 22. oktober for at evaluere, men med det nuværende materiale vil arbejdet for overfarten fortsætte.
 
Det bornholmske juleskib i Køge
I år kommer det bornholmske juleskib med præsentation af bornholmske specialiteter til Køge i dagene 5.-6. december. Det vil være MF "Povl Anker" som danner ramme om showroom og markedsplads for kunsthåndværkere og fødevareproducenter. BornholmsTrafikken A/S og Business Center Bornholm er arrangører.
 
NATO-chef besøgte "Thetis"
I forbindelse med afslutningen på en større amerikansk øvelse med deltagelse af NATO's stående minerydningsstyrke SNMCMG1 og hangarskibet HSS "Harry S. Truman", besøgte chefen for NATO-hovedkvarteret i England, admiral Sir Trevor Soar, det danske kommandoskib "Thetis".
"Thetis udnyttede et efterfølgende ophold på flådebasen i Norfolk til at skifte besætning, og minerydningsstyrken har nu genoptaget træningen ved den amerikanske østkyst, før der returneres til Europa.
 
Lodsafgift hindrer skibsfart på mindre havne
Fra første oktober stiger lodsafgifterne, og det kan få stor betydning for nærskibsfarten. Navnlig mindre skibe til mindre havne vil blive hårdt ramt, og f.eks. til Næstved Havn eller Oddesund i den vestlige Limfjord, stiger afgiften til mere end det dobbelte. Begge havne har lodspligt så afgiften kan ikke fravælges. Med de nye afgifter kommer prisen for lods på højde med de afgifter der betales for anvendelse af selve havnen, og det er ikke holdbart mener Danske Havne, som opfordrer til generel politisk stillingtagen og evaluering af lodsordningen.
Slim på skibsskrog skal spare brændstof
Amerikanske forskere som er inspireret af grindehvaler, mener et lag selvfornyende slim på skibsskroget kan sænke brændstofforbruget med 20%. Ideen er at smådyr som sætter sig fast på slimlaget løbende bliver skudt af fordi slimlaget fornyes. Forskere fra Teledyne Scientific i Californien er ved at teste ideen. En maling baseret på tributyltin som skulle have samme egenskaber er netop blevet forbudt fordi den var giftig for havlivet.
 
Den nye slimløsning baseres på et net af metaltråde som dækker skibsskroget. Under nettet er der en række småhuller som udsender slimet der lægger sig som en hinde over nettet. Slimsubstansen er ufarlig.
 
Redegørelse om "Blue Lady's" forlis
Opklaringsenheden har udarbejdet redegørelse om fiskeskibets forlis i Nordsøen den 21. maj 2009. Forliset skete under ombordtagning af det tredje træk hvor skibet først fik en moderat slagside til bagbord, og derefter en kraftig slagside til styrbord som medførte forlis. De tre ombordværende fiskere blev reddet af omkringliggende fiskeskibe og bragt uskadte til Hanstholm.
 
Konklusion:
* Skibet var overlastet på tidspunktet for forliset.
* Skibet opfyldte ikke gældende stabilitetskriterier
* Stabilitetsbogen manglede konditioner for industrifiskeri
* Slagside til bagbord skyldtes indtrængende vand i maskinrummet
* Alarmen for høj vandstand i maskinrummet var aktiveret
* Alarmen kunne ikke høres på dækket
* Adgangen til maskinrummet blev umuliggjort af vand på dækket
* Der var ikke vagt i styrehuset hvor vandstandsalarmen var placeret
 
Bestyrelsen for Århus Havn skal nu også bestå af erhvervsfolk
Borgmester Nikolai Wammen mener ikke bestyrelsen for havnen udelukkende skal bestå af politikere, og ønsker nu tre erhvervsfolk og en medarbejderrepræsentant ind i bestyrelsen. Havnen er i skarp konkurrence med udenlandske havne, og hvis den skal bevare sin position som en af de mest effektive containerhavne i Europa, må bestyrelsen tilføres kompetencer fra erhvervslivet, mener borgmesteren. Århus Havn drives som kommunal selvstyrehavn og for at ændre bestyrelsens sammensætning skal vedtægterne ændres af byrådet.
Århus Stiftstidende, 29/9 15.14,
 
Ny bestyrelse for Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg
Repræsentantskabet har valgt ny bestyrelse som nu består af:
Erik Østergaard, direktør i Dansk Transport og Logistik
Bjørn Clausen, skibsreder Corral Line
Ulla Tofte, festivalchef for Golden Days
Frederik Preisler, direktør i Mensch
Ole Bang, advokat
Per Kristian Madsen, direktør for Nationalmuseet
Torkil Andersen, museumsinspektør
Handels- og Søfartsmuseet, 29/9 16.13
 
Dagpenge med til udlandet bruges af stadig flere og reglerne bliver bedre
Muligheden for at tage til udlandet som arbejdsledig bruges af et stigende antal danskere. Der gælder samme regler om at være arbejdssøgende i udlandet som i Danmark, men det er sværere at kontrollere siger kommunikationschef Anders Tybjerg fra FTF-A, og det kræver blot en månedlig tur på arbejdsformidlingen det pågældende sted. Reglerne nu giver ret til at bo op til 3 måneder i et accepteret udland og modtage dagpenge fra Danmark samtidig.
 
Fra første marts 2010 udvides perioden efter nye EU-regler til 6 måneder. Ifølge tal fra Arbejdsdirektoratet benyttede 630 arbejdsløse sig af reglerne i 2008, og ved udgangen af juni i år var der allerede rejst 387. Mens man opholder sig i udlandet skal lokale regler for at være jobsøgende følges. Dagpengene udbetales fra Danmark, men modtages fra de lokale myndigheder. Anders Tybjerg oplyser at der er tilbagemeldinger fra danskere som har brugt reglerne i f.eks. Spanien og Grækenland om at det har været vanskeligt at få pengene udbetalt.
 
Listen over lande er EU-lande, som også omfatter gamle franske kolonier i Sydamerika og øst for Madagascar, samt Norge, Island og Lichtenstein.
Søvndal mener alligevel ikke efterlønnen er til debat
På trods af udtalelser til Børsen i går, mener SF's formand alligevel ikke at efterlønsordningen skal forringes eller er til debat som det udtrykkes. At der er behov for reformer som vil holde danskerne fast i jobbet, er stadig opfattelsen. men reformer skal vige uden om efterlønnen forlyder det nu.
 
LO protesterer mod skattetiltag som udhuler strejkekasserne
Skatteministeren kommer som en tyv om natten, siger LO-formand Harald Børsting om et skatteteknisk indgreb som vil koste fagbevægelsen et trecifret millionbeløb. Der er tale om et skattefradrag som fjernes fra fagbevægelsens strejkekasser. LO mener imidlertid ikke der er lovgrundlag for skatteændringen. Regelændringen vil betyde 300-500 millioner kroner i statskassen, men skatteministeriet har ikke budgetteret med pengene, hvorfor der er tale om en utilsigtet virkning af skatteforliget siger Børsting. Det hjemmelsgrundlag som Grundlovens § 43 kræver ved udskrivning af skatter, mener LO ikke er opfyldt.
Konjunkturbarometre
Serviceerhvervene: Den sammensatte konjunkturindikator er -13 i september, mod -12 i august (i marts 2009 -25 og i september 2008 +2).
Industrien: Den sammensatte konjunkturindikator er -8 i september mod -9 i august (i april 2008 var indikatoren -34).
Bygge og anlæg. Den sammensatte konjunkturindikator er -49 i september mod -46 i august (i september 2008 var indikatoren på -25).
Danmarks Statistik, 29/9
 
Bryllupsværdien afhænger af mødomstest
Muslimske familier tvinger deres døtre til lægen for at få papir på at mødommen er intakt før de skal giftes. Jomfru-certifikatet er det sikre grundlag for et ægteskab.
 
Baltic Dry Index
2185 (-7) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 29/9, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 524,45 DKK
100 Euro = 757,43 DKK
 
Aktiekurser - aktuelle købskurser
D/S Torm: 51
APM A-aktie: 34.000
APM B-aktie: 35.200
D/S Norden: 191
DFDS: 345
Mols-Linien: 65
Nordnet.dk, 30/9 09.00,
 
Thora Lund
023(4)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1