Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Tir 15/9-2009 10.00
15/9-2009
CO-SØFART KALENDER
 
John Ibsen - 14.00 møde
Ole Strandberg - arbejder hjemme
Christian Petersen - ferie til og med 24/9
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
 
Kapret skib frigivet efter 5 måneder
Søfartsorganisationen East African Seafarers Assistance Program oplyser at et græsk ejet skib med 21 filippinske besætningsmedlemmer, er frigivet ved Somalia efter 5 måneder. Det vides ikke om der er betalt løsepenge, men piraterne har tidligere krævet 2,8 millioner dollar. Med frigivelsen antages det at der er fire skibe i piraternes vold, og det er det laveste antal i over et år.
Frederiksborg Amts Avis/ritzau, 14/9 17.59, http://www.sn.dk/artikel/16913:Verden--Pirater-lader-skib-sejle
 
Situationen i Somalia
Der er forlydender om at flere helikoptere med udenlandske soldater har deltaget i en aktion i det sydlige Somalia, med angreb på en bil hvor flere personer meldes dræbt, eller taget ombord i helikopterne. Lokale beboere fortæller at en af de dræbte kan være en fremtrædende oprørsleder. Det fortælles at det muligvis var franske soldater som deltog i aktionen, men Frankrig bedyrer at de ikke har været involveret.
 
Det er nu oplyst at der var tale om amerikanske soldater som fløj ind i to helikoptere og dræbte fire militante oprørere, herunder det eftersøgte al-Qaida-medlem Saleh Ali Saleh Nabhan, som menes at have stået bag en række terroraktioner og længe har været den mest eftersøgte mand i det østlige Afrika.
Jyllandsposten/ritzau/AFP, 14/9 15.47, http://jp.dk/udland/article1816023.ece
Jyllandsposten/ritzau, 15/9 06.24, http://jp.dk/udland/article1816602.ece
 
IMB Piracy Report update
7/9 06.00 UTC psn 03:53.50N 006:47.50E, Bonny River, Nigeria
Omkring ni tungt bevæbnede pirater i en speedbåd entrede og kaprede en offshore-slæbebåd. Piraterne anvendte slæbebåden til at angribe et andet skib i nærheden. Piraterne stjal personlige ejendele fra besætningen. Efter omkring 40 minutter forlod piraterne begge både og sejlede mod kysten,
 
Mafiaen sænker skibe med radioaktivt affald
Et tidligere mafiamedlem skulle have oplyst at et forbrydersyndikat gennem de seneste 20 år er blevet betalt for at sænke skibe med radioaktivt affald. De italienske myndigheder har fundet et skib som ligger på 500 meters dybde omkring 28 kilometer fra kysten ved Calabria i det sydlige Italien, som indeholder 120 tønder radioaktivt affald. Skibet er et ud af 32 skibe som mafiaen har forurenet Middelhavet med.
Politiken/ritzau, 14/9 23.10, http://politiken.dk/udland/article788723.ece
 
Fjord Line vil genåbne færgerute til Kristianssand
Efter en længere strid med de norske havnemyndigheder, har rederiet nu opnået de nødvendige tilladelser til at benytte havnen i Kristianssand kun i sommerhalvåret. Det er konsekvensmæssigt besluttet at genoptage denne sejlads, men nu fra Hirtshals i stedet for Hanstholm, efter rederiet har samlet de danske aktiviteter i Hirtshals.
 
Sejladsen vil blive udført med katamaranfærgen HSC "Fjord Cat" og overfartstiden er beregnet til 2 timer og 15 minutter. Det er en time hurtigere end andre alternativer hvorfor ruten vil få navnet Fjord Line Express. Ambitionen er at nå samme passagertal som da ruten lukkede i 2009, men direktør Gert Balling erkender at rederiet er sat noget bagud i konkurrencen. Billetsalget til ruten begynder allerede nu.
 
Mærsk mulig køber af flere Nordsø-aktiviteter
Det amerikanske olieselskab Noble Energy vil sælge deres licenser til at bore efter olie i Nordsøen for en pris på 1,7 milliarder kroner, på baggrund af dalende produktion og stigende skatter. Mærsk nævnes som en mulig køber af licenserne. Den generelle interesse for at købe regnes dog for at være lav, fordi flere selskaber er i færd med at sælge Nordsø-afdelinger fra, med henblik på at finansiere oliesøgning i nye regioner.
 
Mærsk Angola investerer
Selskabet investerer 95 millioner dollar i terminal i Luanda for at forbedre havnefaciliteterne.
 
Krydstogtsskibe sårbare i ishavet
Efter en redningsøvelse i det nordligste Grønland har afsløret, at en ulykke på et krydstogtsskib i Narres Strædet eller Nordvestpassagen kan få fatale konsekvenser, foreslår Grønlands Kommando at krydstogtsskibe følges ad. Men Grønlands Turist- og Erhvervsråd tror ikke på forslaget, fordi rederier er i knivskarp indbyrdes konkurrence. Også lokale turistforeninger protesterer over muligheden for at to krydstogtsskibe anløber en Grønlandsk småby samtidig.
Maritime Danmark/Sermitsiaq, 14/9 15.20, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5614
 
"Triton" har i to uger deltaget i uddannelse af norske ubådschefer
Øvelserne har funder sted i farvandet omkring Bergen i perioden 31. august til 10. september. I den første uge har "Triton" herudover været tilknyttet en norsk flådestyrke i øvelsen Norwegian Task Group. De norske ubådskurser har inspektionsskibe rutinemæssigt deltaget i, i de senere år. Normalt opererer "Triton" alene med suverænitetshævdelse, fiskeriinspektion og søredning i Nordatlanten, og er udrustet så det i en krigssituation kan bekæmpe ubåde. "Triton" har i øvelserne deltaget i en øvelse kaldet "periskopugerne", hvor kursisterne skal demonstrere evner til at vurdere farer alene gennem periskopet.
 
Kadetter i europamesterskab i tovtrækning
Søværnets Officersskole sender onsdag 11 kadetter til europamesterskabet i tovtrækning som i år afholdes i Holland. Søofficererne har i mange år tabt konkurrencer i Dansk Kadetstævne, men efter mere professionel træning har de øvet sig til bedre resultater og har senest vundet stævnet. I Sverige hvor tovtrækning hører til blandt de mest populære sportsgrene, har de været inviteret med til et stævne hvor de fik rigtig mange bank, mens de til et efterfølgende Nordisk Kadetstævne i Sønderborg løb af med en overlegen sejr. Der er afdæmpede forventninger til det europæiske stævne som strækker sig over to dage.
 
Maritim konference
Den 21. oktober afholdes en maritim konference på Christiansborg i anledning af den maritime dag. På konferencen vil formanden for Danmarks Rederiforening, Lars Vang Christensen, blandt andet diskutere klimaudfordringer som en del af de kommende konkurrenceparametre. Lene Espersen og en række erhvervspolitiske ordførere deltager i konferencen som afsluttes med at formanden for Den Danske Maritime Fond foretager fonds-uddelinger. Konferencen arrangeres af: Danmarks Rederiforening, Danske Maritime og CO-Industri.
Maritime Danmark/Danmarks Rederiforening, 14/9 15.38, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5615
 
Søfartsstyrelsen lancerer ny international hjemmeside
Den nye engelsksprogede side kommer op i nyt design og med mere fokuseret indhold. Siden ligner den nye danske udgave som blev lanceret i foråret, men med særlig fokus på områder som har størst interesse for de udenlandske brugere. Senere på året kommer en ny side for uddannelsesområdet og for fritidssejlere.
Søfartsstyrelsen, 14/9, http://www.dma.dk/Sider/Home.aspx
 
Sæby Værft skruer ned ved hjælp af overarbejdspulje
Det fynske værft håber at kunne standse fyringer og kunne beholde de ca. 80 medarbejdere som antages at være tilbage sidst på året. For at fastholde så mange som muligt er der indgået en aftale med medarbejderne om en slags omvendt overtidspulje. Det betyder at der i stille perioder arbejdes mindre og spares op til 74 timer sammen i en pulje, som så kan bruges når der pludselig kræves mere end 37 timer på en arbejdsuge.
 
Tillidsmanden på værftet er klar over det er en usædvanlig aftale, men mener den er nødvendig for at undgå flere fyringer, og fordi alle medarbejdere kan se at det kræver sammenhold hvis Søby Værft skal overleve krisen.
Maritime Danmark/Fyns Amts Avis, 15/9 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5617
 
Dansk Metals kongres 12.-18. september
Særlig hjemmesidesektion med program, nyheder, formandens beretning, debat, web-tv m.v.
 
Opbakning til paner om stort fælles LO-forbund
På fredagens debat på 3F's repræsentantskabsmøde i Odense, var der stor tilslutning til forslaget om at samle LO-forbundene i et stort forbund. Det er 3F der har taget initiativet, og om et halvt år skal det vise sig om forslaget har muligheder.
 
Den næste må godt være i 50-60 års alderen
En malaysisk kvinde giftede sig for fire år siden med en 37-årig mand. Det var hendes 22. ægteskab, og selv var hun på tidspunktet 103 år gammel. Nu er hendes mand på narkoafvænning, og imens søger hun efter en ny brudgom som gerne må være lidt ældre, og fordi hun frygter manden vil forlade hende for en yngre kvinde. "På det seneste har jeg følt en slags usikkerhed. Jeg indser, at jeg er en gammel kvinde. Jeg har ikke kropppen eller ungdommen til at tiltrække nogen" afslører hun for de malaysiske aviser. Når hun ønsker en ny mand nu er det fordi hun ønsker at stå ved sin mands side ved den kommende højtid som afslutter ramadanen.
 
Skokasteren hjem til heltemodtagelse
Verdens mest berømte skokaster blev løsladt søndag i Bagdad, efter hans fængselsstraf er blevet afkortet for god opførsel. Der venter ham heltemodtagelse og utallige tilbud om kontanter, stillinger og kvinder. TV-stationen hvor han var ansat har betalt ham løn under hele fængselsopholdet og forventer han vender tilbage til stationen, mens familie fortæller han ønsker at arbejde for en humanitær organisation, som forkæmper for kvinder og forældreløse børns rettigheder.
 
Skoleskibet "Danmark"
Middagspsn 13/9 15.00 LT ankret i Bantry Bay, 51:40.9N 009:28.1W
 
Baltic Dry Index
2450 (-18) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 14/9, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 523,97 DKK
100 Euro = 757,37 DKK
 
Aktiekurser - aktuelle købskurser
D/S Torm: 51,50
APM A-aktie: 33.100
APM B-aktie: 34.000
D/S Norden: 182,50
DFDS: 342.50
Mols-Linien: 69,50
Nordnet.dk, 15/9 09.00,
 
Thora Lund
012(4)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1