Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Tir 8/9-2009 10.00
8/9-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Christian Petersen - 10.00 juraundervisning - 13.00 møde PFA
Ole Strandberg - arbejder hjemme
Bjarne Mørup Olsen (SK) - ferie
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
"Danica White"-besætning kunne være løsladt efter 3 dage
Ifølge den dansk-somaliske tolk som bistod udenrigsministeriet i forbindelse med kapringen af "Danica White", gav piraterne hurtigt et tilbud om løsladelse af gidslerne mod et mindre beløb, mens skib og last skulle forblive i piraternes varetægt. Musse Sheihk har boet i Danmark siden 1973 og i mange år været benyttet af politi og retsvæsen som tolk. Allerede efter to dage blev der etableret kontakt til piraterne, som efter at have hørt om Danmark, tilbød at løslade gidslerne mod det beskedne beløb. Men ingen var interesseret i tilbuddet.
 
Tolken mener sandheden må frem nu, hvor det er kommet frem hvor syge besætningsmedlemmerne er blevet af de næsten tre måneder som gidsler. Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter at Musse Sheihk bidrog med baggrundsinformationer, men understreger at ministeriet ikke var involveret i forhandlingerne. Rederiet H. Folmer & Co. afviser at kommentere sagen med ordene "Den sag er et overstået kapitel for os". Danmarks Rederiforening kan ikke bidrage med oplysninger, fordi foreningen ikke var impliceret i "det operationelle", men oplyser at man generelt ikke må acceptere det første forhandlingstilbud, fordi prisen så vil være fordoblet næste dag. Heller ikke Henrik Berlau fra 3F-Sømændene har før hørt om denne historie, men mener det betyder at ingen kunne eller ville betale løsesummen for besætningen alene.
 
IMB Live Piracy Report updates
5/9 16.10 UTC psn. 02:03.8N 45:30.65E, Mogadishu red, Somalia
Ti tungt bevæbnede pirater i to speedbåde åbnede ild mod et fragtskib som udførte maskinreparationer på reden. Besætningen smed motov-coctails og nødsignalraketter mod speedbådene. Et besætningsmedlem såret og skibet beskadiget.
 
4/9 19.02 UTC psn 03:4803N 009:25.04E Douala, nær bøje B3, Cameroun
Bevæbnede røvere i to skiffs sejlede mod en LPG-tanker som havde begrænsede manøvremuligheder. Det lykkedes fra den ene skiff at få en krog og en line fastgjort til skibet. Besætningen mønstrede, slog alarm og tændte dækslyset. Ved synet af besætningen afbrød røverne entringsforsøget og sejlede væk. Senere hørte kaptajnen på VHF at røverne havde forulempet besætningen og udført røveri på et andet skib. Røverne havde blokeret (jammed) VHF'en under angrebet.
 
4/9 21.00 LT, psn Mamonal indre red, Colombia
Røvere entrede ubemærket en produkttanker , stjal skibsejendele og forsvandt. Den vagthavende så hængelåsen på et storerum brudt op og slog alarm. Besætningen mønstret og der blev fundet fodspor på dækket af røverne. Kystvagten informeret og de ankom for nærmere undersøgelse.
 
Færgeforlis ved Filippinerne
Foreløbig er 931 blevet reddet efter færgen "Super Ferry 9", med antaget 965 ombord, sank ud for den sydlige del af Filippinerne søndag. Færgen begyndte at få slagside søndag morgen ud for Mindanao, hvorefter der blev slået alarm og redningsfartøjer udkommanderet. En kvinde er blevet reddet efter 24 timer i havet. Under en anden aktion ved Filippinerne er en 17 mand stor besætning fra MV "Hera" reddet efter fartøjet søndag begyndte at tage vand ind.
 
Sidste år omkom mere end 800 mennersker ved Filippinerne, da en anden færge "The Princess of the Stars" kæntrede under en tyfon, og i 1987 omkom mere end 4.000 mennesker ved Filippinerne i den største katastrofe til havs, da en færge kolliderede med en olietanker.
Politiken/ritzau, 7/9 10.20,
 
Ingen næse til søværnschef Nils Wang
SF's medlem af Folketingets Forsvarsudvalg, Jonas Dahl, raser over at ministeren undlader at svare på spørgsmål om hvorvidt Søværnet betalte for en privat middag, som er blevet betegnet som rent lobbyarbejde for Moesgård Museum - hvor Wangs hustru arbejder - over for Århus-borgmesteren Nicolai Wammen. Arrangementet var en af en række afsløringer som Ekstra Bladet skrev om i en række artikler om Søværnschefens forbrug af offentlige midler.
 
Artiklerne medførte en næse fra forsvarschefen. Forsvarsministeren svarer til gengæld hverken ja eller nej på spørgsmålene, men henviser til Forsvarskommandoen, som henviser til SOK-chefens egne forklaringer. SOK-chefens egne forklaringer på at Moesgård-personalet deltog i middagen, handlede om at styrke dialogen mellem væsentlige aktører i lokalområdet. Både S, SF og Dansk Folkeparti har efterfølgende afsløringerne krævet at Niels Wang betaler sit "overforbrug" tilbage.
 
CMA CGM appellerer om støtte til de store maritime virksomheder
Ifølge Financial Times har stifteren og topchefen for CMA CGM, Jacques Saadé, på et møde i den franske arbejdsgiverorganisation Medef, appelleret til banker og det offentlige om at hjælpe Europas tre største rederier til overlevelse. De tre er Mærsk Line, CMA CGM og schweziske Mediterranean Shipping Company. Rederierne tjener i dag mindre end omkostningerne for transporterne. Jacques Saadé mener desuden nye EU-regler hæmmer rederiernes muligheder for at indgå aftaler om pris, kapacitet og andre markedstiltag.
 
Flere oplagte containerskibe
Efter sommertrafikken er afviklet ventes et yderligere antal containerskibe at blive lagt op. Flere rederier har meddelt at kapaciteten på ruter mellem Asien og Europa vil blive reduceret. Seneste statistikker viser at 614 skibe har været uden arbejde i mindst 19 dage, svarende til 19% af verdenstonnagen. Også antallet af ophugninger er stigende, men slet ikke nok til at opveje ny tonnage.
 
Mærsk afviser at have solgt "Effie Maersk"
Shippingavisen Tradewinds oplyste mandag morgen at Mærsk havde solgt tankskibet for 64 millioner dollar. Mærsk afviser nu over for RB-Børsen at skibet skulle være solgt.
 
Nyt trafikudvalgsmøde på Samsø
Det udvidede trafikudvalg mødes i dag hvor det skal diskuteres om tilliden til SamsøTrafikken kan genoprettes, på baggrund af en plan fra rederiet som er afleveret 4. september. Udvalget består af 25 medlemmer, herunder repræsentanter fra Samsøs erhvervsliv.
 
Havneudvidelser sat på hold
Der har været et reelt boom i ekspansionen af havne i f.eks. Mellemøsten omkring 2008, men udviklingen er nu standset som følge af den finansielle krise. Den Internationale Valutafond forudser en sammentrækning af vareudvekslingen på 11% i år til sammenligning med 2008 og konsulentfirmaet Drewry mener først omsætningen på containerterminalerne i Mellemøsten vil nå 2008-niveauet i 2011. Kapaciteten vil alligevel vokse som følge af allerede igangsatte udvidelser, hvoraf flere dog forventes at blive sat i bero. Mærsk Terminals har i forbindelse med deres halvårsregnskab meddelt at investeringslysten er sat på vågeblus, og Mærsk har valgt at droppe ud af seks projekter efter krisens start.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 8/9 07.53, http://borsen.dk/transport/nyhed/165292/
 
"Mad til rigtige sømænd"
Søfartens Arbejdsmiljøråd udsender nu et kogebogstillæg til "Food at Sea", med 12 opskrifter på traditioonel dansk mad, men fedtfattig og hjertevenlig. Opskrifterne udgives både i en dansk/engelsk og filippinsk/engelsk version. "Food at Sea" er samtidig genoptrykt og findes nu også i en fillippinsk/engelsk version. De 12 nye opskrifter er blevet til i samarbejde med hjerteforeningen.
Søfartens Arbejdsmiljøråd, 7/9, http://www.seahealth.dk/nyheder/1251.html
 
"Knud Rasmussen" i dramatisk øvelse ved Færøerne
Sammen med færøske samarbejdspartnere har inspektionsskibet gennemført en større SAR-øvelse. Øvelsens formål var udvikling af samarbejde mellem skib og land. I øvelsen indgik eftersøgning af forsvundne dykkere, en skæv sø, røgudvikling og brand - det hele med udgangspunkt i en fiskerbåd.
 
Nyhedsbrev fra Danmarks Rederiforening nr. 9
Indhold:
* Søfarten og klimaet
* Rekrutteringskampagnen
* Søformidling i kommunalt regi
* Opdateret Best Management Practices for sejlads i Adenbugten og ud for Somalia
* Besøg af delegation fra Nigeria
* Maritim vækststrategi
* Ændring af sygedagpengeloven
* Maritim konference på Christiansborg
* Fokus- og pressemøde i Nakskov
* Influenza A
* Kalender for september
 
Kineser har bygget u-båd af gammelt skrot
Det er ikke kun danske Peter Madsen som er hjemmebygger af ubåde (og nu er på vej med en rumraket). En 34-årig kinesisk opfinder har bygget en 6 meter lang ubåd som kan dykke ned til 24 meter, og som har kostet opfinderen 24.000 kroner at bygge. Han har imidlertid haft vanskeligt ved at finde de rigtige materialer og været nød til at genanvende f.eks. metaltønder til byggeriet. Kineseren har ikke anden uddannelse end folkeskolen, men 17 forskellige patenter tyder på betydelig teknisk begavelse. En anden kineser på 20 år har oplyst at han har bygget sin egen helikopter af genbrugsmaterialer, som kan løfte sig 700 meter op i luften. Heller ikke han har nogen formel teknisk uddannelse, men har fundet hjælp på nettet til konstruktionen.
 
SAS-forhandlinger med kabinepersonalet brudt sammen
SAS mener det danske kabinepersonale er 23% dyrere end deres kolleger i lavprisselskabet Norwegian, som SAS ønsker at sammenligne sig med. Kabinepersonalet har tilbudt at gå 7% ned i løn, men afstanden mellem parterne er for stor og forhandlingerne brudt sammen. Kabinepersonalet mener SAS-beregninger er forkerte, og mener selv de er 10-15% billigere end Norwegians.
 
Sudans lystne kvindebukser
Da journalisten Lubna Hussein i juli sammen med 12 andre kvinder gik på restaurant i Khartoum iført bukser, blev de alle arresteret for usømmelig påklædning. De 10 valgte at tage den normerede straf på 10 piskeslag med det samme, mens de tre nægtede og krævede retssag. Den mest kendte er Lubna Husein som nu har fået konverteret dommen til en bøde på ca. 1.100 kroner som hun også nægter at betale, hvorfor hun nu skal en måned i fængsel i stedet. Under dagens retsmøde demonstrede omkring 150 kvinder, heraf nogle iført bukser. Politiet rev deres plakater i stykker og arresterede omkring 40 af kvinderne.
 
Skoleskibet "Danmark"
Middagspsn 7/9 12.00 UTC 45:21N 028:35V
Sejler med god fart på ca. 8 knob.
På rejse fra Baltimore til Bantry Bay i Irland. ETA 13/9.

Baltic Dry Index
2429 (+14) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 7/9, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 534,97 DKK
100 Euro = 757,39 DKK
 
Aktiekurser - aktuelle købskurser
D/S Torm: 48,10
APM A-aktie: 34.700
APM B-aktie: 35.000
D/S Norden: 180
DFDS: 350
Mols-Linien: 70
Nordnet.dk, 7/9 09.00,
 
Thora Lund
007(3)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Slår et ekstra slag for skibsmekaniker-uddannelsen i høringssvar

Omlægningen af uddannelserne til sætteskipper- og skibsfører, hvo ...

-Velfortjent IMO-pris til Birgit Sølling Olsen

-Det er mere end velfortjent, at Birgit Sølling Olsen modtager IM ...
bottom banner1